tag:blogger.com,1999:blog-44404855270949196222024-03-13T07:50:33.884+01:00ORD I NORDOM SPRÅG, HISTORIE, KULTUR OG IDENTITET. OM NORDEN OG OMGIVENDE OMRÅDER SET FRA DANMARK. PÅ DANSK MED EN NORDISK RETTSKRIVNING. --- About language, history, culture, and identity. About Scandinavia and surrounding areas from a Danish perspective. In Danish with a Scandinavianising orthography. --- Über Sprache, Geschichte, Kultur und Identität. Über Skandinavien und umliegende Gebiete von Dänemark aus gesehen. Auf dänisch mit einer skandinavisierenden Rechtschreibung.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.comBlogger22125tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-20990872857944125552011-12-26T13:44:00.025+01:002012-02-12T19:31:30.825+01:00Nordens kennteste vartegn (3. del)<em>Læs også "Præambel om rettskrivningen", januar 2009, "Nordiske ord", januar 2010, og "Nordiske språgvalj", januar 2011.</em><br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9NUNBckKu2dUCJPIQrv49qX6oN7WFag29_Ais5TNVo_yX_K8SJKeMm1t-c-zxJF3g4YYPspmE-fy0hAlTDS6QefDMzEzcMoh1TMZczmglBUuOKSjLyp-ueAB5Jy6uSJDVG4Xxy7Jtdb6R/s1600/250px-Nordic_Flags_Map.png"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 250px; height: 167px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9NUNBckKu2dUCJPIQrv49qX6oN7WFag29_Ais5TNVo_yX_K8SJKeMm1t-c-zxJF3g4YYPspmE-fy0hAlTDS6QefDMzEzcMoh1TMZczmglBUuOKSjLyp-ueAB5Jy6uSJDVG4Xxy7Jtdb6R/s400/250px-Nordic_Flags_Map.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5690574189779983538" /></a>I gennemgangen av det symbol som på verdensplan er det mest kennte udtrykk for nordisk identitet, korsflaget, er vi nu nået til de områder som officiellt fører eget flag om enn de ikke er selvstendige stater. Færøernes flag, Merkið, har dog tidligere været behandlet i en uddypende artikel. Hær er identiteten avgjort nasjonal, hvilket kanske også er fallet på Hjaltlands- og Orknøerne medens det i høyere grad kan diskuteres i fallet Åland. I Skåne må identiteten vel nærmest betegnes som regional for de flestes vedkommende.<br /><br />Tanken om politisk autonomi kommer til Norden udefra i 1921, og egentlig i forbinnelse med en internasjonal konflikt, en strid om Ålandsøerne mellem Sverige og Finnland efter sistnevntes selvstendighed tre år tidligere; Initiativet komm dog fra et flertall av Ålands befolkning. På grund av mulige territorialkrav fra Russland ville Folkeforbunnet som mæglede i striden, dog ikke skape præcedens for ingrep i Finnlands territorium, og øgruppen fik i stedet en demilitariseret autonomi innen for dette land - en fordel for Norden eftersom Åland bidrager til Finlands svenskhed.<br /><br />Selvstyret fikk dog først mulighed for å markere sin myndighed med eget flag med en revisjon av selvstyrelogen 30 år senere. Landstinget (i dag Lagtinget) enedes om - ennu - et nordisk korsflag, blått med gult kors og blått kors i det gule, baseret på Ålands våpenfarger og på tidligere uofficielle flag med tre vannrette striper. Dette kunne imidlertid ikke godkennes da det minnede for meget om det svenske flag, et problem som vi skal høre mere om senere, og først i 1953 kunne man enes om at gøre innerkorset rødt - og dermed inkorporere Finlands våpenfarger (gul løve på rødt) i landskapsflaget.<br /><br />Antagelsen av Ålands flag krævede alltså lange stridigheder, både om farger og om udformning: korsflag eller ikke? Men hver gang korset veljes, slås denne form ennu mere fast som Nordens symbol - i hvert fall om man som jeg veljer å tolke Grønlands antagelse av det todelte cirkelflag frem for et korsflag i 1985 som en markering i forhåld til <em>nordiskhed</em>, ikke i forhåld til korsflaget. Med sit valj av flag - besluttet av et lille flertall - veljer man, alldeles berettiget, å definere sig som någet annet enn nordisk. Det er forståeligt i betraktning av de folkelige bånd til Den Nye Verdens Arktis. Nordens flag er korsflag.<br /><br />Denne konstatering blir en selvklar fremgangsmåde ved de seneste skud på stammen. I 1902 hade den skandinavistisk instillede historiker Martin Weibull fra Lund taget initiativ til å "flagfeste" den skånske - eller skånelandske - regionalidentitet med en historisk sammenstilling av Danmarks røde dug med Sveriges gule kors. Odlingen av denne identitet har taget tid, og det skånske flag har langsomt vunnet stor udbredelse. Først i 1999 kunne flaget gøres officiellt eftersom Skånes to tidligere len blev slået sammen til ett, ennda en "region" med øget ansvar for regional udvikkling, kollektivtrafikk og helsevæsen (en forsøgsordning som siden er blevet permanent), hvårved flaget kunne stå for en administrativ enhed.<br /><br />Samme år blev flaget dærfor anerkennt, jevnsides med et våpenbanner som vanlige len også fører - hær et rødt felt med et gult griffhoved (de omvendte farger av landskapsvåpenet som er ligt Malmøs våpen fra Erik av Pommerns tid). Korsflaget anvendes dog mest av privatpersoner; og hær ser man at det ennu fattes regionsfullmektigen - regionens styrelse - å fastsette flagets proporsjoner. Fortfarende bruges svenske (bredt kors, rektangulære innerfelter) og danske (smallt kors, kvadratiske innerfelter) proporsjoner side om side.<br /><br />Et lignende flag sås under Annen Verdenskrig som symbol for Nasjonal Samling, en norsk avlegger av den nazistiske rørelse som de fanntes i mange lande, men dette har lykkeligvis ikke skadet det rød-gule flags rykte. Og anvendelse av et rødt-gult korsflag for Svenskfinnland er ganske begrenset, antagelig fordi de fleste finnlandssvenske just ikke ønsker å ses som annet enn fullgyldige finnlendere - og Finnland som fullgyldigt nordisk. Under alle omstendigheder er flaget jo nu officiellt skånsk.<br /><br />Fra Åland og Skåne, områder som i ulig grad har ønsket en egen identitet innen for Norden, drager vi til lande hviss søgen efter egen identitet bringer dem tilbage i rettning mod det Norden som de engang forsvannt fra. De to sydligste øgrupper i "Udnorden", Hjaltland (Shetland) og Orknøerne (Orkney) delte deres vikingefortid og det meste av middelalderen - og det nordiske språg - med Island og Færøerne, men fikk en ganske annen skebne da Danmark-Norges konge Christian I i 1468 og 1469 satte dem i pant som sin datter Margretes medgift til Jakob III av Skottland. Siden gled øgrupperne ubemerket in under skotsk og senere brittisk herredømme. I sluttningen av 1700-tallet, på Hjaltland kanske så sent som i første halvdel av 1800-tallet, uddøde <em>norn</em>, øernes nordiske språg, som jeg senere skal vende tilbage til.<br /><br />Den norske fortid var lenge gemmt og glemmt på Hjaltland og Orknøerne - 1800-tallets interesse for etnologi og folkelighed og den nasjonale tanke spredte sig ikke fra Norden til hvad der nu var engelsk språgområde, og vi skal frem til 1969 før et Hjaltlandsk flag dukker opp i anledning av 500-års-jubilæet for pantsettelsen. Øerne led på denne tid - før 1970-tallets oljefunn - sterkt under å være et udkantsområde i Skotland hvilket bidrog til å øge den hjaltlandske patriotisme. Men flaget forblev uofficiellt i nesten et halvt århundrede.<br /><br />Efter dette tidsrumm mødte flaget ingen politisk modstand, da Shetland Islands Council besluttede å gøre det officiellt i 2005, og også skottlands heraldiske myndighed, Lord Lyon King of Arms, var vellvillig. Lykkeligvis fastsatte Shetland Islands Council flagets proporsjoner til 3:5 med kvadratiske innerfelter (brittiske flag har ofte proporsjonerne 1:2 hvilket ikke ville fungere visuellt med et nordisk kors). Flaget kombinerer Skottlands blå og hvide farger med det nordiske mønster. Det kan kanske undre, at et flag som er mage til Islands opprinnelige, Hvítbláinn, som blev forsynet med et rødt innerkors just for å undvige forveksling med det svenske (og det græske) flag, har kunnet godkennes på Hjaltland. Men dette flag skal allene anvendes til lands.<br /><br />Hvad man har på Hjaltland, må man selvklart også ha på Orknøerne. Men the Lyon King of Arms hade invendinger mod det uofficielle flag som hade været i brug hær siden 1990-årene. Dette gule flag med rødt kors som citerede fargerne i både Norges og Skottlands kongebannere, var for ligt den irske provins Ulsters mere eller mindre uofficielle flag (som dog har et centreret kors belagt med et våpenskjold). Løsningen blev i stedet et flag foreslået av våpenkongen og godkennt ved en folkeomrøstning i 2007. Det tilføyer et blått innerkors med reference til Skottlands flag - og kanske til øernes våpenskjold - hvårved rød og gul dog må byttes om for å sikkre den heraldisk korrekte rekkefølge av fargerne.<br /><br />Dog er dette røde-gule-blå flag meget ligt det norske. Merkværdigt - med tanke på at man ved endringen just ville undvige forveksling med andre landes flag. Ganske visst skal flaget ikke som det norske bruges til søss - men det blir Ulsters flag nu heller ikke. Deltagelsen i den omtalte folkeomrøstning var også på blott 1 % av befolkningen (!), og det er svært å frigøre sig fra tanken om at opprinnelsen hos en skottsk myndighed intil videre har udvirket en ringe popularitet. Men hvem ved - kanske vil ligheden med Norges flag på lengere sikt være en styrke?<br /><br />Under alle omstendigheder er det kanske en fordel at Orknøerne ikke har lagt beslag på det gule flag med rødt kors - for det var jo dette flag som Kalmarunionens kong Erik av Pommern i 1430 befalede inført som flag for hele unionen. Vi ved ikke om det någensinne lykkedes ham, for ingen virkelige flag eller avbildninger av flag er bevarede. Men eftersom kongens befaling finnes overleveret, er det kanske ikke for meget å sige at dette unionsflag er "officiellt" - virkeligt eller ei - og dærfor hører hjemme i denne gennemgang; ennda som det nesteldste flag i Norden.<br /><br />Når man således følger flaghistorien kronologisk til dørs fra unionen til nutiden, står det klart at de nordiske flag fortsatt nyder stor popularitet i verden - hvilket masser av uofficielle flag for ulige områder i og omkring Norden også tyder på. Det asymmetriske korsflag er nu som aldrig før et sterkt og populært symbol på verdensplan - kanske gør vi et eller annet riktigt. <br /><br />Glædelig jul!<br /><br /><em>Kommentarer er vellkommne uanset hvårdan man staver.</em>Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-63909213609942139482011-05-04T04:00:00.028+02:002012-09-28T20:53:43.071+02:00På grund<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl0o3mAq6wvAMfIge6Z9Am_aEWFIlMKw7phdaySPM2nILkngW6XNtNHsrM4SlHFzGrnF6938PesBpBz_XQnLya1CsV3pjoh5Clzh_uUkr-oQ9R95a-4GLnwXh5SjRqd8ZUTQzqT8JsVqlm/s1600/imagesCACY51TM.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 129px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl0o3mAq6wvAMfIge6Z9Am_aEWFIlMKw7phdaySPM2nILkngW6XNtNHsrM4SlHFzGrnF6938PesBpBz_XQnLya1CsV3pjoh5Clzh_uUkr-oQ9R95a-4GLnwXh5SjRqd8ZUTQzqT8JsVqlm/s200/imagesCACY51TM.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5603381913944994114" /></a>Situasjonen i Finnland efter det nyligt avhåldte riksdagsvalj er mere uavklaret enn i mange årtier. Landet har opplevet et sannt jordskredsvalj, og den nasjonalpopulistiske bølje er med ett slag nået til Finnland hvår partiet <em>Perussuomalaiset</em> er stormet in i Riksdagen med 22 % procent av stemmerne hvår denne type av partier normalt får 10-15 % i flere europæiske lande. Sammenstillingen av nasjonalitet (som er en følelse) med ideologi (som er intellektuell) forekommer mig å gi anledning til en del problemer, kanske fordi følelse og intellekt i udgangspunktet hører til på hver sitt nivo i menneskehjernen.<br /><br />I modsettning til i andre europæiske lande vil de øvrige partier dessuden neppe kunne hålde partiet udenfor inflydelse da Finnland har tradisjon for meget brede regeringskoalisjoner, også på tvers av høgre-venstre-skellet. Ifølge forfattningen får det største parti (Samlingspartiet) automatisk statsministerposten, og det er skikk å inbyde andre store partier uanset ideologi. <em>Perussuomalaiset</em> er det tredjestørste parti. Svenska Folkpartiet som samler de fleste finnlandssvenske røster, deltar normalt i regeringen, men dette er for første gang i manns minne usikkert.<br /><br />Jeg bruger som skandinavist normalt de svenske betegnelser på allt i Finnland, ikke fordi jeg har någet imod det finske språg som jeg i øyeblikket forsøger å lære, men fordi det er det nordiske språg som binner Norden sammen, og dette er også mitt ærende; men jeg gør i øyeblikket en undtagelse med <em>Perussuomalaiset</em> da deres svenske navn, <em>Sannfinlendarna</em>, er problematisk. For det første kan jeg ikke med min beste vilje se at de repræsenterer finnlandssvenskernes interesser med deres ønske om å gøre finnsk til landet eneste officielle språg, hvårfor de snarere må kalles finner enn finnlendere. Om de så repræsenterer finnernes interesser, lar jeg hær stå åpent. For det annet er <em>sann</em> en gal oversettelse av <em>perus</em>, ganske visst en som de selv har valt, idet ordet snarere betyder <em>grund</em>. Vi taler altså om "grundfinner". <br /><br />Folket har talt, og landets parlamentariske liv tykkes alltså i mere enn én forstand å være gået på grund medens regeringsforhandlingerne står på. Grundfinnerne vil neppe komme igennem med ønsket om å gøre landet énspråget, men sagen stiller sig annerledes med spørsmålet om skolefag. Som led i landets tosprågethed hører det med at både den finnske og den svenske folkedel lærer hverandres språg i skolen. Og Grundfinnerne er blandt annet språgrør for et stigende ønske om å avskaffe den obligatoriske svenskundervisning for den finnske folkedel.<br /><br />At landets to officielle språggrupper skal stifte bekenntskap med "det andra inhemmska språket/toinen kotimainen kieli" er jo en vakker og demokratisk tanke, men det kan ikke nektes at Finnland som tospråget land er et godt stykke fra å ligne f.eks. Belgien (hvår språggrupperne udgør 60 og 40 %), Sveits (75 og 20 % (de øvrige språg er ikke obligatoriske skolefag)) eller Kanada (75 og 25 %). Ved Storfyrstendømmet Finnlands opprettelse udgjorde de svensktalende ganske visst 15 %, men procentandelen er siden da stadigt fallet for først å stabiliseres omkring år 2000. I dag udgør finnlandssvenskerne 6 %. Det absolutte tall er rett konstant, men finnerne har ganske enkelt fået flere børn enn finnlandssvenskerne, så deres antall og procentsats er steget.<br /><br />At de to språg er så jevnstillede officiellt, men så ujevnstillede i tall <em>er</em> et voksende problem i Finnland - og et voksende problem for Norden. Man kan ikke nekte at antallet betyder någet. Og man må se i øynene at motivasjonen for mange faller med (procent)antallet. Fordelen for mindretallene i Belgien, Sveits og Kanada er også at deres språg, fransk, er et verdensspråg. Dette gelder trods allt ikke svensk, og dermed finnes heller ikke denne motivasjon for å lære språget i Finnland. Dærimod finnes for en stor del av Finnlands folk den kulturhistoriske motivasjon at svensk <em>er</em> et gammelt språg i Finnland og en væsentlig del av landets identitet. Stor finnsk litteratur er skrevet på svensk, og den finnske nasjon er i høy grad formuleret på svensk.<br /><br />Men for andre veger dette ikke tungt nokk. Det kulturhistoriske betyder ikke det samme for alle, og ifall språget også tykkes unyttigt eftersom det ikke er et verdensspråg, og fordi de fleste finnlandssvenskere jo taler et udmerket finnsk, er vegen for enkelte desverre ikke lang til å føle det svenske språg som et irritasjonsmoment. Iblandt støder man på argumenter om et svensk "herrefolk" hviss språg finnerne må lære for å "tjæne" dem (en henvisning til mindretallets rett til å bli betjænt på sit eget språg av den offentlige sektor).<br /><br />Det er synd at der hos enkelte kan finnes sådanne mindreværdskomplekser - og synd at de får dette udtrykk. Så mange timers skolesvensk rører det sig trods allt ikke om. Men Finnlands historie med den svensktalende overklasse blir dessverre iblandt satt in i denne tolkningsramme til trods for at de allerfærreste finlandssvenskere har någet å gøre med disse historiske forhåld. De er hverken rigere eller mere maktfulle enn flertallet. <br /><br />Fra et nordisk synspunkt må det være alldeles åpenlyst at det nordiske språg er nøglen til Norden. Nu er Norden alltså sådan stillet at det - ligesom mange stater - rummer andre språgområder enn det største. For mindretall i disse stater er det nødvendigt å lære flertallets språg. Men i Norden synes ræsonnementet ofte å være at vi da ikke behøver å kunne forstå de andre språg eller dialekter for å føle oss nordiske. "Hvårfor kan man ikke kenne sig nordisk med finnsk språg?" spørges det.<br /><br />Det anfekter jeg ikke at man kan. Jeg tvivler ikke på at følelserne er ekte når man føler sig nordisk, uanset språg. Men jeg ønsker at Norden skal være mere enn en følelse. Mere enn en sinnstilstand. Det skal også være fellesskap, og det oppnår man ikke uden å kunne tale sammen. Jeg ser ugerne et Norden uden Finnland. Ifall man bekenner sig til en nordisk følelse, må man ta konsekvensen og lære språget. Dette geller for os alle i Norden; og jeg erkenner blankt at udgangspunktet er ulige sværere når det er finnsk, blott må jeg oppmane til at man lar sin nordiske følelse følge av handling.<br /><br />Det spørges hvorfår vi ikke bare kan tale engelsk med finnerne. Naturligvis kan en finne som reiser i Norden klare sig med engelsk som enhver annen turist. Men poengten er jo just at det å være nordbo ikke er å være turist på gennemreise. Med engelsk eller et annet språg udefra kan man ikke læse nordisk litteratur, hverken faglig litteratur eller fiksjon (udover den smule som blir oversatt). Man kan ikke læse nordiske aviser eller internettmedier. Man kan ikke bruge de nordiske uddannelsessystemer udover de begrensede dele som foregår på engelsk. Man kan ikke bosette sig og arbeide i et annet nordisk land. Og man kan faktisk ikke engang delta i samtaler med mere enn et par mennesker idet man jo ikke kan forvente at alle i en gruppe skal tale engelsk for ens skyld. Man vil kort sagt være udenfor Norden. <br /><br />Selvklart vil en finne på reise ha svært ved å forstå talt norsk og - ennu verre - dansk. Men hele den skriftlige kommunikasjon vil være tilgengelig, og svensk vil stadig være grundlag for den munntlige forståelse som vil vokse ifall man skal tilbringe lengere tid hos hverandre. Og i Norden skulle vi nordboer jo gerne være mere enn turister i hverandres lande.<br /><br />Island er et annet land som man kan indrage i det nordiske perspektiv. At vi ikke lengere taler samme språg som de, kan vi snarere laste våre egne aners språgforandring enn deres for. Hær klarer man i teorien språgproblemet ved å lære dansk som annet fremmedspråg i skolen. Der kan sikkert siges meget om hvårdan dette fungerer i praksis. Skolens annet fremmedspråg lider ofte under ligegyldighed fra eleverne - det samme er tilfellet for tysk i resten av Norden. Men alle har <em>muligheden</em> for å lære dansk.<br /><br />Det er sjeldent at man hører om animositet imod det danske fremmedspråg hær, om enn Islands historie i forhåld til Norge og siden Danmark kan minne om Finnlands i forhåld til Sverige. Er det kanske til språgets fordel at det allene er fremmedspråg, ikke også mindretallsspråg? Mange andre forhåld er også annerledes. Dansk er ulige lettere å lære for en islending, og landets befolkning er langt mindre. Dærfor er det oftere nødvendigt å uddanne sig i udlandet.<br /><br />Udlandet for en islandsk student kan være Danmark og var det ofte tidligere, men man må konstatere at det er blevet sjeldnere. Jeg tenker ofte at islendinge vil være langt bedre tjænt med å lære norsk som annet fremmedspråg. Som dansk kan man jo begå sig språgligt i Norge og Sverige, men det <em>er</em> sværere når ens dansk ikke er modersmål, men fremmedspråg. Jeg tror at norsk ville være en bedre nøgle til Norden for det islandske folk. Hovedsagen er jo at Nordens språglige mindretal lærer nordisk, ikke hvilken dialekt de lærer. Faktisk kunne man med letthed skape et standardiseret nordisk sprog som ville ligge meget tett på norsk og som ville være et ideellt fremmedsprog i skolerne på Island - og kanske Færøerne.<br /><br />Dette er selvklart annerledes i Finnland. Skal man hær lære en nordisk dialekt, må det naturligvis bli den som allerede er officiellt språg og mindretallsspråg i landet. Alligevell tror jeg at en farbar veg fremad for det nordiske språg i Finnland netopp vil være <em>å indrage de øvrige nordiske dialekter</em> i undervisningen, i hvert fall i grundskolen. I gymnasiet hvår man skal tilegne sig de færdigheder som er nødvendige for f.eks. å arbeide i den offentlige sektor, bør vekten så legges på den svenske dialekt av nordisk.<br /><br />Faktum er at det nordiske språgområde omfatter 20 millioner mennesker. Det er kanske ikke et verdensspråg, men det er lige så stort et språg som det nederlandske som Belgiens walloner (hviss antall er tett på finnernes) lærer sig i skolen. Dette må være perspektivet. Norden som Benelux med finske walloner. En motivasjon for å lære svensk og annet nordisk i Finnland kan nettopp være at dette handler om hele Norden, ikke blott om mindre nasjoner (eller deres historiske konflikter). Nordisk er et stort språg, og Norden er det område som finner og islendinge fortfarende har langt det største samkvemm med, både handelsmessigt og menneskeligt. Føler vi oss nordiske, må vi ta konsekvensen og ikke la det bli ved følelsen.<br /><br />Siste nytt 21/6: Finnland har nu en regering. Grundfinnerne kunne ikke forsvare overfor deres veljere å delta idet Finnland skulle stå fast på sin internasjonale forpliktelse og hålde en avtale om å sikkre økonomisk hjelp til Portugal; Centerpartiet hade for lenge siden bekenntgjort at de ville ta konsekvensen av deres tilbagegang ved valjet og ikke delta. De øvrige seks rigsdagspartier har dannet en bred koalisjon. Vi er for øyeblikket fri av grunden og er ennu på en nordiskvennlig kurs.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-43530116829413514532011-04-22T21:41:00.022+02:002012-01-27T05:51:55.858+01:00Nordens kennteste vartegn (2. del) - Merkið<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_S988WaotrLuDJ0oT1LYvRau_TIgb8zHJfUQZM3n97Jj8Qg2zUSeBzLmnAJ1D_F6CqPUqWAz4KaNk8hxotAHdXwRExXIlCZh8zS4AI_qquzk5gWsSvE9qC7Yh4EtSYno4VZauggLYMXcR/s1600/imagesCA75FOM5.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 168px; height: 126px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_S988WaotrLuDJ0oT1LYvRau_TIgb8zHJfUQZM3n97Jj8Qg2zUSeBzLmnAJ1D_F6CqPUqWAz4KaNk8hxotAHdXwRExXIlCZh8zS4AI_qquzk5gWsSvE9qC7Yh4EtSYno4VZauggLYMXcR/s400/imagesCA75FOM5.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5598525630148440738" /></a>Jeg sysselsatte mig i en periode med det færøske flags tidlige historie og har dærfor mulighed for å gi det en grundigere gennemgang enn de øvrige nordiske flag. Denne artikel har tidligere været bragt i bladet <em>Regensen</em> og i avisen <em>Dimmalætting</em>.<br /><br />Det er allminneligt kennt at færøske studenter i Køpenhavn i 1919 har formgivet det flag, som britterne 25. april 1940 gjorde til officiellt færøsk flag. I årtier så man ofte Jens Oliver (Olivur) Lisbergs navn i forbinnelse med flaget. At særligt han blev fremhævet, skyldes at han bragte flaget til Færøerne hvår han heiste det i hjembygden Fámjin. Da han døde kort tid efter, tilskrev man som en æresbevisning ham flaget.<br /><br />Dog har også Janus Øssurson, Thomas Pauli Dahl og Emil Joensen haft lodd i fremstillingen, men hvem som kan siges å være hovedkrefterne (og dærmed hvår ideen er undfanget), vekker debatt, da flaget er oppstået innen for manns - og dærmed efterkommernes - minne. I bogen "Merkið - Flaggsøgan" av den færøske journalist og radioredaktør Niels Juel Arge har denne efter eget udsagn samlet allt, hvad han "har kunnet få å vide om Færøernes flaghistorie intil 1948". <br /><br />Hær berettes om Øssurson og Lisberg (min oversettelse): "Nu satte de sig for å gøre forslag til et riktigt færøsk flag i stedet for vedder- og strandskade-merkerne [-bannerne], som hidtil hade været brugt. I Jens Olivurs og Th. Pauli Dahls værelse i Store Kongensgade foregikk drøftelser om hvordan et færøsk nasjonalflag burde være i form og farger. Ninna Jacobsen fra Tórshavn som var bosatt nede [i Danmark] i de år, syede et bordflag efter forslaget, og hun har ennu [1980] dette flag i forvaring. Nu begav man sig med dette forslag til en flagfabrikk for å få fremstillet et bordflag til hver [...]<br /><br />Jens Olivur gikk nu atter til Nordisk Fane- og Flagfabrikk og fikk dem til å lave sig et stort flag. Janus Øssurson var med ham da han hentede flaget. De begav sig til Emil Joensens rumm på Regensen [Kongehusets kollegium i Køpenhavn] og stakk det ud ad vinduget. Her vaiede Merkið første gang under åpen himmel". Videre hedder det: "Th. Pauli Dahl var en av de tre som udformede det færøske flag. I hans og Jens Olivurs logi klippede og tegnede de intil et forslag kunne godkennes".<br /><br />Emil Joensen og Janus Øssurson hade året før stiftet det færøske KFUM i Køpenhavn. I 25-års-festskriftet for dette (1943) beretter Joensen derimod selv følgende (min oversettelse): "Studenterflaget er det blevet kallt fordi det var studenter som var opphavsmenn til Merkið og skapte det. Hovedmennene var stud.jur. Jens Oliver Lisberg. Vi hade ofte snakket om at vi færinger i stedet for det gamle vedderflag burde få oss et korsflag i lighed med de andre nordiske folk. <br /><br />Så en dag komm Jens Lisberg og Janus Øssurson in på Regensen til mig i godt humør, nu skulle der gøres någet for allvår, og så gikk de i gang med å gøre udkast til Merkið. Jeg satte mig ned og tegnede på hvid bunn et rødt kors med blå kant på begge sider [...] Dette mente vi alle var meget vakkert. Og da vi så gikk i gang med å undersøge det, viste det sig at dette var den eneste mulighed for sammensettning av de færøske farger. Allt annet var allerede i brug av de andre broderfolk. <br /><br />Så begav vi oss til Frederiksberggade til Nordisk Flag- og Fanefabrikk for å bestille et lille flag. Da vi så senere fikk et større flag opp, bredte vi det ud ad regensvinduget. Islendinge som så det i gården, var begeistrede ligesom vi, råpte hurra og ønskede tillykke". <br /><br />Joensens fortelling er ofte citeret i litteraturen. Det siges ennda at rød og blå var de farger, han brugte til å understrege med i Det Gamle Testamente. Om enn alle alltså er enige om at Regensen er det første sted Merkið vaier, og ennvidere at Lisberg og Øssurson er initiativtagerne, er det dog en påfallende diskrepans at Joensen, regensianeren blandt de fire, og hans bosted har en central rolle i hans egen fortelling medens han er halvvegs skrevet ud av historien hos Arge. Dette er iblandt årsag til læserbreve i de færøske dagblade.<br /><br />Der er dog mulighed for til en viss grad å harmonisere kilderne. Tankerne om flagets udseende har tydeligvis været någen tid undervegs i ulige studenterlogier hvilket Joensens bemerkning om "de færøske farger" også tyder på - man var på forhånd enige om å bruge de samme farger som ingikk i både de gamle bannere og i Norges (1821) og Islands (1915) flag, da disse var de nærmeste broderfolk.<br /><br />Drøftelser kan alltså være sket på begge adresser, og å mødes på Regensen har været opplagt da den lå midtvegs mellem Store Kongensgade og Øssursons bosted i Rørholmsgade. Joensens skildring er i øvrigt førstehånds hvilket dog ikke er en garanti for erindringens riktighed; men at han har været medvirkende fra begynnelsen, ses i hvert fall av at man veljer hans regensrumm til "avsløringen" - om enn der alltså kan være nogen tvist om hvår og av hvem flaget er undfanget, var det dog på Regensen, det så dagens lys!<br /><br />For någle år siden dukkede ennu en berettning opp i <em>Dimmalætting</em>: en læserbrevsskribent hade en forfader som efter sigende skulle ha bragt flaget til Færøerne fra Finnland allerede i 1917. Det - lignende - finnske flags udformning blev dog først fastsatt i 1918; men sannt er det at flere finnske båd- og seglklubber allerede i den russiske tid førte et hvidt flag med blått kors - men heri fanntes ennu et hvidt kors, ikke et rødt; så historien er tvivlsom.<br /><br />Fargerne rød, hvid og blå kalles iblandt for "frihedsfargerne" da nordmennene sannsynligvis har skelet til den franske trikolore som igen har dem fra Holland som antog dem efter Nederlandenes frihedskrig mod Habsburgerne i 1572, blandt annet for å hædre sin fyrsteslekt Oranje: opprinnelig orange - hvid - blå. Fargerne er også vandret til Russland og Østeuropa.<br /><br />Mange studenterflag fra 1800- og 1900-tallet, f.eks. det tyske og det estiske, lader farger grense opp til hverandre annerledes enn klassisk heraldikk foreskriver, således også Merkiðs rød og blå. Da dette visuellt blir någet tungt, endrede man i 1959 flagets mørkeblå farge til en asurblå. Flaget fra Regensen som nu henger i kirken i Fámjin, er dog ennu som Emil Joensen - kanske - tegnede det.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-26395400874923902802011-01-21T03:16:00.039+01:002012-03-22T22:33:31.595+01:00Nordiske språgvalj<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcoiMRSFF7WIIGuiPDgOjpaThAMLGsz4BHNm73P0MFyIMRA0dbW1ywF8X_0Y64DQnnkyBvenD66dloOnCCF5d9IRt7M4B1MpT1hUNVQ8zOBS3Y5iFSyIP0jHGMNg01XnxfYkmn60oTUBk-/s1600/imagesCA823UBO.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 200px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcoiMRSFF7WIIGuiPDgOjpaThAMLGsz4BHNm73P0MFyIMRA0dbW1ywF8X_0Y64DQnnkyBvenD66dloOnCCF5d9IRt7M4B1MpT1hUNVQ8zOBS3Y5iFSyIP0jHGMNg01XnxfYkmn60oTUBk-/s320/imagesCA823UBO.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565901270908267538" /></a> Vi går med denne januar måneds språglige rekommandasjoner for skandinavister en smule in i småsagsavdelingen idet vi ser på den grad av språglig valjfrihed som finnes i de ulige nordiske dialekter, og forsøger å treffe det valj som i hvert tilfelle er mest nordisk. Uden å iverksette de vidtgående stavereformer og bruge det mest nordiske ordforråd, som jeg gør i denne blogg, kan man også i det små tilpasse sig de øvrige dialekter - idet jeg selvklart må tilråde at man går så langt som muligt i nordisk rettning.<br /><br />Faktisk hører det til Dansk Språgnevns endemål både å rådgi om dansk språgbrug og å virke til større nordisk språglig enhed. Det siste synes dog ofte glemmt, og det nordiske aspekt ingår blott yderst sjeldent i den rådgivningstjæneste som Språgnevnet driver. Vil man dærfor ha egentlig nordisk språglig rådgivning, kan man passende vende sig til denne blogg. Lad oss se på variasjonen i de enkelte dialekter.<br /><br />DANSK<br /><br /><em>Substantiver</em><br />En del substantiver og adjektiver, som ender på <em>-el, -en, -er,</em> f.eks. <em>himmel, aften, kloster</em>, kan bøyes både med og uden bortfall av <em>e</em>, f.eks. <em>himmelen/himmlen</em>, <em>aftenen/aftnen</em>, <em>klosteret/klostret</em>. Ord i Nord råder generellt til at bruge den lange form med bevaret <em>e</em> da dette gir den største lighed med svensk (derimod er det nokk bedre i hvert fall i udtalen å bruge den korte form av ord på <em>-er</em> - <em>klostret</em> fremfor <em>klosteret</em> - idet den "konsonantiske" udtale av <em>r</em> efter konsonant er lettere å oppfatte i Norden enn den "vokaliserede" udtale mellem vokaler).<br /><br />Dansk Språgnevn overveger efter sigende i øyeblikket å tillade sideformerne <em>gymnasie, laboratorie</em> osv. ved siden av <em>gymnasium, laboratorium</em> osv. Ifall dette skulle bli gennemført (hvilket det av nordiske hensyn <em>ikke</em> bør), råder Ord i Nord til at man fortfarende hålder fast i de lange former på <em>-ium</em> da disse stemmer med svensk.<br /><br /><em>Adjektiver</em><br />Adjektiverne <em>ny</em> og <em>fri</em> kan på dansk bøyes i på et eldre sett hvår flertallsformen og den bestemte form er uden <em>-e</em> ("de ny huse", "fri mennesker") og en nyere form med det regelmessige <em>-e</em> ("de nye huse", "frie mennesker"). Ord i Nord anbefaler den nyere form med <em>-e</em>, da svensk har <em>nya, fria</em>.<br /><br />Adjektiver på én stavelse, som ender på -<em>sk</em>, har valjfri neutrumsendelse på <em>-t</em> (<em>et friskt og raskt menneske</em> kontra <em>et frisk og rask menneske</em>), hvårimod flerstavelsesord som <em>nordisk, fantastisk </em>ikke kan have <em>-t</em>. Av hensyn til ligheden med svensk tilråder Ord i Nord å bruge <em>-t</em>-formen, hvår det er muligt, altså på enstavelsesordene.<br /><br /><em>verber</em><br />Dansk Språgnevn har nu tilladt svage bøyninger som <em>fare - farede - faret</em> og <em>sverge - svergede - sverget</em> ved siden av de eldre <em>fare - for - faret</em> og <em>sverge - svor - svoret</em>. Ord i Nord rekommanderer fortfarende å hålde sig til de eldre, sterke bøyninger av verberne idet disse stemmer med norsk og svensk.<br /><br />præteritum participium er et område som flyder en smule på dansk idet det kan ha en entallsform, også når det legger sig til et substantiv i flertall. Man bruger ofte entallsformen når der er tale om en <em>process</em> ("væggene blev malet"), og flertallsformen når der er tale om en <em>stillstand</em> ("væggene er malede"), men helt entydigt er det ikke da der finnes en betydelig gråsone mellem process og stillstand. <br /><br />Der synes å være en tendens til å foredrage en entallsform i denne gråsone ("butikkerne er lukket", "vi blev overrasket"), kanske særligt når der følger en præposisjonsforbinnelse ("de er forsynet med mad"). Ord i Nord råder av nordiske hensyn til å fastholde flertallsformen og overhovedet bruge denne <em>så vidt det er muligt</em> ("butikkerne er lukkede", "vi blev overraskede", "de er forsynede med mad"). <br /><br /><em>Præposisjoner</em><br />En del danskere har staveproblemer med præposisjonerne <em>av</em> og <em>ad</em>, eftersom de udtales ens, som /a/, når de er ubetonede i settningen. Imidlertid er dette langtfra alltid tilfellet. De færreste tenker over at når præposisjonen udgør en betydningsenhed sammen med et verbum (og hær er den alltid trykksterk i settningen), udtales den <em>alltid</em> med /d/, således f.eks. i <em>følges ad, hjelpes ad, se ad, skille ad</em> osv. Hærtil kommer någle eksempler på sammensettning med adverbium, hvår sammensettningen alltid står allene uden å danne et led sammen med et substantiv, f.eks. <em>innenad, udenad</em>. Også hær er udtalen alltid med /d/.<br /><br />Så er der en rad eksempler på sammensettning med adverbium, hvår sammensettningen kan danne et led sammen med et substantiv: <em>fremad, hjemmad, inad, oppad, nedad, henad, udad</em> osv. Når der er et substantiv involveret ("de gikk oppad trappen", "de fortsatte henad gaden"), er udtalen uden /d/; og dette kan ofte smitte av på det "frittstående" udtrykk ("de gikk oppad", "de fortsatte henad") hvår udtalen kan være både med og uden /d/.<br /><br />Det samme er fallet, hvår sammensettningen av et verbum plus <em>ad</em> kan involvere et substantiv, t.eks. "le ad en spøg" kontra "det er ikke någet å le ad". I det første fall er udtalen uden /d/; i det annet kan den være både med og uden /d/ på grund av avsmittning fra det første fall. Ord i Nord råder i disse tilfelle til alltid å bruge udtalen med /d/. Dels er det mere nordisk, dels gir det færre staveproblemer.<br /><br />Når det gelder sammensettning av adverbium og præposisjon, har dansk hidtil håndhævet en regel om å skrive i <em>to</em> ord når præposisjonen danner et settningsled sammen med et substantiv ("han stod over for huset", "huset som han stod over for"), men i <em>ett</em> ord dærsom intet substantiv er involveret ("han stod overfor"). <br /><br />Reglen bidrager til å drage skell mellem sikkre og usikkre språgbrugere og adskiller dansk fra svensk og norsk, hvår der generellt skrives i <em>ett</em> ord. Dansk Språgnevn overveger dærfor i øyeblikket å gøre skrivningen i ett eller to ord valjfri, så man alltid kan undvige å skrive i to ord. Ifall dette gennemføres, støtter Ord i Nord den nye, nordiske mulighed for å skrive i ett ord, og som det ses, bruger jeg hær dette stavesett.<br /><br /><em>Adverbier</em><br />Adjektiver med endelsen <em>-lig</em> blev opprinnelig ikke tilføget neutrums- og adverbial-<em>t</em>, en tilstand som er fasthåldt i norsk. I dansk og svensk er -<em>t</em> i dag obligatorisk i neutrum, medens der finnes ulige grader av -<em>t</em>-endelser når adverbier avledes av adjektiverne. På dansk er der vid valjfrihed med hensyn til -<em>t</em> eller ei; når adverbiet beskriver den <em>vis</em> en handling foregår på, er det obligatorisk, medens det ikke er det når adverbiet beskriver <em>graden</em> eller <em>tiden</em>. En del adverbier <em>skal</em> dog ha -<em>t</em> idet der er en betydningsforskell fra formen uden -<em>t</em>; dærimod skal en del adverbier som ikke kan være adjektiver (<em>temmelig, vitterlig</em>), aldrig ha -<em>t</em>.<br /><br />Det må undersøges nærmere hvilken grad av -<em>t</em>-endelser som dansk og svensk er felles om, så brugen kan reduceres mest muligt av hensyn til norsk.<br /><br /><em>Konjunksjoner</em><br />Der er i dansk talespråg oppstået en viss tendens til å supplere de fleste konjunksjoner med et efterfølgende <em>at</em> således at man hører "dobbeltkonjunksjoner" som "når at", "som om at" og "hviss at". Denne tendens (som henger sammen med en tendens til å supplere substantiver med efterfølgende pronomener og tidsangivelser med konjunksjonen <em>så</em>) bør undviges av hensyn til ligheden med norsk og svensk.<br /><br />Dog finnes et par eksempler hvår <em>at</em> har været en del av konjunksjonen fra eldre tid hvilket også er fallet i de andre nordiske dialekter. Dette gelder oftest i forbinnelse med præposisjon som "efter at" og "uden at". Det gelder også "så at" som ofte ses forenklet til "så"; i disse tilfelle kan man med fordel hålde fast i <em>at</em>. Det gelder også "fordi at" som i generasjoner har været betraktet som dårligt språg om enn dett er den opprinnelige form. De fleste har lært å hålde sig til "fordi" i skrift, men denne form finnes ikke i svensk hvår man siger "før at" eller "dærfør at". Jeg antar dærfor at "fordi at" vil være mere forståeligt i Norden enn "fordi", og rekommanderer formen med <em>at</em>.<br /><br /><em>Pronomener</em><br />Der finnes i dansk og norsk en kraftig tendens blandt mange språgbrugere til å bruge akkusativformen av pronomener (<em>mig, dig, ham, hende, oss, jer, dem</em>) i stedet for nominativformen (<em>jeg, du, han, hun, vi, I, de</em>) som ofte blott fasthåldes umiddelbart før eller efter verbet. F.eks. oppfattes jevnførende adverbier (<em>enn, som</em>) ofte som en slags præposisjoner som kræver akkusativ ("du er større enn mig"). Ord i Nord råder til alltid så vidt muligt å bruge nominativformer av pronomener (t.eks. "du er større enn jeg") idet svensk alltid har denne språgbrug.<br /><br />Den "høfflige" form av pronomenet for annen person ental - som i Norden i årtier har været i tilbagegang - har det problem at den ikke er fellesnordisk. Sålede har dansk og bokmål tredje person flertall (fra tysk), <em>De, Dem</em>, hvår svensk og nynorsk bruger annen person flertall, <em>ni, er</em> hhv. <em>de, dykk</em>. Ord i Nord tilråder å la tilbagegangen fortsette til fordel for det alminnelige pronomen for annen person ental, <em>du, dig/deg</em>, som er felles for hele Norden.<br /><br />I modsettning til svensk og norsk som allene har relativpronomenet <em>som</em>, har dansk mulighed for både <em>som</em> og <em>der</em>, sistnevnte dog blott som subjekt i settningen. Ord i Nord råder dog til så vidt muligt å bruge det fellesnordiske <em>som</em>.<br /><br />Om enn dansk bruger refleksivpronomenet <em>sig</em>, både når subjektet er i entall og i flertal, kan det tilsvarende possessive pronomen <em>sin/sitt/sine</em> alene anvendes ved ental ("han tog sin hatt"), hvårimod flertall, modsatt norsk og svensk, kræver "de tog <em>deres</em> hatte". <em>Sin/sitt/sine</em> i flertall har været udbredt i dialekterne og forekommer ennu iblandt i mindre "odlet" språg, men regnes ikke for korrekt dansk.<br /> <br />Dog er der valjfrihed imellem <em>sin/sit/sine</em> og <em>deres</em> i forbinnelse med pronomenet <em>hver</em> idet det faktisk ikke er klart om dette er entall eller flertall. Man kan således sige både "de stod i hver sitt hjørne" (eldst) eller "de stod i hver deres hjørne" (nyere form). Ord i Nord råder naturligvis til å hålde fast i <em>sin/sitt/sine</em>.<br /><br /><em>Andre ordformer</em><br />Udover de systematiske variasjoner i språget finnes en stor mengde ord som har flere sideformer, og hær vil Ord i Nord ofte kunne anbefale én fremfor en annen (hellere <em>forpliktelse, skiffer, anselig, bevilje, elve</em> enn <em>forpliktigelse, skifer, anseelig, bevillige, elleve</em>). Hær må med tiden oppstilles en komplett liste.<br /><br />I en del tilfelle kan forbinnelser av flere småord valjfritt skrives i ett eller to ord på dansk (f.eks. "selv om" eller "selvom"), og det må hær undersøges nærmere hvilken mulighed som bringer bedst overensstemmelse med de andre nordiske dialekter.<br /><br /><em>Tegnsettning</em><br />Dansk har valjfrihed mellem "tradisjonelt komma" hvår der settes komma både før og efter ledsettninger, og "nytt komma" hvår det allene settes efter ledsettninger (dog altid foran <em>men</em>). Det tradisjonelle komma bruges udenfor Tyskland blott i Danmark og på Island og Færøerne hvårimod kommateringen i Norge og Sverige minner mest om nytt komma. Ord i Nord tilråder derfor å bruge nytt komma.<br /><br /><em>Fremtidige valjfriheder?</em><br />Språgbrug er alltid under forandring, og dessverre går de fleste endringer i Norden i separatistisk rettning. I de tilfelle hvår forandringen er til Nordens fordel, kan den til gengeld anvendes. For tiden er der en tendens i dansk til å sige "i sommers", "i vinters" fremfor de autoriserede "i sommer", "i vinter". Denne nye språgbrug stemmer med svensk så ifall Språgnevnet på et tidspunkt tillader den, kan den anbefales.<br /><br />Adverbiet <em>knapp</em> får på dansk blot endelsen -<em>t</em> når det udgør et selvstendigt settningsled ("hun udtrykkte sig knappt"), ellers ikke ("det tog knapp femm dage"). Hær er formen <em>knappt</em> imidlertid vidt udbredt i talespråg, og skulle Språgnevnet tillade den, kan den tilrådes da den er lig med svensk.<br /><br />NORSK<br /><br /><em>Substantiver</em><br />Norsk har tre sett å danne genitiv på som delvis konkurrerer inbyrdes: Den nordiske genitiv på <em>-s</em> ("mannens hus"), den opprinnelig nedertyske omskrivning med <em>sin/sitt/sine</em> (såkallt "garpegenitiv", "mannen sitt hus") som fremfor allt er slået igennem på Vestlandet, samt omskrivning med præposisjon, "huset til mannen".<br /><br />De to siste former er ukennte på dansk og svensk som hålder fast i den nordiske genitiv, og Ord i Nord råder dærfor til at man uanset målform så vidt muligt bruger <em>-s</em>-genitiven i norsk.<br /><br />SVENSK<br /><br /><em>Verber</em><br />I modsettning til norsk og dansk har svensk mulighed for å udelade hjelpeverbum i ledsettninger. Man kan til eksempel sige "han har berettat at han varit på semester" i stedet for det mere fullstendige "han har berettat at han har varit på semester". Denne udeladelse av et verbum kan virke ganske forvirrende på andre nordboer, og Ord i Nord råder dærfor til at man alltid medtar hjelpeverbet i ledsettninger. <br /><br /><em>Pronomener</em><br />På svensk er situasjonen någet flydende når det gelder pronomener i tredje person flertall. Således finnes der hos en del språgbrugere en vakklen mellem nominativformen <em>de</em> og akkusativformen <em>dem</em>, og oveni køpet finnes en mere talespråglig form av <em>dem</em>, nemlig <em>dom</em>, som iblandt kan erstatte begge andre former. Ord i Nord må hær rekommandere at man av hensyn til ligheden med norsk og dansk hålder sig til <em>de</em> og <em>dem</em> i nominativ respektive akkusativ.<br /><br />De talespråglige former <em>våran, vårat, eran, erat</em> av possessivpronomenerne bør absolutt undviges, og <em>vår, vårt, er, ert</em> fasthåldes.<br /><br /><em>Stavning</em><br />Der er på svensk i mange sammenhenge oppstået en lydenlig stavning av en del hyppige ord, f.eks. <em>mei, dei, sei</em> fremfor <em>mig, dig, sig</em> og <em>sæjer, dar </em>i stedet for <em>sæger, dagar</em>. Disse former bør undviges da de adskiller svensk fra grannedialekterne. Nettopp vanlige ord som disse vålder sjeldent problemer med stavningen på grund av deres høye frekvens, uanset stavesett.<br /><br />Ganske visst er der intet til hinder for at hele Norden kunne endre stavningen av <em>mig, dig, sig</em> til <em>mei, dei, sei</em>, da dette også ville passe med norsk og dansk udtale, men endemålet med dette blogginlægg er dog ikke å foreslå rettskrivningsendringer udover dem som bringer dialekterne sammen, og på grund av ordenes høye frekvens er det som sagt neppe nødvendigt.<br /><br />...<br /><br />Som det ses av denne hastige gennemgang av svensk og norsk, sagner jeg ennu tilstrekkelig detailviden om grannedialekterne, men kan dog pege på enkelte forhåld og håper med tiden å bli klogere. Jeg oppmaner alle nordboer til å kommentere bloggen, men dette vil jeg vende tilbage til i et senere inlægg.<em></em>Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-68957614561064032042010-11-10T01:31:00.025+01:002012-02-06T03:38:09.413+01:00En fremtidsplan for Svenskestland<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh52qhJ3TX51dvGwjKvE40Ca2-1iXal1HX-psOFmJHF36oNMQodRZKB65ItFlOJAC_7qjEnEK0vYuWjUVT6te1oOUQXC_MNhRNmp7r_3AXkTQrzRTMdi-CXDA4qpY0iGNbHivaf0170gddi/s1600/imagesCA6029MW.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 125px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh52qhJ3TX51dvGwjKvE40Ca2-1iXal1HX-psOFmJHF36oNMQodRZKB65ItFlOJAC_7qjEnEK0vYuWjUVT6te1oOUQXC_MNhRNmp7r_3AXkTQrzRTMdi-CXDA4qpY0iGNbHivaf0170gddi/s200/imagesCA6029MW.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538128355782361570" /></a> Det er kanske en någet prætensjøs overskrift for et inlægg som visselig handler om en folkegruppe, et nasjonalt mindretall i Estland som efter all sannsynlighed er døende. Efter at 8.000 udav de dengang 9.000 estlandssvenskere fra Ormsø, Nukkø og andre områder i Nordvest-Estland flyktede fra den røde hær i 1944, og mange av de tilbageblevne blev deporteret, fanntes der ingen mulighed for at de siste kunne fortsette eksistensen som et livskraftigt svensk mindretall. Bare de gamle blev boende i Estland, og nu er blott 200 mennesker tilbage.<br /><br />Ganske visst har estlandssvenskerne i de seneste år fået tosprågede byskilte i Nukkø Kommune - som ennda har fået tosprågede myndigheder. Dette skyldes at mange av flyktningene og deres efterkommere fra Sverige efter Estlands befrielse i 1991 er vendt tilbage for å få deres gamle egendom i svenskbygderne tilbage nu hvår jorden atter kan eges privat. Det gelder først og fremmest Ormsø og Nukkø. Jeg kenner ikke tilfelle fra Runø; og Odensholm, Rågøerne og Nargø vil med sikkerhed forbli øde.<br /><br />Det er meget glædeligt med denne tilbagevenden, men det endrer dessverre ikke på at det er en "sommersvenskhed" som vi hær ser udfåldet. De huse og stugor som man har bygget på familjens jordlodd er primært til fritidsbrug - og dessverre en dagsreise fra Sverige - og de få estlandssvenskere som er flyttet tilbage permanent, er eldre mennesker som ikke vil få efterkommere i Estland. Det er en fin gestus at Nukkø Kommune betjæner dem på svensk, men det er først og fremmest begrenset til feriesæsongerne. Bare 50 fastboende regner sig som svenske hær.<br /><br />Og ganske visst har det estlandssvenske mindretall nu opprettet kulturellt selvstyre hvilket alle mindretall er berettigede til ifølge Estlands grundlog. Men logen om kulturellt selvstyre foreskriver dels at mindretallet skal udgøre mindst 3000 personer, dels at det skal være bosatt i landet. Det siger sig selv at man bare har kunnet gennemføre dette ved å fortolke logen således at gruppen ganske visst omfatter over 3000, men at den blott <em>delvist</em> er bosatt i landet - som følge av <em>force majeure</em>.<br /><br />I selve Estland er situasjonen knapp så håldbar. Som det ofte kan gå når et mindretalls <em>kerne</em> udvandrer, vil <em>periferien</em>,<em> </em>ifall omgivelserne støtter det, og det er attraktivt, forsøge å udfylle plassen, til eksempel ved at mennesker med én foreldre eller blott en besteforeldre fra mindretallet tilslutter sig dette. Det kennes også fra siebenbürgersachserne i Transsylvanien. Jeg har ennda mødt folk uden svenske aner som var så nordisk orienterede at de hade lært sig svensk og komm i den svenske kirke i Tallinn. <em>Og dette er all ære værd</em>. Men også dette er en svenskhed som fortynnes for hver generasjon idet språget neppe gis videre. Den tradisjonelle svenskhed i Estland er fortsatt døende.<br /><br />Jeg nærer som nevnt en gammel kærlighed til Estland og ønsker egentlig å se det så nær på Norden som muligt. Et nordisk land kan man nokk neppe kalle det. Den nordiske folkegruppe er for lille, og høykulturen gennem århundrederne var tysk, ikke svensk. Men ifall estlandssvenskerne ennu hade eksisteret, kunne landet dog ha deltaget i enkelte områder av det nordiske samarbeide. Kan någet av dette reddes?<br /><br />Sådan tenkte jeg på veg hjem fra en reise som hade ført mig gennem Baltikum i 2009, blandt annet til det megalomane sangerstevne som på de kanter er kennt som <em>üldlaulupidu</em>. Det var en gammel drømm å oppleve dette fænomen som bare forekommer i full størrelse hvert femmte år. Jeg var imponeret over hvår distinkt sangen lød, selv når det store, samlede kor på 26.000 sangere stod over for én dirigent. Og sangen lød nordisk; men dimensjonerne var fremmedartede.<br /><br />Det lykkedes å få en nattferge fra Paldiski - engang det svensksprågede fiskerlege Rågervik - medens vi stevnede mod solnedgangen og Kappelskær, lå om bagbord kalkklinten på Lilla Rågø i skumringen, og bag denne den yderste odde av Stora Rågø. I den lyse sommernatt anede jeg langt borte fyrtårnet på Odensholm. Tyste og mørke lå disse forladte øer i Østersøen. Alle blev de til militærbaser under den sovjettiske besettelse, og ingen mennesker er vendt tilbage siden. Fremtiden ligger ikke hær.<br /><br />Så hvem kan man bygge på udover de siste estlandssvenskere? I hovedstaden finnes som i alle hovedstæder grupper av folk fra grannelandene eller fjernere områder som bor i vertslandet i kortere eller lengere tid, udstasjonerede i forbinnelse med arbeide for firmaer eller diplomati - eller folk som har været så heldige å finne en lokal livsledsager og har skapt et lengerevarende hjemm i staden. Og Estland har to helt eller delvist svensksprågede grannelande.<br /><br />Mennesker som lever på disse villkår er ofte henvist til å klare sig uden institusjoner som anvender deres modersmål, og dette gelder også deres eventuelle børn. Hvårledes sikkrer vi at disse udlendinge oppholder sig lengst muligt i vertslandet - og ennog blir boende permanent? Det er helt åpenlyst at Tallinn sagner en svensk skole som vil kunne betjæne børn av disse udstasjonerede familjer og blandede ekteskaper. Et svenskspråget gymnasium med internatavdeling finnes allerede i Birkas på Nukkø, grundlagt så tidligt som i 1990 for å gi estere mulighed for en nordisk orienteret skolegang.<br /><br />Og på den svenske Mikaelskirkes hjemmeside læses om den åpne forskole som drives hær: "I Tallinn finns många svenskspråkiga familjer bosatta som har barn under eller i skolåldern som behøver treffas, umgås ok leka på svenska ... Til en børjan var de flesta barn som deltog enspråkigt svenska, under tiden har fler ok fler barn kommit från tvåspråkiga estniska ok svenska familjer ... De vuksna fikk samtidigt tilfelle å umgås på svenska". For småbørn og unge finnes alltså muligheder, men mellemstadiet fattes.<br /><br />Det må være alldeles uomgengeligt å opprette en svensk skole i Tallinn, ganske som der finnes en estisk skole i Stokkholm, og ganske som <em>la francophonie</em> har bastjoner i form av franske skoler i allverdens hovedstæder. De eksisterende svensk- og tosprågede familjer vil få et incitament til å bli boende i staden i lengere tid, og det vil også virke modsatt: flere vil få øynene opp for å bosette sig her dærsom der finnes mulighed for å leve på svensk. Der er jo blott 80 km til den nærmeste svensksprågede kyst.<br /><br />Og av skolebørnene vil flere velje å leve i staden som voksne og kanske sette deres egne børn i den svenske skole. På dette sett kan en forhåldsvis permanent svenskhed etableres i Tallinn. Kanske ikke et egentligt mindretall som i gamle dage, men det er det beste som kan gøres med de muligheder vi råder over i dag. Den vil nokk kræve en <em>stadig tilgang</em> av rigs- og finlandssvenskere for å kunne oppretthåldes, og dette må aktivt sikkres. Hærtil kan det nedenstående medvirke.<br /><br />Hvad nu med svenskbygderne? Det var jo hær svenskheden hørte til, og det ville være hær, i disse tynnere befolkede områder, at en svensk folkegruppe ville kunne gøre en forskell frem for å bli borte i hovedstadens mengder. Hvårledes får vi satt Tallinn-svenskerne i kontakt med svenskbygderne? Mange av de mennesker som i fritiden taler deres svenske dialekt av det nordiske språg i disse egne, bor jo i Sverige, ti timer borte med båd.<br /><br />Det er selvklart, at mange av disse egendomme vil gå i arv til efterkommerne i generasjoner fremover. Men det er også uundvigeligt at någle jordlodder, huse og stugor med tiden vil falle fra. Det er ikke alle som bor på den annen side av Østersøen, som i flere slektled har mod på å behålde et feriehus i Estland. Fremfor at disse skal overgå til lokale fra det estiske flertall, er det <em>uhørt viktigt at disse egendomme forblir på svensktalende hender</em> - dærsom hender ellers kan tale!<br /><br />Det annet viktige skridt må alltså være å opprette en privat fond eller stiftelse, et egendomssellskap, som kan overta og administrere de svenskegede huse ifall egeren ikke lengere ønsker å behålde dem - og som kan ta hånd om at de fremover udleges, eventuellt i lange tidsrum, til svensktalende folk, typisk fra Tallinn. Hærmed vil der kunne skapes forbinnelse mellem den nye udlandssvenskhed i hovedstaden og de gamle svenskbygder i nordvest.<br /><br />Der finnes intet odiøst i å kræve til eksempel et bestemmt språg talt av egeren eller hyregesten til en egendom, ganske som man kan kræve at man ikke ryger i hjemmet, at man skal være av en bestemmt civilstand, at ens foreldre skal have en bestemmt sysselsettning eller någet annet. I Nordirland finnes boligområder særligt for irsktalende folk for å styrke dette språg, og det samme vil kunne gøres med svensk i Estland. Nordmenn og danskere bør såmenn også være velkomne.<br /><br />Der finnes flere fordele ved en sådan ordning: Det vil kunne lokke flere svensktalende fra Sverige og Finnland til Estland ifall man kan tilbyde dem sommarstugor blandt "sommersvenskerne" på Nukkø og Ormsø; og om man har børn i gymnasiealderen, vil de efter å ha forladt den svenske skole i Tallinn med fordel kunne bo i egendomme på Nukkø som supplement til internatavdelingen på Nukkø Gymnasium.<br /><br />Hvor mange mennesker vil den svenske folkedel i Estland kunne vokse til? Selvklart intet i nærheden av de 10.000 som fanntes engang. Men under 1000 kan også være tilstrekkeligt. Estland er tynnt befolket. På Nukkø og Ormsø tilsammen bor 1.300 mennesker så der behøves ikke mange for å udgøre en væsentlig del. Og nettopp det å forbinne en svenskhed i Tallinn med et landområde hvår man udgør en stor andel, vil gi gruppen en tilknyttning og identitet som vil medvirke til å stabilisere den, også i hovedstaden.<br /><br />Hvad der kræves, er selvklart penge. En svensk skole i Tallinn vil ikke kunne drives rentabelt de første mange år, og et boligsellskap som skal køpe egendom av estlandssvenskere som ønsker å avhende, skal bruge en betydelig kapital. Dette er alltså hvad man må offre ifall man vil drive en progressiv estlandssvensk politikk og oppretthålde Estlands tilknyttning til Norden i kommende slektled.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-38889138019440317262010-06-30T21:25:00.025+02:002012-01-27T06:00:53.264+01:00Nordens kennteste vartegn (1. del)<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzfzusPmdFJeTxXidDb01Ib130rtO9g-ipScrHREE5sLPlJrh_X-PfW1Zt4IEXC-HNWkHmhbFFyjmb7B-OiehAZZFtTuzzYcg3hBLkuic3CZfkMlmhXAKobhiyjL7ad3v-e-0WTmlWIhLr/s1600/imagesCASMDDHD.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 176px; height: 176px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzfzusPmdFJeTxXidDb01Ib130rtO9g-ipScrHREE5sLPlJrh_X-PfW1Zt4IEXC-HNWkHmhbFFyjmb7B-OiehAZZFtTuzzYcg3hBLkuic3CZfkMlmhXAKobhiyjL7ad3v-e-0WTmlWIhLr/s200/imagesCASMDDHD.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5564452439512100434" /></a>i en symbolverden som menneskets hvår en stat og et folk ligesom andre fellesskaper av lang eller kort varighed ofte finner udtrykk i visuelle tegn, har det altid været en glæde for mig å se hvårdan man i Norden har valt å stræbe efter enhed i mangfåld gennem sine flag. Det nordiske, asymmetriske korsflag er så sterk en symbolgruppe at ingen yngre stater har våget å velje samme mønster til flaget. Der hviler nesten et nordisk "patent" over våre flags skikkelse, som er lettgenkennelig over hele verden.<br /><br />Hvem har vi å takke for dette? Sverige! Lad oss vise dette ved å følge flagene gennem tiden. Det er vellkennt at Danmarks flag, Dannebrogen, hører til blandt verdens eldste flag. Andre jevngamle flag har enten været ude av brug (Englands) eller har ikke betegnet en stat (Østrigs) så som statsflag er Dannebrog det eldste. At man har valt korsflaget - som opprinneligt ikke var asymmetrisk - er typisk for den tid som kontinentets eldste flag stammer fra: England, Skottland (diagonalt), Frankrig (dengang et blått flag med hvidt kors), men da Dannebrogen formodentlig har været i brug ved de danske korståg til Estland i begynnelsen av 1200-tallet, er det også muligt at der har været inspirasjon fra Det Tysk-Romerske Riges krigsflag og ennda fra korsfarerordenen Johannitterne, senere kennt som Malteserridderne, idet begge disse flag også var/er røde med hvidt kors og brugtes til korståg. Funksjonen har været vigtigere enn det repræsenterede territorium.<br /><br />Senere mellemeuropæiske lande valte ofte å anta flag med områdets våpenskjolds farger arrangeret i vannrette striper, men de eldste flags farger er altså uden sammenheng med våpenet, således Danmarks rød-hvide flag overfor det gule våpenskjold med tre blå løver fra 1100-tallet. Fra og med Den Franske Revolusjon inføres dessuden flag med loddrette striper. Andre og senere flagdesign (trekanter, cirkler) anvendes mest udenfor Europa.<br /><br />Alligevell tykkes der å være en sammenheng mellem det svenske våpenskjold og det flag som man veljer å anta ved Kalmarunionens sammenbrud i begynnelsen av 1500-tallet. Det opprinnelige skjold viser en gul løve på en baggrund av blå og hvide bøljestriper, men der finnes et konkurrerende våben med tre gule kroner på blå baggrund, som egentlig stammer fra begynnelsen av 1300-tallet. På den tid var Sverige og Norge i union, medens Danmark var i oppløsning på grund av stor geld og bristen på en konge. To grever fra Holsten hade landet i pant, men den østlige tredjedel, Skånelandene, undveg dette ved å be den svensk-norske konge om også å bli konge for denne del av Danmark som ikke var pantsatt.<br /><br />Kong Magnus valte dærfor å føre et unionsvåpen med tre kroner som tegn på at han var konge i tre riger. Og da Danmark få år senere atter genvannt sin makt under kong Valdemar, faktisk i en grad så hans datter Margrete kunne stifte Kalmarunionen, var det nærliggende å videreføre kong Magnus' trekroner-våpen som merke for den nye union. Hennes sønn kong Erik lod udforme et flag for unionen som heller ikke var våpenbaseret: Et gult flag med rødt kors - men vi ved ikke om det någensinne har været i brug.<br /><br />Merkværdigt nokk fortsatte Sverige med å føre trekronervåpenet jevnsides med det gamle løvevåpen, også efter unionens oppløsning. En tid oppfattede man de to våpener som merker for de gamle landsdele Svealand og Gøtaland og kallte løven Gøtaløven - men den er hele Sveriges eldste våpen. Da Danmark også videreførte trekronervåpenet, først for å gøre krav på tittlen som unionskonger, senere som "minne", blev kronerne årsag til en langvarig heraldisk strid mellem de to lande, "trekronerstriden", som blandt annet har givet navn til Københavns søfort Trekroner. Ennu i dag fører begge lande kronerne.<br /><br />Da det svenske rigsvåpen er <em>kvadreret</em> - delt i fire felter, med kronerne i nummer 1 og 4 og løven i nr. 2 og 3, og da begge skjolde har blått i baggrunden, veljer man å dele skjoldet med et kors, en nordisk heraldisk tradisjon, som allerede anvendes i det danske kongevåpen og i mange adelsvåpener. Heraldikkens regler for farger gir bare mulighed for et hvidt eller gult kors, da disse "metaller" - sølv og gull - skal træde imellem "fargerne" - de øvrige kulører. Og her veljer man - formodentlig udfra løven og kronerne - et gult kors. Hærmed er det blå felt med et gult kors en realitet; der er ikke givet en bedre forklaring på flaget enn inspirasjon fra våpenet.<br /><br />Men det er høyst bemerkelseværdigt at man på dette tidspunkt hvår fjendskapet mellem Danmark og Sverige er stort, veljer å arrangere flagets farger i et kors præcis som "arvefjendens" (dengang var flagene ennda ennu mere lige enn i dag idet de innerste felter var kvadratiske som Dannebrogs, ikke rektangulære som i dag. Også splittflaget hade to spidser, i dag tre). Normalt designes flag ligedan av folk som ønsker å ligne hverandre, ikke av folk som har ligget i krig. Ligger der kanske en konkurrencevilje bagom? En dyst om hvem som er sterkest i Norden? I så fall aner vi kanske konturerne av begrepet "Norden" hær? I alle fall er det takket være Sverige at det danske korsflag ender med å bli nordisk.<br /><br />Da Norge få år efter overgangen fra unionen med Danmark til unionen med Sverige ønsker sitt eget flag, veljer man et som ei heller er baseret på våpenfargerne (gul løve på rød bunn), men som - vell i opposisjon til Sverige - minner sterkt om Dannebrog. At det røde flags hvide kors får et blått midterkors, er neppe en hentydning til Sverige - den blå farge er mørkere - men er snarere inspirasjon fra de to europæiske stormakter som i den almene oppfattelse stod som garanter for frihed og borgerrettigheder, nemlig Storbritannien og Frankrig - og deres flag. <br /><br />At formen skal være et nordisk kors, er ganske hævet over diskusjon: for å kunne stå på lige fod med de to andre gamle kongedømmer veljes samme symbolikk, og dette stadfester formen som nordisk. Det norske flag legger sig oppad det danske med sine kvadratiske innerfelter, men splittflaget følger den svenske tradisjon med tre spidser. Imidlertid bruges dette ligesom i Danmark som statsflag og ikke blott som militært flag som i Sverige.<br /><br />Et flag for Island så første gang dagens lys i omkring 1900 hvår man naturligvis valte et nordisk korsflag. Selvstendighedsrørelsen stillede ikke spørsmål ved Island som en del av Norden, og landets daværende våpenskjold, en hvid falk (tidligere en klippfisk) på blå baggrund, kan ha spillet en rolle, da man antog et blått flag med hvidt kors. Innen flaget komm i brug til søss ved landets selvstendighed i 1918, tilføyede man det røde midterkors for å undvige forveksling med Sveriges flag ved dårlig siktbarhed på havet. <br /><br />Dessuden oppnåede man hærmed lighed med Norge hvår islendingene har en stor del av deres rødder. Den blå farge var tidligere lysere, men samtidig med republikkens inførelse i 1944 valte man endeligt å følge Norge med den mørkeblå farge som har gjort islands flag til et av verdens vakkreste. Flaget har kvadratiske innerfelter som det danske, og også splittflaget følger denne tradisjon ved å ha to spidser og være både stats- og militærflag.<br /><br />Samtidig med Island sikkrede også Finnland sig sin selvstendighed ved imperiernes fall efter Første Verdenskrig. Efter hård frihedskrig og bitter borgerkrig fulgte en kort strid om statsformen som fallt ud til fordel for republikken, og endelig stod en strid om flaget tilbage. Under krigen førtes Finnlands våpen, en gul løve på rød baggrund, som banner, men det stod snart klart at den nye stat måtte søge støtte i Norden og legge avstand til Russland, og hær blev korsflaget ennu en gang løsningen.<br /><br />Imidlertid fanntes der to muligheder: Å bruge våpenfargerne rød og gul eller å basere det på det særlige flag for de finnske seglforeninger - først <em>Nylendska Jaktklubben</em>, siden andre - som var et hvidt flag med blått kors. Det var ganske visst storfyrsten, den russiske tsar, som hade givet det (vell med forbillede i Ruslands orlogsflag hvår korset dog er diagonalt), men formen var merkværdigt nokk nordisk. Og dette flag gikk av med segren - om enn det annet siden da har vunnet någen udbredelse blandt finlandssvenskere. Finlands flag følger den svenske tradisjon med rektangulære innerfelter og splittflaget (med tre spidser) forbehåldt militæret.<br /><br />Som det ses, har den nordiske tradisjon stadigt forplantet sig og gør det ennu i dag. Jeg skal senere vende tilbage til de flag som ikke repræsenterer selvstendige stater, idet jeg har sysselsatt mig udførligt med det færøske flag, blandt annet i en artikkel i <em>Dimmalætting</em>. <br /><br />Hvilket lykketreff alltså, for oss i dag, at Dannebrogens form blev nordisk ved Sveriges insats, befestet av Norge og håldt ved lige av Island og Finnland. Det asymmetriske korsflag har i dag en ikonisk status som symbol for Norden - enhed i flerhed.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-13620756887769965542010-04-25T21:02:00.020+02:002012-02-06T03:38:36.117+01:00I Stokkholm<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFS8bfTPiyic7AnlD-GEh1Dt_QZQuXRD_qbrP94icXePHMgjBDt60EtKNvdnRJVRmJFixFL3zKcvZT89Qmyhu0n0f0WAoQkLI8NZAvbfeybvj316deh70BGx40T9hLbA-SMf11Ur9YxNqN/s1600/imagesCA0RTWR2.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 256px; height: 192px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFS8bfTPiyic7AnlD-GEh1Dt_QZQuXRD_qbrP94icXePHMgjBDt60EtKNvdnRJVRmJFixFL3zKcvZT89Qmyhu0n0f0WAoQkLI8NZAvbfeybvj316deh70BGx40T9hLbA-SMf11Ur9YxNqN/s320/imagesCA0RTWR2.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538076672282744626" /></a> Jeg tilbragte for någle måneder siden et par dage i Stokkholm som hver gang slår mig som ganske annerledes enn Køpenhavn. Set fra et punkt udenfor Norden er de to stæder sikkert temmelig ens - nordiske millionstæder - men hærhjemme ligger de i bevisstheden som to poler i hver sin ende av et nordisk spektrum. Dette skyldes naturligvis også deres roller som poler i Nordens historie. Fra hver stad styredes et rige som i århundreder kempede om å være sterkest i Norden.<br /><br />Det som på mange måder er vårt held i denne sammenheng, er at Norden også innehålder områder som ikke entydigt hører til den ene eller den annen pol. Norges mellemtilstand med tilhørsforhåld snart det ene sted og snart det annet har givet landet en viktig rolle som "mediator" i Norden nu hvår landets selvstendighed er genoprettet. Det gelder språgligt, men også politisk. Allerede i den norsk-svenske unionstid var det lettere for studenterskandinavismen å slå igennem i Danmark når man ikke blott ville nærme sig den gamle "arvefjende", men også det Norge som i befolkningen var omgærdet med langt mere sympati.<br /><br />Også i senere skandinavistiske rørelser som Sven Clausens nordiske målstræv betød tilstedeværelsen av Norges "tredje pol" en større folkelig gennemslagskraft idet det var lettere å se nytten i en tilnærmelse til Norden fremfor allene Sverige som ennu den dag i dag vekker skepsis i Danmark. Dessverre lykkedes det ikke skandinavismen å slå igennem som politisk rørelse, hverken i 1800- eller 1900-tallet.<br /><br />Men hvårdan med Køpenhavns gamle "modpol", Stokkholm? I dag konkurrerer de to stæder mest om inbyggertallet, et temmelig håpløst foretagende idet det jo blott er et spørsmål om hvår man avgrenser staden. Nettopp geografien er vel det mest ulige ved de to stæder. Køpenhavn er som den eneste storstad i Norden ikke bygget på klippegrund. Det gir en helt annen dimensjon til en stad som Stokkholm at man har udsikt til Sødermalms klippeskrent (det er vell Bellmans "berg ok branter") syd for Mælaren og Saltsjøn - en formasjon som bidrager væsentligt til stadens monumentalitet.<br /><br />Men grundfjellsformasjoner som den under Sødermalm har også betydet at det har krævet godt sømannskap å nærme sig staden fra havet. Ganske visst har Stokkholm - og før den Birka - haft alle de fordele som det gir å ligge med adgang for skipstrafikken, men samtidig har den lange færd gennem skærgårdens stadig snævrere labyrint betydet at det har været ganske lett å lukke for adgangen til staden i forsvarsøyemed. Hærtil kommer at Stokkholm før 1809 lå midt i sitt rige.<br /><br />Dette gjaldt også Køpenhavn før 1658 - men alligevel døljede denne stad sig allerede dengang bag de store festningsverker som i renæssancen oppførtes for å skerme mod fjender fra både sø og land. Stokkholm virker helt annerledes selvbevisst. Da middelalderens vålde omkring Gamla Stan blev fjernet, avløste man dem ikke med renæssancebefestninger, men lod staden ligge fri og åpen i landskapet omkring mælarens munning - så trygg følte man sig hær.<br /><br />Tryggheden har interessant nokk også givet sig udslag i en større åpenhed for centraleuropæisk arkitektur. Således gelder Stokkholms slott for en av de betydeligste barokkbyggninger udenfor Italien. Og eksemplerne på en meget tyskpræget og nysselig nygotikk er langt mere tallrige hær blandt villaer og lysthuse, på f.eks. Djurgården, enn de er i Danmark. Tyskland har ikke historisk været en umiddelbar trussel som man arkitektonisk har ønsket å ta avstand fra.<br /><br />På mange måder virker Stokkholm i dag langt mere som en centraleuropæisk stad enn Køpenhavn, som om et stykke fra midten av kontinentet er blevet rykket langt mod nord. Men den arkitektoniske modsettning opphører når man når lidt lengere opp mod vår egen tid. For efter historicismens nygotikk kommer - i Centraleuropa - jugendstilen som også kennes som art nouveau. Denne stil er imidlertid sjelden i Norden.<br /><br />Kanske er det det tyske keiserriges ekspansjon i disse år som udvirker at det nu er begge nordiske lande som ikke tar imod de centraleuropæiske tendenser med åpne arme. I hvert fall når den rene jugendstil sjeldent frem til våre breddegrader. I stedet danner historicismens tese og jugendstilens antitese her en nordisk syntese som vi kaller skønnvirke. Den er fellesnordisk og kan derfor ikke undgå å ha min interesse. Ganske visst finnes der mange avskrekkende eksemler på denne stilart, men hvilken stilart har ikke det?<br /><br />Der finnes også ypperlige skønnvirke-byggninger. En av dem er Stokkholms stadshus som jeg har glædet mig til å se. Det er med lidt forhindringer at jeg forhører mig om neste rundvisning, thi "det finns okså rundvisningar på engelska om du føredrar det". "Nei takk, hellere på svensk". "Førstår du svenska godt? Den engelska omvisningen børjar på samma tid". "Ja, men svensk er fint". "Javisst. Jag måste fråga om det før det finns många danskar som føredrar engelska." "Ja, tyverr". "Akk ja, tyverr".<br /><br />Sådant kommer man jo ud for, men jeg er altid glædeligt overrasket over stokkholmernes vilje til å kommunikere med danskere på nordisk (de eneste som bruger engelsk, er de som ikke har svensk modersmål, og det har jeg forståelse for). Stadshuset var nu vakkert, og Norden er stadig eksponent for en stil som vekker beundring i verden. I verdens øyne er vi i dag en enhed på trods av de historiske og geografiske modsettninger, og interessant er det at den tidligere modsettning som nu er avløst av en felles orientering, kan avlæses i arkitekturhistorien.<br /><br />Det som jeg mener med en felles orientering, er de felles interesser og de felles kulturfænomener som kennetegner Nordens to millionbyer i dag. Ingen tvivl om at vi i udlandets øyne udgør en helhed, men gelder det også Nordens indre virkelighed i dag? Hvilke uudnyttede muligheder finnes der for nordisk kulturel integrasjon?Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-88455653445714410732010-03-19T17:11:00.034+01:002012-01-27T05:49:23.909+01:00Århus svikter Norden<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ3E6Sxce7P5grDLMKmnBO6RAV0gcCACnp5X4-MC1CYcaYZx9PDwf8bEfdLhWvE-NmRvGw3ET5iGcKIG81LV1ZRDqfOUlLL5i2x65lpBfFl4c8KVY6PpNGNubOgEB2Fi5yhjbebN0TfnQW/s1600/imagesCARICQV0.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 165px; height: 200px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ3E6Sxce7P5grDLMKmnBO6RAV0gcCACnp5X4-MC1CYcaYZx9PDwf8bEfdLhWvE-NmRvGw3ET5iGcKIG81LV1ZRDqfOUlLL5i2x65lpBfFl4c8KVY6PpNGNubOgEB2Fi5yhjbebN0TfnQW/s200/imagesCARICQV0.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538093207779196642" /></a> Der har i de senere år været en tendens til at flere og flere danske køpstæder med <em>å</em> i deres navn går fra å stave med nordisk bolle-å tilbage til det gammeldanske dobbelt-a. Faktisk var den siste tilbageværende stad med bolle-å intil nu <em>Århus</em> som jeg alltid, kanske lidt naivt, har oppfattet som en stad med mod og progressivitet. Nu viser det sig at et flertall i byrådet støtter borgmester Nicolai Wammen (soc.dem.) i å stave Aarhus. Jeg tar på det kraftigste avstand fra dette.<br /><br />Det er en demokratisk besluttning og skal respekteres som sådan eftersom Stednavneudvaljet dessverre gir mulighed for denne stavemåde, ikke blott i personnavne, men også i stednavne hvilket for lenge siden burde ha været avskaffet ved log. Men i modsettning til hvad mange tror, har danske kommuner ingen myndighed til å beslutte hvårdan andre skal stave deres navn. Det har allene Stednavneudvaljet som entydigt fastslår at bolle-å <em>alltid</em> er korrekt.<br /><br />Om enn Århus Kommune vil skrive Aarhus på sitt brevpapir og sin hjemmeside, er det alltså alltid tilladt for alle andre å skrive Århus - og Ålborg og Åbenrå (jeg staver her Åpenrå). Der finnes alltså ennu rig mulighed for å udøve "civil ulydighed", en mulighed jeg håper mange vil gripe fremover.<br /><br />Alligevell vil det være en grå dag for Norden når endringen inføres. Javisst, det er jo blott ett enkelt bogstav, og vi andre har som sagt ingen plikt til å følge kommunens luner. Men igen er denne lille endring udtrykk for den underliggende tendens at <em>Norden </em>er<em> </em>glemmt. Har lokalpolitikernes flertall skenket dette en tanke?<br /><p></p><p>Hvem er det man vil tekkes med denne endring? Lokalpolitikerne snakker om "den globale udvikkling", som alltid som om den var en uavvendelig naturkraft som vi som mennesker ikke har inflydelse på. Globalisering er et villkår, javisst, men hvårdan den skal forløpe, ligger ikke udenfor menneskets evner. Vi har trods allt skapt den selv. Skal en globaliseret verden ha større mangfåld eller større ensrettning? Århus har tilsyneladende truffet sitt valj.</p><p>Nei, udenlandske medier kan ikke skrive Århus - om enn informasjonsteknologien burde ha avhjulpet deres problem for lengst. Men kan de ikke det, så skriver de "Arhus". Ganske enkelt. Og jeg kan ikke med min beste vilje se at det skulle gøre någen forskell for oss - eller for dem - om de skriver Arhus eller Aarhus.<em> </em>Ville man i udlandet være i tvivl om byens identitet ifall den iblandt var med og iblandt uden bolle over a'et? Ville man i Norden? Jeg tør godt svare nei.<br /><br />Alltså må det være et ønske om å få en <em>ens</em> stavemåde i nordiske og udenlandske medier som er årsagen til bagstrævet i Århus. Det er jo en luksus som enn ikke Køpenhavn, Romm - eller for den sags skyld <em>Athen</em> har. Ganske visst er de hovedstæder og som sådanne mere kennte; men selv stæder som Sankt Petersborg oppfatter det vell snarere som en <em>styrke</em> enn som en svaghed å ha ulige navne på ulige språg. Det gir staden format. Sankt Petersborg er jo også en betydende provinsstad.<br /><br />"Århus har en lang og flott historie, og navnet Aarhus vil pege bagud i vores historie og in i fremtiden", hedder det fra Socialistisk Folkepartis politiske ordfører, Thomas Medom. Det siger sig selv at dette udsagn bare har gyldighed i det øyeblikk det blir fremsatt. Når kommunens stavemåde er Århus, vil en eldre stavemåde "pege bagud" (men ikke lengere bagud enn <em>Aarhuus, Arus</em> eller <em>Árós</em>) samt selvklart pege fremad mod intensjonen om å geninføre den. Men i det øyeblikk endringen til Aarhus <em>er</em> inført, peger stavemåden ingen steder hen. Så lad oss glemme dette. </p><p>Rektor Lauritz Holm-Nielsen fra Aarhus Universitet (som ellers er formann for det nordiske universitetssamarbeide) støtter endringen idet han nevner de problemer som udenlandske samarbeidspartnere kan ha med å vide at "Arhus" og "Aarhus" er samme lokalitet. Imidlertid er løsningen på dette langt enklere: om blott Aarhus Universitet endrer stavemåde til Århus Universitet, vil det udenfor Norden være kennt som "Arhus ..." ligesom staden, så ingen forveksling er mulig. Helt enkelt.</p><p>Hvad politikerne tilsyneladende ikke har været oppmerksomme på, er at Århus er den eneste stad i Verden som er internasjonalt kennt under et navn med bolle-å (jeg beklager, Åbo). Hvårfor ikke gripe denne fantastiske mulighed når man vil markedsføre Århus i verden? Den norske skipsverftskoncern Kværner og den svensk-kanadiske butikkskæde Nygård fører sig i alle lande frem under disse navne - med <em>disse</em> stavemåder. Det gir identitet i det globale rumm. Hvem kan forestille sig Citroën uden "prikkerne"? Viste Århus ikke sitt mod da man nylig besluttede å geninføre sporvognene? Hvårfor har staden så ikke mod til å stå ved sitt rette navn ifølge geldende rettskrivning? </p><p></p><p>Med hensyn til økonomien i projektet mener SF's ordfører at ekstraudgifterne i forbinnelse med nye skilte (det er tilsyneladende ikke nokk med nytt brevpapir og ny hjemmeside om enn <em>å</em> og <em>aa</em> språgligt set er fullstendigt ækvivalente) vil tjæne sig selv in i form av øget omtale i udlandet og øgede turistintekter. Det er visst det, man kaller en ekstraordinær påstand som kræver ekstraordinære kilder! Må vi se fortilfellene, takk?</p><p>Jeg har ovenfor talt om globalisering som mangfåld kontra globalisering som ensrettning. Århus ønsker en global ensrettning fremfor nordisk enhed når det gelder stadens stavemåde. Læseren kan spørge: er min skandinavisme ikke også udtrykk for ensrettning? I någen grad, men snarere for en eksisterende <em>enhed</em>, vil jeg svare; og å forfølge enhed for å undvige yderligere splittelse i Norden er en <em>meningsfull</em> tanke eftersom vårt felles språg vil kunne behålde sin store kapacitet og kunne virke for kulturellt fellesskap som grundlag for et kulturellt sterkt Norden. Det gir mening å ta udgangspunkt i språgfellesskapet.</p><p></p><p>Å ville skape en kunstig enhed ved å ensrette en stads stavemåde i hele verden på bekostning av Nordens <em>eksisterende</em> fellesskap sagner derimod mening. Thi verdens språg blir ikke inbyrdes mere forståelige av den grund. Og Århus blir ikke mere kennt på grund av en annen stavemåde, men mister blott sitt særpræg på verdensscenen.</p><p></p><p>Jeg oppfordrer århusianerne til civil ulydighed for bolle-å'ets, Århus' og Nordens skyld.</p>Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-54585630974742802352010-03-07T23:07:00.023+01:002012-01-27T05:48:47.821+01:00Fellesnordisk tv - ja takk<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg68MkYzO0CVlzLm2sp0ivyL5WYFPcVq77iMikLYDVgTY6NySbHu1fv6tsMNCYVpF9vefDQgnU-AgU46gsenl-SX1Di3H-nb0tkt2F0cGc1WTvC6esHzKvc7NzJEK6vwf30T8QKPwzQRSFP/s1600/imagesCAQL1BK6.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 167px; height: 167px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg68MkYzO0CVlzLm2sp0ivyL5WYFPcVq77iMikLYDVgTY6NySbHu1fv6tsMNCYVpF9vefDQgnU-AgU46gsenl-SX1Di3H-nb0tkt2F0cGc1WTvC6esHzKvc7NzJEK6vwf30T8QKPwzQRSFP/s320/imagesCAQL1BK6.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538104493025521282" /></a> En rekke norske opposisjonspartier har foreslået å opprette en felles nordisk kultur-tv-kanal. Høyre, Venstre, Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti reagerede på et ønske fra en gruppe borgere som i Aftenposten ønskede sig mere tv fra flere europæiske lande frem for engelskspråget tv, ved udfra "enighed gør sterk"-devisen å foreslå en fellesnordisk kanal for kultur-tv. Nordisk Råds kultur- og uddannelsekomité gentog i løpet av samme debatt sit ønske om større nordisk tilgengelighed for de enkelte landes almene tv-kanaler. Dette er under alle omstendigheder en god idé, men nedenfor skal det handle om tankerne om felles-tv.<br /><br />Forslaget var egentlig en reaksjon på andre debattørers kritikk av for meget engelskspråget tv på den norske sendeflade. Man må ennu en gang konstatere at tankerne om større nordisk enhed, ligesom Sven Clausens tanker om nordisk målstræv først vannt bred tilsluttning i Danmark ved den tyske besettelse, først og fremmest ser ud til å dukke opp under et ydre press. Det er synd. Tanken om større nordisk enhed burde være nærliggende alltid og oppstå av lyst, ikke av nød.<br /><br />NRK's kringkastningssjef, Hans-Tore Bjerkaas, svarer i Aftenposten at et omfattende samarbeide i form av Nordvisjon allerede finnes, og at der udveksles omkring en times nordisk tv per nordisk land per dag. Når det ikke er ennu mere, skyldes det at tv-kanalerne erhverver rettighederne til å sende programmer for et bestemt territorium. Ifall NRK skulle erhverve rettigheder for hele Norden, ville det koste de norske licensbetalere dyrt.<br /><br />Hærtil må man svare at en fellesnordisk kanal jo nettopp ikke skulle drives som en nasjonal kanal, men nettopp være eget i fellesskap. Med midler fra alle fire nordisktalende lande ville den nettopp kunne erhverve rettigheder for hele Norden. Prisen ville bli fordelt på alle lande, ligesom alle landes befolkninger ville få glæde av produktet.<br /><br />Det lyder flott med en times nordisk tv per land per dag, men problemet er jo, hvilket man kan forvisse sig om ved å kaste et blikk på et tilfeldigt programm for en almen nordisk tv-stasjon, at disse udsendelser finnes på de "skæve" tidspunkter, tidligt på eftermiddagen eller sent om natten. De blir fortrengt til disse tidspunkter fordi tv-stasjonerne prøver å imødegå alles interesser og få plads til så meget som muligt på sendefladen. Men ville nordiske programmer ikke få flere seere ved å ha deres egen kanal hvår de kan ligge i den beste sendetid?<br /><br />Kringkastningssjefen nevner også at flere nordiske kanaler allerede sendes til hele Norden via satellitt- eller kabel-tv, ennda delvis tekstet på grannelandenes dialekter. Problemet med denne tekstning er at seerne ikke venner øyet eller øret til de andre dialekter av vårt felles språg. Jeg mener at tekstning er en god ide for å støtte språgforståelsen, men selvklart skal de nordiske programmer - også på en felles kanal - tekstes på originaldialekten.<br /><br />På færøsk tv tekstes dansk språg ikke. Dette forventes man å forstå, og vell med god grund, om enn det er et fremmedspråg hær. Men ei heller norsk språg tekstes. Dette forventes man også å forstå. Skulle vi andre da ikke kunne klare å se nordisk tv på originaldialekten - med tekster? Vi er ikke av natur mindre språgligt fleksible enn færinger, blott sagner vi lidt tilvenning. Når de kan, kan vi også.<br /><br />Kringkastningssjefen konstaterer dog at grannelandenes satellittkanaler har små markedsandele i forhåld til de almene landsdekkende kanaler, og at en felles kulturkanal kunne få samme problem: at den ville blive en small nichekanal for de få interesserede. Jeg mener at denne frykt er vellbegrundet, og hær er vi vell også ved problemets kerne(r): Dels vil kultur-tv altid stå i fare for å være smallt tv, dels <em>fungerer Norden ikke som et felles offentligt rumm.</em> For de fleste mennesker føles det mindre vedkommende hvad der hender i de tre andre lande.<br /><br />Tv er i dag en av de viktigste nøgler til andre lande, og denne resurse bør bruges optimalt ved at en fellesnordisk tv-kanal <em>nettopp ikke blott blev en kulturkanal, men gjorde sig meget mere relevant ved også å være en fellesnordisk nyhedskanal</em> med nytt fra samfund og politikk i hele Norden, også gerne lokale store og små nyheder som kunne øge kennskapet <em>til</em> hele Norden <em>i</em> hele Norden. Tv bør være et middel i bestræbelsen for det felles offentlige rumm i Norden.<br /><br />Kringkastningssjefen slutter med å konstatere at tv i dag ikke bruges på samme måde som tidligere, og jo yngre folk er, jo flere medier og kombinasjoner av medier vil de bruge. Dette er riktigt set, og det kræver sin egen strategi som jeg må vende tilbage til på et annet tidspunkt.<br />Den norske opposisjons forslag blev ikke meget omtalt i danske medier, men de danske politikere legger sig i kølvannet av Hans-Tore Bjerkaas og udlegger situasjonen som jeg har refereret og kommenteret ovenfor. "Tiden er ikke moden", udtaler DR's generaldirektør, Kenneth Plummer. Hær må man svare med et spørsmål: Hvad kan modne tiden?<br /><br />I Aftenposten kommenterer Ingrid Brekke forslaget og mener til gengeld at tanken om en felles kanal ligger i tiden og henviser til det fransk-tyske Arte og til 3sat som dekker det tyske språgområde i 7-8 lande. "Norge er et lite land" hedder det, og der henvises til de ofte imponerende programmer i det någet større Sverige. Alligevel synes Brekke å være enig med professor Tore Slaattaa som hun citerer for å spørge hvad der er i vegen for å hekte sig på kulturkanaler udenfor det nordiske språgområde. En felles kanal alltså, men ikke nødvendigvis en nordisk.<br /><br />Hær kommer vi frem til ennu et kerneproblem: Det spørges, nesten retorisk, hvårfor vi skal stanse ved Norden. Er det ikke tysk, fransk og spansk tv vi fattes? Viden om hele Verden til "vårt lille nordlige land? ... En orientering utover fremfor en økt vektlegging på egen identitet som nordmenn eller Norden-boere. Styrking av den europeiske identiteten ville slik sett hjelpe, men hvorfor stanse dær?"<br /><br />Ja, hvårfor stanse dær? Hvårfor stanse ved Norden når man kan stanse ved Europa? Hvårfor stanse ved Europa når man kan stanse ved hele Verden og blott ha en identitet som verdensborger? Spørsmålet er absolutt legitimt å stille, og målet er legitimt å forfølge. Et svar ligger faktisk i Brekkes formulering om "vårt lille nordlige land", hvis eksistens der <em>ikke stilles spørsmål ved</em> i denne sammenheng. Det forudsettes å eksistere - om enn det er lige så legitimt å spørge "hvad skal vi egentlig med Norge? (Danmark? Sverige? ...)" som det er å spørge hvad vi skal med Norden!<br /><br />Uanset hvår meget verdensborgere vi er, møder man sjeldent någen som er uenige i, at det er en rigdom for Jorden med flere språgområder og de dærtil knyttede kulturer (jeg tar selv visse forbehåld - efter min mening er et enigt Norden en styrke i dagens Verden). Ett språgområde muliggør felles medier, undervisning og kulturtilbud - og det ville være uligt mennesket ikke å <em>gi</em> disse felles villkår en betydning (har ting ikke allerede en betydning, gir vi dem en - en vanlig antropologisk iakttagelse). En betydning som dærmed gir en identitet.<br /><br />Der finnes også andre identitetsskapende faktorer, f.eks. felles historie, som gir en felles identitet - og det er vell grunden til de fire nordisktalende landes identiteter. Men ifall man mener at en felles historie er tilstrekkeligt til å gi en identitet som dansk, svensk, norsk eller finsk - og det er et allminneligt og legitimt synspunkt - så er det minst lige så legitimt å mene at det felles nordiske språg gir en felles identitet som det er værd å styrke og forfølge.<br /><br />Det er altid muligt å foreta <em>reductio ad absurdum</em> når det handler om identitet, ved å spørge <em>hvårfor</em> til logikken eller berettigelsen, men identitet fungerer ikke sådan. Det er i dagens Verden vårt villkår å ha fire stater og ønske vellfungerende nasjonalt tv i disse. Og det er vårt villkår å ha ett språgområde og forhåpentlig støtte tanken om felles tv i dette, som jeg gør hær. Ikke blott med kultur, men med et komplett programmtilbud fra hele Norden. Og gerne tekstet, men på originaldialekterne så vi kan lære dem å kenne.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-40717035228128197012010-01-04T01:54:00.041+01:002012-03-22T22:27:09.552+01:00Nordiske ord<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM8jqqu0DLeD4PjI7exTN0nDcJuZXUWFTEkeVlA4Ii7h__4r6zC9qbjIsMNf_dAG9p3Sw5R2tEssWoQa00mTO0mK9G5L3rurmZIZk4ppgc9dcmQmaSC365ydwBCgV2JXh047o8j6XWBJs0/s1600/imagesCAXBZ2YQ.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 204px; height: 182px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM8jqqu0DLeD4PjI7exTN0nDcJuZXUWFTEkeVlA4Ii7h__4r6zC9qbjIsMNf_dAG9p3Sw5R2tEssWoQa00mTO0mK9G5L3rurmZIZk4ppgc9dcmQmaSC365ydwBCgV2JXh047o8j6XWBJs0/s320/imagesCAXBZ2YQ.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538094565083823650" /></a> <em>ORD I NORD</em> fyller nu et år og feirer dagen ved at leve opp til sit navn med en lille ordliste. Om denne blogg en dag skulle bli kennt i en bredere skandinavistisk allmenhed, anser jeg det for viktigt at den ikke blott gir udtrykk for nordiske synspunkter, men også tjæner praktiske endemål. Siste januar inledte jeg med rettskrivningen. Denne gang gelder det ordforrådet.<br /><br />Mellem alle nært- og fjerntbeslektede språg og dialekter finnes forskelle på alle nivoer av språgenes struktur. De oppstår med tiden når historiens gang adskiller befolkningsgrupper, eller de forsvinner når f.eks. dialekter uddør og språget ensrettes i et større område. I det jugoslaviske område hvår krigenes parter ikke føler trang til samtale, udnytter man desperat de minimale forskelle i det serbokroatiske språg til å skape adskilte språgnormer så man kan påstå at man ikke <em>kan</em> tale sammen.<br /><br />Sven Clausen gjorde gennem sit nordiske målstræv meget for å gøre oppmerksom på hvårdan man kan avhjelpe forskellene mellem de nordiske dialekter ved ganske enkelt i skrift og tale å velje de ord som er felles, fremfor dem som er særskilte for de enkelte dialekter. Han forestillede sig <em>nordisk tekstkritikk </em>som en skoledisciplin hvår eleverne fikk kunnskaper om hvilket ordvalj som hade den største kapacitet i nordisk samkvemm.<br /><br />Jeg mener at dette er en god og riktig tanke. Sven Clausen drev den dog ganske vidt ved å granske adskillige gamle samlinger av ordspråg og hærudfra forsøge å genoppvekke lengst uddøde fellesnordiske ord i dansk. Å gå så langt medfører naturligvis en risiko for latterliggørelse eftersom disse ord virker alldeles fremmede for en gennemsnittlig språgbruger. Jeg vil hær ta ideen opp idet jeg dog begrenser mig til ord som kanske er en smule sjeldne, men dog er bredt kennte og akcepterede som danske ord av de fleste mennesker.<br /><br />Det beror selvsagt alligevell på et skønn hvilke ord som oppfyller disse kriterier. Någle vil kanske være ukennte av någle, men jeg vil mene at alle "alternativ-ordene" nedenfor står i danske ordbøger. Dette er altså tenkt som en hjelp til dem - inklusive mig selv - som gerne vil skrive et mere nordisk dansk og behøver et oppslagsverk over de allminneligste ord og udtrykk som adskiller.<br /><br />Denne bloggpost vil bli revideret mange gange, thi der finnes flere uavklarede spørsmål i dette. På det teoretiske plan må det siges at alle lister over <em>synonymer</em> bygger på den antagelse at sådanne faktisk finnes; men enhver som setter sig nærmere in i sagerne, vil se at ingen synonymer i virkeligheden har præcis samme betydning. Dærfor er alle alternativ-ord ment som <em>forslag</em>. Ofte dekker betydningen nesten hele oppslagsordets betydning. Dærsom den blott dekker en del av den, skriver jeg "evt." så man kan være ekstra oppmerksom på at vurdere om det alternetive ordvalj er relevant.<br /><br />Der finnes også tilfelle hvår oppslagsordet <em>er</em> fellesnordisk, men hvår det også er værd å gøre oppmerksom på et alternativ-ord som er lige så fellesnordisk, og som kanske anvendes oftere i det øvrige nordiske språgområde. I så fall gentages oppslagsordet blandt alternativerne.<br /><br />Under alle omstendigheder er dette ikke et forsøg på å udrense oppslagsordene helt fra språget. De fleste ord vil ha en niche hvår deres betydning er just den rette. Men om dette kan være en hjelp til å endre deres hyppighed så de mere nordiske ord får en høyere frekvens, og de mere særskillte får en lavere, er det et lille skridt i den riktige rettning. Sven Clausen skrev konsekvent "affekteret og tilgjort" i håp om at det vanlige ord <em>affekteret</em> måtte slæpe det svenske <em>tilgjort</em> in i språget. Mange opfattede hans målstræv som "affekteret" - men <em>tilgjort </em>er i dag et allminneligt ord i dansk.<br /><br />Det må også bemerkes at om enn en etymologisk gennemgang av ordene viser at det er inflydelse udefra, særskilt fra nedertysk språg gennem middelalderen, som udgør den største faktor i adskillelsen av de nordiske dialekter, er nordisk målstræv <em>ikke</em> en puristisk (språgrensende) rørelse. Målet er å opnå størst mulig nordisk enhed, ikke å undvige fremmedord.<br /><br />På det praktiske plan er problemet naturligvis at det nordiske språgområde består av fire "kontraherende parter" (eller kanske rettere <em>dis-traherende</em>) i form av de fire officielle skriftnormer som språget har. Her løper vi in i det forhåld at dansk og bokmål har praktisk taget samme ordforråd, medens svensk adskiller sig - og i øvrigt har mange felles ord med nynorsk. Disse to "blokke" tales av nesten lige mange mennesker, og man må, ligesom med rettskrivningen, udvise varsomhed eftersom en tilnærmelse mellem dansk og svensk kan betyde at avstanden fra dansk til bokmål blir større.<br /><br />Dette er ennu en grund til intil videre å begrense sig til de ord som er levende i språget. Jeg formoder at de fleste er felles for dansk og bokmål sådan at "udskiftningerne" nedenfor repræsenterer en tilnærmelse til svensk som ikke sker på bokmålets bekostning. I virkeligheden kræver dette en grundig vurdering av hvilke ord der har den største nordiske kapacitet, hvilke der kan forstås av folk flest, og hvilken dialekt der med størst fordel kan komme de andre i møde i de enkelte fall - det er klart at også svensk på mange områder kan komme norsk og dansk i møde med hensyn til ordvalj.<br /><br />Dette må dog ske i samarbeide med infødte norsk- og svensktalende. Det vil selvklart være best om dette blott er begynnelsen på udarbeidelsen av fyllestgørende alternativ-ordlister for <em>alle </em>fire skriftnormer. Men til dette behøver jeg hjelp. Her følger i første omgang en liste over danske ord som med fordel kan udskiftes med <em>andre</em> danske ord som også er gangbare i Sverige.<br /><br />affekteret...................tilgjort<br />affære........................sag<br />aften...........................aften, kvell<br />aftensmad.................middag(smad)<br />ahorn......................lønn (bot.)<br />allminnelig.................vanlig<br />altan...........................balkong<br />anbefale.....................rekommandere, anbefale<br />anke...........................kære, <em>evt.</em> klage<br />anstå sig.....................høve sig<br />arrig.........................ilsk<br />avfeldig........................brøstfeldig<br />avhøre, -ing..............<em>evt.</em> forhøre, forhør<br />avkrog........................vrå<br />avlure........................avlytte<br />avrette........................dressere<br />avse..........................undvære<br />avstammning..................byrd<br /><br />bakkenbart....................kinnskægg<br />banne........................<em>evt.</em> sverge<br />bange.........................redd<br />barbere.......................rage<br />bebreide....................klandre<br />befare........................trafikkere<br />begeistring...................ildhug<br />begrunde...................motivere<br />behendig......................hendig<br />beklage.......................<em>evt.</em> ynke<br />beskeftige..................sysselsette<br />beskeftigelse.................syssel<br />bestyrelse..................styrelse<br />besvime.......................svime<br />betingelse....................villkår<br />betinget.......................på villkår<br />betrekk......................vår<br />bevirke.......................avstedkomme, medføre, vålde<br />bevisst........................medvidende<br />bevæge, -lse..............røre, -lse<br />blød.............................<em>evt.</em> myg, linn, vég<br />bolig............................bosted<br />brann.........................brann, <em>evt.</em> ildsvåde<br />brekke........................<em>evt.</em> bryde<br />brenne (sb.)..................ved<br />bruge..........................bruge, anvende<br />by (større).................stad<br />byggegrund....................tomt<br /><br />dekke opp.....................duge opp<br />doven, -skap..................lad, -hed<br />dreie...........................svinge, vride, vige<br />dreie sig om...............handle om, røre sig om<br />drille........................erte<br />dynge.........................<em>evt.</em> hop<br />dyrke..........................odle, dyrke<br />dærhen........................did<br /><br />efterhånden...............(så) småningom (svedisme, vanlig)<br />efterrettning..............underrettning<br />efterår........................høst<br />ektefelle......................mage<br />englender.....................engelskmann<br />enkelthed....................detalje<br />ens...............................ligedan, lig, lige<br />ensrette......................ligerette<br />erhverv.......................næring, ørke<br />erindre, -ing.................påminne, minne<br />evne.............................<em>evt.</em> formåen<br /><br />feiltagelse...................misstag<br />finne............................hitte, finne<br />flid..........................id<br />flykte........................fly, flykte<br />flå...........................<em>evt.</em> skinne<br />foranstaltning................tiltag<br />fordi............................<em>evt.</em> eftersom<br />forbavse, -t.................undre, forundret<br />forekomme (ngn.)..............forefalle (ngn.)<br />foreløpig (adv.)..........intil videre<br />foresatt.......................overordnet<br />forgæves......................lønnløs<br />forhindre.....................hindre<br />forkert........................gal, feilaktig, vrang<br />forlange......................kræve<br />forlovet......................festemann, -mø<br />formann.......................ordførende<br />formentlig..................antagelig<br />forminske......................minske<br />formål.........................endemål<br />forrettning.................butikk<br />forskellig....................ulig, ulige<br />fortolke......................tolke<br />fortrinn......................fordel<br />fortryde.....................angre<br />forvålde......................vålde<br />forøge........................øge<br />forår..........................vår<br />fremdeles......................fortfarende<br />fullstendig (adv.)......<em>evt</em>. alldeles<br />fyre............................<em>evt</em>. avskedige<br />fødevare....................levnedsmiddel<br />føge sig......................<em>evt.</em> lempe sig<br />føle.............................<em>evt</em>. kenne<br /><br />gebyr.........................avgift<br />genert........................blyg<br />gette.........................<em>evt.</em> gissne<br />gevaldig......................svær<br />gide..........................orke, gide<br />gresse........................bede<br />grimm........................stygg, ful<br />grine.........................le<br />gro...........................<em>evt.</em> vokse<br />gulvplanke....................tilje<br />gumme.........................tandkød<br />gå glipp av.................misse (anglicisme, anvendelig)<br /><br />hale..........................stjert<br />handling....................handling, gerning<br />harmonika.....................dragspill<br />helbred......................helse<br />helde.........................<em>evt.</em> lude<br />heldigvis....................<em>evt</em>. lykkeligvis<br />henhåldsvis...............respektive<br />hospital......................sygehus<br />hue...........................lue, hue<br />hurtig.....................kvikk, fort, snar, snabb (svedisme, uvanlig)<br />huske.........................minnes, komme i hug<br />hviss..........................om, ifall, dærsom<br />hærhen........................hid<br /><br />inbildsk......................høyfærdig<br />inlysende...................selvklar<br />inrømme....................medgi, erkenne<br />inbygger....................invåner<br />insigelse.....................<em>evt</em>. invending<br />især............................særskillt, synnerligt<br /><br />kamin.........................peis<br />kaste opp.....................spy<br />kastrere......................gille<br />kempe........................jette<br />kikke.........................<em>evt.</em> titte<br />knirke........................knarre<br />knus...........................kramm<br />kone...........................frue, kone<br />kunn..........................blott, bare, allene<br />kunstig......................kunstgjort<br />kårde.........................verge<br /><br />langsom.......................langsom, sakte<br />lave............................<em>evt</em>. gøre<br />lege............................<em>evt</em>. hyre<br />leger.........................hyregest<br />legetøg.......................legesager<br />lempelig.....................skånsom<br />lidelse.......................<em>evt.</em> sygdom, plage<br />lidenskap.....................pasjon<br />lid(e)t.......................lid(e)t, føge<br />lige (adj.)..................rett, jevn<br />lige (adv.)..................just, direkte, nyss, straks<br />lige meget.................det samme, ligegyldigt<br />ligeud.........................rett frem<br />lige ved......................nær ved<br />lukke..........................<em>evt</em>. stenge<br />lukke opp..................åpne, <em>evt.</em> bryde<br />læne.........................<em>evt.</em> lude<br /><br />mangel, -full...............lyde, brist, -feldig<br />mangle......................fattes, sagnes, skorte på<br />merkelig...................merkværdig<br />modig.........................modig, djerv<br />mursten....................teglsten<br />møye..........................møde (eldre form)<br />møde opp, frem.................infinne sig<br />måde.........................vis, <em>evt</em>. sett<br />måske.......................kanske<br /><br />nabo..........................granne<br />nemm.......................lett<br />nettopp.....................just, præcis<br />nid...........................nag<br />nyssgerrig................nyfigen<br />nøgaktig......................ingående, præcis<br />nødig.........................ugerne<br />nøysom........................fordringsløs<br /><br />omdreining....................<em>evt.</em> hverv<br />omdømme.......................ry, rykte<br />omtrent....................omkring, ungefær<br />oppbevare................forvare<br />oppdrage..................oppfostre<br />oppfordre....................oppmane<br />oppføre sig...................te sig<br />oppgave....................<em>evt</em>. oppdrag<br />oppsyn........................tilsyn<br />opptåg.......................procesjon<br /><br />passe (på)....................skøtte (akte på)<br />password..................løsen<br />-pine (f.eks. hoved-)........-verk<br />pjekke.......................skulke<br />plege..........................skøtte, <em>evt.</em> bruge, ha for vane<br />printer........................skriver<br />pæn............................snøgg (dialekt, bør nyde fremme)<br />pusterum......................ånderum<br />pågående...................påtrengende<br /><br />rask..........................kvikk, <em>evt.</em> frisk (sunn)<br />rekke (sb.)...................rad<br />reparere......................<em>evt.</em> bøde (på)<br />repræsentant..................ombud<br />rett (adv.)...................temmelig, ganske<br />rettfærdig....................rettvis<br />rive (vb.)....................kratte<br />rollemodell...................forbillede<br />røkte.........................skøtte<br /><br />saktens......................lett<br />sammenligne...................jevnføre<br />sannelig......................vitterlig, visselig<br />sannsynlig.................<em>evt</em>. trolig<br />sellskap (fest)...............gestebud, -lag, kalas<br />selvfølgelig.................selvklart, selvsagt, naturligvis, givetvis<br />sende..............................sende, skikke<br />sikken, -et, -e............hvilken, -et, -e<br />skikkelig.....................godmodig<br />skikkelse.....................form, figur, fremtoning<br />sladder.......................<em>evt.</em> skvaller<br />ske (vb.).......................hende, ske<br />skeløyet......................vindøyet<br />skennes.......................trettes<br />skjule.........................dølje<br />(på) skrå.....................på sned<br />skulder.......................skulder, aksel<br />skønhed.......................fagring<br />skønt.........................om enn<br />slapp.........................<em>evt.</em> vég<br />slappe av..................kopple av<br />slemm.........................stygg<br />slett.........................ille<br />sluge..........................svelje<br />smukk.......................vakker, fager<br />snige..........................<em>evt</em>. smyge<br />snig-..........................<em>evt.</em> lønn-<br />sno...........................sno, tvinne<br />snor..........................<em>evt.</em> snøre<br />snitte........................karve<br />snyde........................lure<br />snæver........................trang<br />spalte........................kløve<br />spise..........................<em>evt</em>. æde (alltid anvendeligt om dyr)<br />splittelse....................<em>evt.</em> søndring<br />spotte........................håne<br />spøg, -e(-full)..............skemt, -e(/-som)<br />stadig(vekk).............fortfarende, ennu<br />steil.........................bratt<br />stemme.....................røst<br />stoff............................<em>evt</em>. klæde<br />stole på......................lide på<br />stue..........................rumm, kammer<br />støvregn......................duggregn<br />springe.......................hoppe<br />sulten.........................hungrig<br />sunnhed.......................helse, sunnhed<br />svimmel.......................ør<br />synes..............<em>gerne passiv konstr.</em>, "det synes mig"; <em>evt</em>. tykkes<br />sædvanlig..................vanlig<br />særlig.........................særskillt, <em>evt.</em> synnerlig<br />sådan (attr. adj.)......<em>evt</em>. slig<br /><br />talje............................midje<br />tapper........................djerv<br />tavs............................tyst<br />tende opp.....................ilde<br />ting.............................sag, ting<br />tilfeldigvis..................hendelsesvis<br />tilfelle.........................<em>evt</em>. fall, hendelse, slump(treff)<br />(i) tilgift...................oveni køpet<br />titt..............................ofte<br />trampe........................<em>evt.</em> stampe<br />trang..........................behov, tarv<br />trenge til....................behøve<br />trekk, -e.....................drag, -e<br />(i) trekk....................i rad<br />trekke været..................drage ånde<br />tur (reise)...................færd<br />tydeligt (adv.)...............evt. grant<br />tæv...........................stryg<br />tøg..............................klæder, tøg<br />tømme (sb.)...................tøgle<br /><br />udlært........................fullært<br />udstyre.......................udruste<br />uhyre (adv.)...............uhørt<br />ukrudt........................ugress<br />undertiden..................iblandt, stundom<br />undgå...........................undvige<br />uvillkårlig....................<em>evt</em>. ufrivillig<br /><br />vaske..............................tvette<br />vedta..................<em>evt</em>. beslutte, bestemme, fatte besluttning om<br />(i) vegen.....................til hinder<br />vekk.............................bort, borte, vekk<br />vidunderlig...................underbar<br />villkårlig.......................tilfeldig<br />virksomhed.................<em>evt</em>. foretagende<br />vred..........................arg<br />værelse........................rumm, kammer<br />væsen.........................<em>evt.</em> skapning<br /><br />yde...............................<em>evt</em>. bidrage, præstere<br />ynde.............................<em>evt</em>. charme<br />yndig............................<em>evt</em>. intagende<br /><br />øde (vb.), bortøde.............sløse, bortsløseTroels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-7068805509436727392009-12-06T16:48:00.027+01:002012-01-27T05:47:29.100+01:00Finnlandssvensk tankeeksperiment<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjGl6m9ku8-KPYE6Ix_CkCj83S9PsITEng0egOAEICnTzqKWaapmyZr_FRY_MeIZSHlqGiFZdutAcwQayjxRyZYhVu5gCN1G2tGAEh2VKCfa0V-PQb_xbmOGJy9p8OAfTa0iqzP4Ia6t22/s1600/220px-Finland_swedish-speaking_municipalities.png"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 114px; height: 200px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjGl6m9ku8-KPYE6Ix_CkCj83S9PsITEng0egOAEICnTzqKWaapmyZr_FRY_MeIZSHlqGiFZdutAcwQayjxRyZYhVu5gCN1G2tGAEh2VKCfa0V-PQb_xbmOGJy9p8OAfTa0iqzP4Ia6t22/s200/220px-Finland_swedish-speaking_municipalities.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538129400782519698" /></a> Når man forsøger å avgrense begrepet "Norden", havner man uvægerligt i områder hvår grensen er uskarp. Det er åpenlyst at Finnskfinnland, Færøerne og Island hører med av historiske grunde, medens den språglige avstand er så stor at det praktiske nordiske samarbeide og det daglige samkvemm alene muliggøres av den kennsgerning at et nordisk språg hær inlæres som fremmedspråg og i det minste kan bruges praktisk av dem som har sans for den nordiske sammenheng.<br /><br />I tilfellet Finnskfinnland ville det være tvivlsomt om svensk språg, <em>toinen kotimainen kieli</em>, overhovedet ville være obligatorisk ifall det ikke nettopp var <em>kotimainen </em>- inhemmsk. Som jeg ser det, er den primære årsag til at Finnland er et nordisk land, finnlandssvenskernes eksistens. Og særligt tidligere, da svensk var mere toneangivende enn nu i det finnske samfunn, var det vanskeligt å anfekte landet som en del av Norden.<br /><br />Svenskhedens fremtid i Finnland er iblandt blevet malet i mørke toner, men i dag heldigvis sjeldent. Situasjonen er stabil, og om enn man undertiden ser fremført at procenten av finnlandssvenskere en gang var tre gange så høy som dagens 5,5 procent, er det viktigt å merke sig at det absolutte antall blott udviser et svagt fall - som i dag er stanset. Det procentuelle fall skyldes først og fremmest at fødselsraten blandt finnerne, særligt de siste hundrede år, har været langt høyere.<br /><br />Jeg ved ikke præcis hvad årsagerne er til finlandssvenskernes lavere fødselsrate, men det spiller sikkert in at en viss del av dem tidligere tilhørte overklassen som fikk færre børn enn land- og industriarbeidere. Det kan heller ikke udelukkes at udvandring er en - mindre - del av årsagen. Assimilasjon til flertallet har dærimod altid været av ganske lille omfang om enn prominente eksempler som K.J. Ståhlberg kennes.<br /><br />Men lad oss forestille oss at finner og finlandssvenskere gennem tiden hade fået lige mange børn. Jeg inbyder læseren til et tankeeksperiment, hvår man kontrafaktisk forestiller sig at finnlandssvenskerne også i dag skulle udgøre de 14,6 procent av befolkningen som de udgjorde i 1815. Der finnes eldre oppgørelser med en lidt høyere procentsats, men tall fra før den russiske erobring i 1809 er neppe helt rettvisende eftersom der nokk har funnedes en viss frem- og tilbagevandring av svenske embedsmenn i den svenske tid.<br /><br />regnestykket er ikke helt enkelt eftersom det ikke er nokk å gange procenten opp. Antallet av finner skal i udregningen håldes på dagens nivo, medens antallet av finlandssvenskere skal forhøyes til et tall som gir samme procent som for 200 år siden, 14,6. Resultatet er at dærsom man setter anallet av finner til 5.060.150, ville der skulle 864.500 finlandssvenskere til for å udgøre 14,6 procent av en samlet befolkning på 5.924.650 mennesker. Det er 2,981 gange så mange svensktalende som i virkeligheden.<br /><br />864.500 mennesker er nesten en million... Det nærmer sig samme procentsats som fransktalende kanadiere og og sveitsere. Man skal kanske ikke regne med at det ville endre det internasjonale billede av Finnland - de færreste oppfatter Kanada som fransk; i Sveits hjelper all den internasjonale aktivitet i Genève på sagen. Men lad oss se på det innenrigspolitiske. For hvert område kan man nu gange antallet av finnlandssvenskere med de 2,981 som en høyere fødselsrate gennem århundrederne ville ha givet.<br /><br />Jeg tillader mig å regne Åland som en enhed, men gør dog også en udregning for Mariehamn. Dærudover regnes kommunerne som enheder, hær i geografisk rekkefølge, og med min rettskrivning. For hvert område gis (i avrundede tall) den samlede befolkning, den svenske befolkning, den svenske procent og sluttelig kommunens språglige status (hvår ett bogstav står for ensprågethed, to for tosprågethed, stort bogstav for flertallet og lille for mindretallet) De virkelige tall står med sort, de kontrafaktiske med rødt.<br /><br />Karleby.......................35.900, hærav......6.400 = 18% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Karleby.......................48.500, hærav....18.900 = 39% (Fs)<br /></span>Kronoby........................6.800, hærav......5.700 = 85% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Kronoby......................18.100, hærav.....17.100 = 94% (S)</span><br />Larsmo.........................4.600, hærav.......4.200 = 93% (S)<br /><span style="color:#ff0000;">Larsmo........................13.000, hærav....12.800 = 98% (S)</span><br />Pedersøre...................10.400, hærav......9.400 = 91% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Pedersøre...................29.100, hærav....28.100 = 97% (S)</span><br />Jakobstad...................19.400, hærav....10.700 = 55% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Jakobstad...................40.700, hærav...32.000 = 79% (Sf)<br /></span>Nykarleby....................7.400, hærav......6.700 = 90% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Nykarleby.................20.600, hærav....19.900 = 97% (S)<br /></span>Oravais........................2.200, hærav.......1.800 = 81% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Oravais........................5.700, hærav.......5.300 = 93% (S)<br /></span>Vørå-Maksmo............4.500, hærav.......3.900 = 86% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Vørå-Maksmo..........12.200, hærav.....11.600 = 95% (S)<br /></span>Korsholm...................17.900, hærav.....12.800 = 72% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Korsholm...................43.300, hærav....38.200 = 88% (Sf)</span><br />Vasa...........................57.000, hærav.....14.300 = 25% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Vasa...........................85.300, hærav.....42.500 = 50% (Fs)<br /></span>Malaks.........................5.600, hærav.......5.000 = 89% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Malaks.......................15.400, hærav.....14.800 = 96% (S)</span><br />Korsnæs......................2.300, hærav........2.100 = 91% (S)*<br /><span style="color:#ff0000;">Korsnæs......................6.300, hærav........6.100 = 97% (S)</span><br />Nerpes........................9.500, hærav........8.600 = 91% (S)*<br /><span style="color:#ff0000;">Nerpes......................26.600, hærav......25.700 = 97% (S) </span><br />Kaskø..........................1.600, hærav...........500 = 30% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Kaskø..........................2.500, hærav........1.400 = 57% (Sf)</span><br />Kristinestad...............7.400, hærav........4.200 = 57% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Kristinestad.............15.800, hærav......12.600 = 80% (Sf)</span><br /><br />Åland........................27.100, hærav......24.900 = 92% (S)**<br /><span style="color:#ff0000;">Åland........................76.500, hærav......74.300 = 97% (S)<br /></span>(hærav M:hamn)....11.000, hærav........9.800 = 90% (S)**<br /><span style="color:#ff0000;">(hærav M:hamn)....30.500, hærav.....29.400 = 96% (S)<br /></span><br />Åbo.........................175.300, hærav........9.100 = 5 % (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Åbo.........................193.300, hærav.....27.200 = 14% (Fs)<br /></span>Vestra Åboland.......15.400, hærav.......9.200 = 60% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Vestra Åboland.......33.600, hærav.....27.500 = 82% (Sf)</span><br />Kemitoøn...................7.400, hærav........5.500 = 75% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Kemitoøn.................18.300, hærav.....16.400 = 90% (Sf)</span><br />Hangø.........................9.700, hærav.......4.300 = 44% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Hangø.......................18.200, hærav.....12.800 = 70% (Sf)<br /></span>Raseborg..................28.700, hærav.....19.300 = 67% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Raseborg..................66.800, hærav.....57.400 = 86% (Sf)</span><br />Ingå...........................15.400, hærav.......3.100 = 58% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Ingå...........................11.600, hærav.......9.300 = 80% (Sf)</span><br />Loyo..........................36.900, hærav.......1.600 = 4 % (Fs)***<br /><span style="color:#ff0000;">Loyo..........................40.000, hærav......4.600 = 12% (Fs)</span><br />Sjundeå.......................5.800, hærav......2.000 = 35% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Sj</span><span style="color:#ff0000;">undeå.......................9.900, hærav.......6.100 = 62% (Sf)<br /></span>Kyrkslett..................35.400, hærav.......7.000 = 20% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Kyrkslett..................49.300, hærav.....20.800 = 42% (Fs)<br /></span><br />Esbo........................229.000, hærav.....20.400 = 9 % (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Esbo........................269.400, hærav.....60.800 = 23% (Fs)<br /></span>Grankulla...................8.600, hærav........3.200 = 38% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Grankulla.................15.000, hærav........9.700 = 65% (Sf)<br /></span>Helsingfors............570.800, hærav.......35.400 = 6 % (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Helsingfors............641.000, hærav....105.500 = 17% (Fs)<br /></span>Vanda.....................187.300, hærav.........5.800 = 3 % (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Vanda.....................198.800, hærav.......17.300 = 9 % (Fs)</span><br />Storh:fors i allt......995.700, hærav.......64.800 = 7 %<br /><span style="color:#ff0000;">Storh:fors i allt...1.124.100, hærav.....193.300 = 17%<br /></span><br />Sibbo........................18.000, hærav.........7.000 = 39% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Sibbo........................31.800, hærav.......20.700 = 65% (Sf)</span><br />Borgå.......................48.100, hærav........15.900 = 33% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Borgå.......................79.500, hærav........47.300 = 60% (Sf)</span><br />Mørskom..................2.000, hærav..............200 = 11% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Mørskom..................2.500, hærav..............700 = 27% (Fs)</span><br />Pernå........................3.900, hærav...........2.400 = 60% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Pernå........................8.600, hærav...........7.000 = 82% (Sf)<br /></span>Liljendal....................1.400, hærav............1.100 = 77% (Sf)<br /><span style="color:#ff0000;">Liljendal...................3.600, hærav............3.300 = 92% (Sf)</span><br />Lapptresk................2.900, hærav............1.000 = 34% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Lapptresk................4.900, hærav............3.000 = 60% (Sf)<br /></span>Lovisa.......................7.400, hærav............2.900 = 39% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Lovisa.....................13.100, hærav............8.600 = 66% (Sf)</span><br />Strømmfors.............2.900, hærav...............600 = 20% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Strømmfors.............4.100, hærav.............1.700 = 42% (Fs)</span><br />Pyttis........................5.100, hærav................600 = 11% (Fs)<br /><span style="color:#ff0000;">Pyttis........................6.300, hærav.............1.700 = 27% (Fs)</span><br /><br />Lad mig avslutte denne fantasi med en ekstra bonus som følger av reglen om tosprågethed når mindretallet udgør 3.000 personer:<br /><br />Tammerfors.......204.400, hærav.............1.000 = 0,5% (F)<br /><span style="color:#ff0000;">Tammerfors.......206.500, hærav.............3.100 = 1,5% (Fs)</span><br /><br />Som det ses, er det et helt annet Finnland som åpenbarer sig i dette tankeeksperiment. Det svenske språg ville selvklart stå sterkere i samfunnet dærsom der ville finnes lige så mange svensktalende i f.eks. Østerbotten - eller i Åland og det vestlige Nyland til sammen - eller i Storhelsingfors og Østra Nyland til sammen - som i dag finnes i <em>hele</em> Svenskfinland. Dessuden ville befolkningstettheden i store dele av landet være høyere, og Åland ville være et ganske tettbefolket ørige, jevnførligt med f.eks. den danske ø Lålland.<br /><br />Østerbottens landdistrikter ville være nesten enspråget svenske, og både i Nyland udenfor Storhelsingfors og i Østra Nyland ville svensk være flertallets språg. I Helsingfors ville der bo lige så mange svensktalende som hele Uleåborgs eller Norrkøpings befolkning, og Storhelsingfors (med svensk flertall i Grankulla) ville rumme et svensktalende samfunn på størrelse med Tammerfors, Malmø, Bergen eller Århus. Finnlands femm folkerigeste kommuner, Helsingfors, Esbo, Tammerfors, Vanda og Åbo, ville alle være tosprågede.<br /><br />Der finnes selvfølgelig mange sager som dette tankeeksperiment ikke har taget høyde for. Blandt annet ville de mennesker som migrerer fra land til stad, f.eks. i forbinnelse med industrialiseringen, omfatte flere finnlandssvenskere. Det er således ganske rimeligt å forestille sig at også Bjørneborg under disse forhåld ennu kunne være en tospråget stad.<br /><br />Dessuden ville antallet av blandede ekteskaper mellem finner og finnlandssvenskere givetvis være høyere så antallet av mennesker med svensk som modersmål eller ett av to modersmål ville være over en million. En så stor befolkningsandel kunne nokk tjæne som en ekstra motivasjon blandt flertallet til å lære det andra inhemmska språket.<br /><br />Nuvell, det er fri fantasi. Men det meste av den procentuelle nedgang fra cirka 15 til cirka 6 procent skete innen for blott hundrede år; og det er ikke for sent å inhente det forsømmte. Siste nyt er at fødselsraten blandt finlanndssvenskere nu er svagt stigende. Jeg ønsker dem fremgang og fruktbarhed de neste hundrede år.<br /><br /><span style="font-size:85%;">* Disse kommuner er ensprågede fordi andelen av folk med et tredje språg forårsager at den finske del er under 8 % som skal nås for tosprågethed<br />** Procentdelen for Åland er egentlig ikke relevant, da landskapet er svenskspråget ved log.<br />*** Kommunen har valt å behålde tosprågetheden om enn det ikke er logpliktigt når mindretallet når under de 6 % som normalt gir ensprågethed.</span>Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-88301118090999603332009-11-10T00:51:00.015+01:002012-01-27T05:46:52.494+01:00Gale udvikklinger<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIBylPpVwK-2_khj-f3bwqqLVsHmq_lY-o8SGy1DBj9QOAFSkVR_ciJ-WaC2J6KQGyZzCRBHmmqmpHDszasWQeO4U5PClC6mPDMqakCQqcNyo7jwXRyhuvZIydUZznAVyKi0Bn5YfZEp2k/s1600/imagesCAP4EE8Y.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 105px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIBylPpVwK-2_khj-f3bwqqLVsHmq_lY-o8SGy1DBj9QOAFSkVR_ciJ-WaC2J6KQGyZzCRBHmmqmpHDszasWQeO4U5PClC6mPDMqakCQqcNyo7jwXRyhuvZIydUZznAVyKi0Bn5YfZEp2k/s200/imagesCAP4EE8Y.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538106020562215954" /></a> Ennu en gang skal der inføres nye pengeseddler i Danmark. Efter min mening er de grafisk et fremskridt i forhåld til de tidligere fra 1997; der finnes ikke meget som kommer opp på siden av serien fra 1972.<br /><br />I denne omgang er temaerne for illustrasjonerne dels oldtidsfund, dels broer, og 50-kroneseddlen fremviser således Sallingsundbroen på den ene side og på den annen et lerkarr fra stenalderen, funnet ved landsbyen Skarp Salling i Himmerland. Men seddlen innehålder også en overraskelse som få danskere er oppmerksomme på. Den er påtrykkt værdien "halvtreds kroner" i stedet for det efterhånden tradisjonelle "femti kroner".<br /><br />Det gjaldt tidligere, også i min skoletid, for børnelærdom at man i pengesager, f.eks. på chekk, altid skulle betjæne sig av nordiske tallord - som er korrekt dansk - for at sikkre sig mod missforståelser, både i Danmark og i Norden. Dærfor var det helt naturligt at Nasjonalbanken på sine 50-krone-seddler skrev "femti".<br /><br />Jeg er selvklart en varm tilhenger av nordiske tallord, men faktisk ikke modstander av de særdanske. Generellt er det jo ikke någet problem å tale dialekt dærsom man kan gøre sig forståelig på standardspråget også; generellt er det ikke et problem med danske tallord når man blott har kennskap til de fellesnordiske former og ved hvårnår situasjonen kræver at man bruger disse. Det er som regel munntligt, alltså når der er andre nordboer til stede, idet man jo i skrift normalt bruger talltegn.<br /><br />Værdiangivelsen på en pengeseddel med bogstaver er en undtagelse til dette, og en ganske viktig en. Mange nordmenn og svenskere reiser hvert år til Danmark, og det burde være en selvfølge at betjæne disse mennesker med en forståelig pengeseddel, særligt når det aldrig har våldt danskerne problemer å se ordet "femti" på seddlerne.<br /><br />Man kan invende at min modstand mod denne endring rører sig om en ganske lille detalje - og når der nu står både "halvtreds" med bogstaver og "50" med tall, finnes der vell intet å missforstå? Hærtil kan man så invende: hvårfor ikke også "femti", så der finnes ennu mindre mulighed for missforståelse?<br /><br />Men det jeg protesterer imod, er tankegangen bagved, eller bristen på samme: Endringen er ennu et eksempel på den grundleggende ulykke at begrepet "Norden", som Sven Clausen udtrykkte det, er "udenfor folkenes himmelbryn" - udenfor horisonten, udenfor samfundets hovedkultur, henvist til specialister og særligt interesserede. At det vil være et kulturellt tap dersom språgfellesskapet forsvannt, er alle i princippet enige om, men hvårdan omsette denne enighed i praksis, så det nordiske ikke til stadighed lider små domænetap i vår uoppmerksomhed?<br /><br />Jeg har prøvet å få en kommentar fra Nasjonalbankens informasjonsavdeling for å høre om begreperne "Norden" og "språgfellesskapet" overhovedet har ingået i overvegelserne bag den nye 50-krone-seddel, men forgæves. Jeg er henvist til å gette på at et svar kunne være at "man har funnet tiden moden til å foreta endringer...". Men at tiden går, er hverken et argument for eller imod endring.<br /><br />Dette er ikke den eneste sørgelige udvikkling for tiden. De svenske og de danske jernbaner har inført et nytt magasin for passagererne i Hovedstadsområdet og Skåne ved navn "nxtst" (så vidt jeg forstår, udtales det på engelsk som "next station") med artikkler om løst og fast av interesse for de reisende. Ideen bag et felles blad for svenske og danske passagerer er jo god nokk.<br /><br />Men bladet er, bortset fra reklamerne, fullstendigt tospråget. Alle artikkler står parallellt på svensk og dansk, og dærmed oppretthåldes den situasjon at språgene tales og læses i hvert sitt offentlige rumm. I stedet for ett felles blad har man fået to blade i ett. Om man vil, kan man helt undvige å stifte bekenntskap med nabodialekten. Dette er ikke vegen å gå.<br /><br />I stedet burde man følge den modell jeg forestiller mig for den nordiske litteratur generellt: Dærsom en artikkel skal læses av folk uden ingående kennskap til nabodialekten, kan man trykke den med en ordliste i margenen av siden hvår de ukennte ord forklares. I stedet for å genta hele artikler kan bladet spare på oversetterne og ansette flere skrivende medarbeidere som kan producere et mere interessant magasin.<br /><br />Som læser vil man udvide sitt nordiske ordforråd og hurtigt venne sig til å læse nabodialekten. Man vil lære å begå sig språgligt i <em>det store språgområde</em>. Denne fremgangsmåde er allerede allminnelig i snævrere fagblade. Hvår meget ville vi ikke vinne ved å bruge den i blade som læses av en bredere offentlighed - eller i aviser?<br /><br />Jeg ville ønske at der også var positivt nytt å berette fra nordfronten, men det synes ikke å være tilfellet i øyeblikket.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-10959498419159377732009-06-13T15:19:00.013+02:002012-01-27T05:46:04.669+01:00Gibraltars like i vår Nord<em> Den blikkar øver hav ok fjærd<br />med øgon i granit.<br />Den lyfter høgt sitt Gustafssværd<br />ok menar stolt "komm hit!"<br />Det sværdet senks ei før å slå,<br />det blikstrar blott ok krossar så!</em><br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOPn2uMr4z54DVDbdRQPQFqP1L6veRDE59HSM084ym1aUBzuR17gdjP1FDuQ2fftPl4Azdmt-uESt953W2idYhhBcbntOeMI3q2-WWLOwWgy_7EM7VVASoiS04xkimCdAGkxujDQZbcVhv/s1600/imagesCABBPSI3.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 224px; height: 148px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOPn2uMr4z54DVDbdRQPQFqP1L6veRDE59HSM084ym1aUBzuR17gdjP1FDuQ2fftPl4Azdmt-uESt953W2idYhhBcbntOeMI3q2-WWLOwWgy_7EM7VVASoiS04xkimCdAGkxujDQZbcVhv/s320/imagesCABBPSI3.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538096419853948562" /></a> Sådan skriver Runeberg om Sveaborg, "Gibraltars like i vår Nord" i "Fenrik Ståls Segner", verdens mest martialske diktsamling - når man bortser fra inledningsdiktet "Vårt land". Og sannt er det, at Sveaborg er et imponerende syn når man nærmer sig over havet sydfra, og de lynende sværd - kanonerne - peger mod en.<br /><br />Imidlertid er Sveaborg jo anlagt på ganske lave øer. Der finnes et annet sted i Norden, som i langt høyere grad minner mig om Gibraltar, nemmlig - Kullen. Blant danskere har denne grundfjellsknude ry av udfluktsmål med hoteller og udskenkning, men at den drager folk både fra Danmark og Sydsverige, skyldes jo naturen, eller rettere geologien. Der finnes en grund til at en kliché blir en kliché. Selve Kullen er dog ikke den høyeste del; det er det bagvedliggende Kullaberg på 188 meter.<br /><br />Utvivlsomt rummer Norge mange slige steder også, men det imponerende ved Kullen er nettopp at den er omgivet av ganske lavt og fladt land. Det meste av Syd- og Vestskåne minner om Sjelland eller Lålland, og landet bag Kullen hæver sig blott få meter over havets overflade, ganske som landet bag Gibraltar. Pludselig står så denne klippeknude og troner med en stedvis loddrett nordside, som bare kan ses fyldestgørende fra havet. En gigantisk tand som uventet stikker opp fra Jordens indre mellem lave marker.<br /><br />Grunden til dens eksistens er det geologiske fænomen Tornquist-sonen (oppkallt efter dens første beskriver) som strekker sig fra Kattegatt til Østersøen gennem Skåne, og som også har ladet Bornholm reise sig fra havet. En rekke gamle sprekker i jordskorpen som opprinnelig skyldes at her gikk en grense mellem to kontinenter, har i de siste par hundrede millioner år fået nytt liv gennem Afrikas press på Europa sydfra. Med tiårs mellemrumm forekommer ennog jordskelv med epicenter i sonen.<br /><br />Det har fostret en rekke <em>horste</em> av grundfjell som skyder opp mellem sprekkerne: Kullen, Søderåsen, Hallandsåsen med Hovs Hallar ved kysten, Linderødsåsen, Nævlingeåsen, Romeleåsen - og Bornholm hviss nordspids, Hammeren, er et ekko av Kullen - dog uden Kullaberg. Alle er de brattest på nordsiden, og om enn de siden deres dannelse er slidt ned av istiderne, er åsenes eksistens et av grundlagene for disse landsdeles natur- og kulturhistorie.<br /><br />Skånes og Bornholms grundfjell er alltså et særligt fænomen, ikke en del av <em>Det Fennoskandiske Grundfjellsskjold</em>, som ellers ligger under hele Norge, Sverige og Finnland. Bare i Nordøstskåne finnes Gøngeherred - Skånes Småland med grundfjell under marker og skoge. Alligevell gir disse grundfjellshorste av prækambrisk granitt en særlig nordisk karakter til Skåne og Bornholm, en type landskap som ellers er fraværende i Danmark.<br /><br />Og en type landskap som danskere tilsyneladende har en iboende lengsel efter. Synet av de første klipper på vegen nordpå vekker alltid glædesudbrud blant oss. Sammen med landsdelenes flora og menneskenes dialekter vekker de en følelse av någet udefinerbart nordisk som man føler at man har lodd og del i, men som man ville ønske var mere tydeligt, synligere, sterkere.<br /><br />Det er kanske ennu en kliché, men det etablerede internasjonale billede av Norden med skoge og klipper står så sterkt i bevisstheden at vi - i hvert fall skandinavisterne blant oss - elsker det som vårt eget, men samtidig føler at vi faller lidt udenfor her til lands.<br /><br />Historiens ironi er dog at det som i dag feires som det mest nordiske landskap og som bringer intekter fra allverdens turister, har været en forbannelse for alle tidligere generasjoner. Den ufruktbare, tynne jord over grundfjellet har givet datidens bønder hårde arbeidsvillkår som ofte neppe kunne understøtte menneskenes eksistens. At grundfjellet er så fremtrædende i Norden, skyldes istiderne som har skrapet de fruktbare jordlag som engang fanntes i det som senere skulle bli til Norden, bort og har efterladt rå klippe som ennu idag blott er dekket av et tynnt jordlag.<br /><br />Bare i Danmark efterlod avlegringer fra isbræerne en jord som var fruktbar og med ringe besvær kunne odles og legge grund til den rigdom som igennem en stor del av Nordens historie kunne gi Danmark rollen som regional stormakt. Først da Skåne blev svensk, endrede maktbalancen sig fordi rigdommen fra den fruktbare jord kunne gå til den nye, svenske stormakt. Og Norge, Finnland, Island og Færøerne måtte nøyes med den historiske plads som den ufruktbare jord kunne gi.<br /><br />Man kan åpenbart ikke få begge dele: både et land fyllt med vakkre nordiske grundfjellslandskaper og et land med en lang, stolt rigshistorie. Det ene udelukker det annet. Vi må favne tanken om at Danmark nettopp med sine minst "nordiske" landskaper i stedet fikk muligheden for å spille en viktig rolle i Nordens fortid. Dette ligger også "til grund" for Norden som vi kenner den i dag, og er lige så meget en del av den.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-21624539960372405322009-05-23T20:15:00.012+02:002012-01-27T05:54:20.859+01:00I Oslo<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipNAPpIS1ctWRwizaBuZsdQlaA02OuqoZ3InOTx_pgtYiKlONMqcRb3POb57qs1J2SbITu04I4AmQ_SCStWV6OAfBcPijBNqqE0Ug6ESdSAKVbYS-wQmDYCPgz305PaqQIYH7bgamB_IXf/s1600/imagesCA5IR8OU.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 273px; height: 185px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipNAPpIS1ctWRwizaBuZsdQlaA02OuqoZ3InOTx_pgtYiKlONMqcRb3POb57qs1J2SbITu04I4AmQ_SCStWV6OAfBcPijBNqqE0Ug6ESdSAKVbYS-wQmDYCPgz305PaqQIYH7bgamB_IXf/s320/imagesCA5IR8OU.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538075473598680322" /></a> Jeg tilbragte nylig en dag i Oslo og forsøgte å se så meget av staden som muligt på denne tid. Fra "Danskebåten" gikk færden til Akershus hvår en omviser nettopp var i gang med å bibringe en skoleklasse kundskaper om de oldenborgske konger hviss personligheder blev beskrevet en for en. Det komm et øyeblikk til å stå mere levende for mig hvår stort et fellesskap Danmark og Norge har om enevåldskongerne.<br /><br />Videre gikk jeg gennem renæssancestadsdelen som engang kalltes Christiania. En fraksjon av lokalpolitikere foreslog nylig å genopplive dette navn for den del av Oslo som nu kalles Sentrum, men blev nedstemmt. At viljen til å endre navnet er til stede hos någle, er kanske en efterklang av at staden i sin tid i någen grad fikk navneskiftet trukket ned over hovedet av landspolitikerne; men at de trods allt ikke kunne samle flertall, viser at de tidligere christianienseres efterkommere i hvert fall i dag har taget navnet Oslo til sig fullt og helt. Der var da heller ikke tale om å omdøpe hele hovedstaden, blott Sentrum.<br /><br />Begge parter i ordskiftet anklagede hverandre for historieløshed hvilket efter min menig er meningsløst uanset hvad. Dærsom man endrede navnet tilbage, ville man vekte den historie som forteller om Norges 400 danske år. Dærsom man ikke endrede det, ville man vekte, at disse år (og de 100 svenske) nu er forbi. I begge tilfelle forteller navnet historie, spørsmålet er blott hvilken historie man veljer. Historieløs blir man først når man ingenting aner om fortiden.<br /><br />Foran slottet tronede Carl XIV Johan til hest. Dette har man ikke endret på; det er jo lettere å la minnerne stå enn å endre frem og tilbage på dem, men kan selvklart bare gøres med minner som ikke gør ondt. Et annet minne som tilsyneladende ikke er smerteligt, er de mange citater fra Ibsens skuespill som er nedfellet i fliserne foran Nasjonalteatret [sic]: De står faktisk på dansk, om enn man på denne tid kallte språget norsk. Bokmålet er ennu ikke spiret frem i skriftbilledet.<br /><br />Det er vanskeligt å sige om bokmål er dansk på norsk substrat eller norsk på dansk substrat. Sagen er jo at det norske substrat har funnedes igennem århundrederne i de "dannede klassers" danskpåvirkede språg, men først omkring siste århundredeskifte gennemføres i rettskrivningen. Kanske kan man kalle det norsk på dansk på norsk substrat.<br /><br />Om enn bokmålets oppkomst betød en større språglig mangfåld i Norden, er lykketreffet ved bokmålet at det er havnet på pladsen midt imellem dansk og svensk. Tett på svensk udtale og tett på dansk ordforråd. Denne "språgbro" som nu kan hålde Norden sammen, er kanske det danske språgs viktigste avtrykk på språgfellesskapet. Det er skæbnens ironi at dette språg nu er i fare for at bortdø fra det fellesnordiske, men trods allt efterlod sig et brugbart avtrykk i Norge - mangfåld <em>kan</em> i någle tilfelle styrke fellesskapet dærsom den ikke går udover den eksisterende mangfåld, men finner en nisje innen for yderpunkterne.<br /><br />Annerledes er sagen selvklart med nynorsk. Jeg legger vegen forbi Noregs Mållag og finner ganske ydmyge lokaler ovenpå en Statoil-tankstasjon i udkanten av Sentrum. Ingen glassfasade, ingen bannere, ingen brosjyrer. Så svagt står landsmålet alltså i hovedstaden. Men selvom denne målform er mere særnorsk, og jeg er skandinavist, kan jeg alligevell ikke la være med å omfatte den med sympati.<br /><br />For der finnes ubestridelige fordele ved nynorskens eksistens, først og fremmest at den sikkrer at alle nordmenn er eksponeret for to forskellige målformer innen for samme språgområde. Dette, og dialekternes tradisjonellt sterke stilling i landet, gir en språglig fleksibilitet og tolerance og først og fremmest en <em>språgbevissthed</em> som er misunnelsesverdig og faktisk er en drømm for en skandinavist. Tenk om vi alle i Norden levede under disse forhåld. Tvungen sidemålsstil på dansk og svensk - nettopp som en del av modersmålsundervisningen.<br /><br />Hærtil kommer at den nynorske skriftnormal på mange punkter hvår den adskiller sig fra bokmål, faktisk har lighed med svensk. Det gelder selvsagt ikke arvesølvet, diftongerne, men mange andre vokal- og konsonantforbinnelser og store dele av ordforrådet; så den er ikke bare en språgbro til ingenting, men også til en viss grad til <em>brødrafolkens væl</em>, som den siste unionskonge, Oscar II, ville udtrykke det.<br /><br />Alle uligheder til trods er der faktisk meget som minner om situasjonen i Finnland. Ganske visst rører det sig ikke om to ubeslektede språg, men om to skriftnormaler av samme språg (to udav fire, må jeg her inskyde), men i begge tilfelle med statslig sanksjonering og i begge tilfelle i lande med et så høyt udvikklet civilsamfund, at det er muligt for borgerne å sørge for en stabil tilstand for målene. Den språglige bevissthed i disse samfund er, alle vanskeligheder ufortallt, et gode i sig selv.<br /><br />Naturligvis gir de ulige håldninger til historien sig også udtrykk i ulige håldninger til språget i et både gammelt og ungt land som dette, hvår Bygdø (kongsgård) ligger på Bygdøy, og hinsides hvilken jeg finner berømmte skipe som dem fra Oseberg og Gokstad udstillet tett på Fram og Kon-Tiki, spennende over et gap på 1000 år, men alle satt i forbinnelse med en tids nasjonalhelte. Uanset hvilken mening man kan ha om sådanne i dag, er historisk bevissthed under alle omstendigheder heller ikke å forakte.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com13tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-79739676220768395602009-05-10T00:45:00.011+02:002012-01-27T05:45:00.163+01:00Andersen og Norden<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXZNkAiiLaEewju38nT_Y8u2FT0G9YbSg4vDQppg5aYFELkPIJs7foqjjlK2ks4y1BME_qtjcrgtAxzRcR4yIbH9ioD2dklgm5xi8Hk67opz9A8z9Y6OQmlghXeLvtp1wdOkCiHUwsJtIj/s1600/imagesCA7E48CN.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 147px; height: 189px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXZNkAiiLaEewju38nT_Y8u2FT0G9YbSg4vDQppg5aYFELkPIJs7foqjjlK2ks4y1BME_qtjcrgtAxzRcR4yIbH9ioD2dklgm5xi8Hk67opz9A8z9Y6OQmlghXeLvtp1wdOkCiHUwsJtIj/s320/imagesCA7E48CN.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538102309250999554" /></a> H.C. Andersen var tidligt ude som skandinavist, og man har i hans erindringer någle klare eksempler på den misstillid som de første skandinavisk orienterede intellektuelle mødtes med i midten av 1800-tallet. Der herskede ennu en udbredt folkelig misstro mod Sverige, som få årtier forinnen hade inlemmet Norge efter Danmarks nederlag på Napoleons side. Tendensen til at en stats seneste politiske nederlag bringer alle andre nederlag i ihugkommelse og gør <em>fjenden</em> til <em>arvefjende</em>, kenner vi også i dag fra krigene på Balkan. Og hos oss skete Norges skiften hender ennda uden blodsudgydelse.<br /><br />Andersen skriver således om sine tidlige år i Køpenhavn: "Da kennte man ikke hvad man nu kaller skandinaviske sympatier; fra gamle krige mod naboen var ennu nedarvet en slags misstillid; de køpenhavnske gadedrenge glemmte ikke om vinteren, når isen bannt landene sammen, og svenske komm i kane over til oss [!], på en rå og kåd måde å skrige efter dem; meget lidt kenntes av svensk litteratur, og det fallt kunn få danske in at man med ringe øvelse lett kunne læse og forstå det svenske språg".<br /><br />Situasjonen på Andersens tid var alltså, som han beskriver den, ganske som i dag. Ingen kunne dengang forestille sig den oppblomstring som skandinavismen skulle få i de følgende årtier - dessverre en skandinavisme som ikke for allvår slog rod i befolkningen, men som de fleste mennesker i samfunnet alligevell komm til å stifte bekenntskap med; dens eksistens blev kennt, også blant dem som ikke lod sig rive med. I 1830-tallet var den derimod stadig, som i dag, en subkultur.<br /><br />Således skriver Andersen fra sitt første besøg i Romm i 1833 hvår han omgikkes mange dærboende tyskere og nordboer, blant andre Bertel Thorvaldsen: "Skandinaver og tyskere dannede én kreds, franskmennene [...] dannede et annet håld. Ved middagen i osteriet 'Lepre' hade hvert landsmannskap sitt eget bord; om aftenen komm svenske, norske danske og tyskere sammen til et lag".<br /><br />Man tør antage at megen samtale har funnet sted på det tyske hovedsprog hvilket naturligvis ikke kan være annerledes når ikke alle deler språg. Hvad der imidlertid er viktigt å hålde sig for øye, dengang som nu, er at om man fortsetter med hovedspråget, også i tilfelle av at alle tilstedeværende forstår nordisk, blir det til hvad jeg tidligere har kallt "den allt for lette løsning" Hær gelder det om å gøre en insats for Norden.<br /><br />Andersen kennte hær sin besøgelsestid, ikke blott språgligt, men også dikterisk, ved julefesten som måtte håldes i <em>Campagnen </em>udenfor pavestaden, og hvår bare nordboer var samlet: "Jeg hade skrevet en sang - den var min egentlige første skandinaviske vise. - I Romm var julen en naturlig skandinavisk fest, men skandinaviske sympatier var der ikke spor av. Til overskrift hade jeg satt: "<em>Skandinavernes julesang i Romm 1833</em>". Her skal citeres et enkelt vers:<br /><br />Dansk, svensk og norsk, et kløverblad,<br />med sunnhedskraften, troskapsflammen,<br />de brødre tre der skiltes ad,<br />i Roma knyttes atter sammen!<br />Ett språg, ett hjemm oss himmlen gav,<br />og broder er hver skandinav!<br /><br />Efter sangen udbragtes en skål for både den danske og den svensk-norske konge hvilket Andersen siden måtte høre kritikk for fra Køpenhavn, men han anser det for det eneste riktige å gøre i et skandinavisk sellskap: "Min mening var som sagt, dengang ikke alle andres; det har siden riktigt og smukkt forandret sig, men jeg fikk mine skenn - fordi jeg kom for tidlig, og dog i rette tid, på rette sted".<br /><br />Ja, den studenterskandinavistiske periode var på veg, og Andersen hade det held å være bannerfører for den på en tid hvår den ennu ikke var fremtvunget av et ydre fjendskap, et modsettningsforhåld til Tyskland, men oppstod innefra som del av den formulering av den nasjonale identitet som skulle gå hånd i hånd med begynnelsen til det nordiske demokrati. Nasjonens viktigste kennetegn er i Johann Gottfried Herders optikk språget, og det kan derfor ikke undre at man i demokratisk sinnede kredse i 1840-tallet allvårligt spurte sig selv om ikke Norden med sitt ene språg var ett folk.<br /><br />Andersen svarer bekreftende på dette i den sang han fire år senere skriver, hjemmkommet fra en av sine sjeldne reiser nordpå, til Stokkholm, en færd som han beskriver som en av sine gladeste. Det kan være farget av at han tidligere fikk sitt gennembrud hær enn i Danmark og blev hyldet av Lunds studenter, men teksten til "Vi er ett folk, vi kalles skandinaver" rekker efter min mening langt udover hans berømmte personlige forfengelighed. Om reisen skriver han:<br /><br />"Jeg som kunn hade reist sydpå hvår alltså avskeden fra Køpenhavn er avsked med modersmålet, følte mig nu halvt som hjemme gennem hele Sverige, kunne tale mitt danske språg og hørte i landets tunge kunn som en dialekt av det danske; jeg syntes at Danmark udvidede sig, det beslektede i folket trådte mig så levende frem, jeg begrep hvår nær svensk, norsk og dansk stod til hinannen".<br /><br />At den språglige mangfåld i Norge skulle begynne å vokse et tiår senere, ville neppe ha været for stor en udfordring for Andersen heller. Hovedsagen hær er at han, forud for sin tid, er en person som er villig til å ha øynene åpne for det nordiske og ta konsekvensen av hvad han ser - innen for sitt fag, diktningen. Hær skal citeres et par vers av "Vi er ett folk, vi kalles skandinaver", skrevet i tidens typiske stil og metaforikk:<br /><br />Vi er ett folk, vi kalles skandinaver,<br />i trenne riger er vår hjemmstavn delt;<br />men mellem nutids store himmelgaver<br />er den, vårt hjerte hører til et helt!<br />Lad være glemmt, hviss oss en urett skete,<br />tidsånden som en luttret Margrete<br />forener oss, den trefåld kraft forlener,<br />selv språget oss forener;<br />på fjell, i skog og ved det nattblå hav<br />jeg jubler høyt: jeg er en skandinav!<br /><br />Lad ei den skønne enighed forsvinne,<br />norsk, svensk og dansk hinannen rekker hånd;<br />og gamle folkesange oss forbinne,<br />i melodien er et kraftigt bånd.<br />Av enighedens sæd kunn godt man høster,<br />vi skue kekkt mod vester og mod øster,<br />i fryd og sorg! o, hær er godt å være,<br />hær lever våre kære!<br />Fra gran og birk og bøg, vidt over hav,<br />nyd glædens sang: jeg er en skandinav!<br /><br />Viktigt er det også, at besinnelsen på Norden på Andersens tid voksede fra ingenting intil den var på nippet til å bli en politisk faktor, en udvikkling som man brennende må ønske sig i dag, men denne gang for allvår. Det er ennu ikke for sent - men dessverre heller ikke sannsynligt.<br /><br />"Lad være glemmt, hviss oss en urett skete" skriver Andersen om "arvefjendskapet". Det er vise ord, for ennu i dag trives en folkelig skepsis mod hverandre i Norden, kanske en av de største barriærer for øget enhed mellem våre lande. Vi har ellers ikke grumme inbyrdes krige i frisk erindring som dem der i dag skaper absurd språgteater i Eksjugoslavien.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-19074717035177955762009-04-29T22:26:00.013+02:002012-02-06T03:40:20.546+01:00Skoleminner<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGDA4UlSFzUMMB7tyYgCvGQ_rMSF-0RXV8xczv0AinFb-VLFD63NXDvM8FLnaR_2vIe7MGF3EQL7JyVw0DROfPjwgT7ko7vcpsnhV196u8x5avjRxZDgbCG_5_6RiqQM-bhBGe9Jw8O7RS/s1600/imagesCAIT56IN.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 169px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGDA4UlSFzUMMB7tyYgCvGQ_rMSF-0RXV8xczv0AinFb-VLFD63NXDvM8FLnaR_2vIe7MGF3EQL7JyVw0DROfPjwgT7ko7vcpsnhV196u8x5avjRxZDgbCG_5_6RiqQM-bhBGe9Jw8O7RS/s200/imagesCAIT56IN.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538399451011896050" /></a> Mitt eget møde med nabodialekterne i skolesystemet var av meget svingende - og naturligvis, som forhåldene er, meget lav - kvalitet. I folkeskolens små klasser blev vi præsenteret for någle tekstprøver på svensk og bokmål. Jeg minnes ikke, at der var någen protester i den anledning, for i den alder har man travlt med å lære å læse og har bevaret en nyssgerrighed omkring nye ord og uvante bogstavsammensettninger. Man tar det nordiske som det kommer, og det er faktisk det <em>perfekte </em>tidspunkt å begynne den slags på.<br /><br />Men hvårfor stanser eksperimentet så efter en uge? én tekst på svensk og én på bokmål, og så er det slutt! Dette er ganske forfeilet, for det er nettopp hær, man skal begynne med en systematisk inlæring av nabodialekterne så eleverne til sist kan komme til å læse også faglige tekster, for inhåldets skyld. Hvår mange allminnelige ord skiller dansk fra bokmål? nesten ingen. Hvår mange skiller fra svensk? 2-300? Hvår mange fra nynorsk? Et sted dærimellem.<br /><br />Det rører sig om kanske 500 ord i alt. Det er ett ord om ugen i det antall år en elev går i folkeskolen. Skulle det ikke være til å overkomme å få dette med i skolernes læreplaner? Det gelder om å konstruere någle tekster som inlærer alle de nyttige nordiske ord - én ganske kort tekst med kanske fem ukente ord i en av dansktimerne i løpet av en uge. Det vil så være nødvendigt å repetere ordene ved efterfølgende å præsentere eleverne for fagligt relevante tekster på nabodialekterne, hvår de ingår. Risikerer man så ikke at eleverne blanner de nordiske dialekter sammen, kunne man spørge. Jo, forhåpentlig!<br /><br />I gymnasiet forsøgte den gamle dansklærer å forklare oss om de systematiske forskelle mellem nordens dialekter: Diftonger og monoftonger, klusilsvekkelse og spirantsvekkelse. Han kempede en brav kamp, men formåede ikke ganske å fange interessen hos eleverne i 1. g. Dærsom han ikke hade stået med det ene ben i pensjonisttilværelsen, hade han kanske haft mere held med sig, både med dette og med Gunløg Ormstunges Saga.<br /><br />Senere skulle man jo også i henhåld til skolens bestemmelser præsenteres for en (én!) tekst på en nabodialekt. Den nye dansklærer var til å begynne med nærmest en undskyldning for sig selv: "Jeg beklager virkelig at I skal udsettes for dette hær, men det står der alltså i undervisningsbestemmelserne at vi skal", fikk vi å vide da klassen forskremmt kikkede på prikkerne i den svenske tekst.<br /><br />Senere gikk det lidt bedre, og jeg vil hær ikke sette mitt lys under en skeppe, for min ildhug ved opplæsningen hade nokk en ikke ringe andel i at klassen begynnte å synes at det vell var en smule interessant at någet som så så fremmed ud, faktisk blott var en annen dialekt av det språg de kennte så godt. Det er i disse situasjoner at det gelder om å <em>hålde fast og fortsette</em> fremfor atter å la det nordiske ligge. Men selvfølgelig kom der ikke mere nordisk i den skoletid.<br /><br />Problemet ved allt dette er jo at allting er <em>proforma</em>. Der finnes ingen virkelig interesse, ingen virkelig ildhug blant lærerne som kan smitte og fenge hos eleverne og gi dem den alltavgørende fornemmelse av å leve i et stort språgområde som strekker sig fra Bergen til Borgå og fra Longyearbyen til Gedser - Gedser hvårtil jernbanen i praksis er nedlagt, men hvår der ennu kører ett tåg om dagen fordi det står i logen at man skal. Et godt billede på det nordiskes språgs proforma-status i skolesystemet. Tre leksjoner på tolv år...<br /><br />Der bør finnes en systematisk undervisning i på hvilke punkter de skriftfestede nordiske dialekter adskiller sig fra hinannen så det kan gi eleverne praktiske færdigheder i å begå sig munntligt i Norden - både i å lytte og i å tale så kommunikasjonen kan lykkes. Vell å merke som en del av modersmålsundervisningen, ikke som fremmedspråg. Så lenge det nordiske i skolesystemet er henvist til samme plads som seksualundervisningen hade i 1950-tallet, kommer vi ingen vegne.<br /><br />På min gamle høyskole var tingene ikke stort bedre. Jeg hade fået den fikse idé at vi bare én gang skulle prøve å synge "Millom bakkar og berg ut med havet", mest fordi den var av Ivar Aasen. Protesterne mod å synge på nynorsk var massive. Det er som om man allerhøyest kan legge sig fast på kanske tre nordiske sange (bare ikke på nynorsk) som man så synger atter og atter i hele høyskoletiden. Så mener man at man har givet Norden hvad Nordens er. Hvad er endemålet med å ha en hel høyskolesangbog dærsom man bare lærer sig en håndfuld sange eller to?<br /><br />Det tog flere måneder å få forsamlingen med på Aasens sang. Alle undskyldte sig med at de ikke kennte melodien (kanske skulle jeg ha valt "Gud signe vårt dyre fedreland") på tross av at de ikke hade vanskeligheder med å lære intil flere nye melodier under høyskoleopphåldet. Skolen roste sig engang av å være en "nordisk" folkehøyskole - ganske visst "ny-nordisk" som den daværende forstander kallte det, et lettere absurd begrep som jeg må ta opp senere.<br /><br />Det nordiske er der ikke meget tilbage av på høyskolen i dag. Hvårfor når så mange mennesker som er så videbegærlige som mindre, til et stadium hvår allt nytt blir en hindring i stedet for en udfordring? og hvårledes gør man det forståeligt at det nye blott adskiller sig marginalt fra det gammelkennte, og at det lønner sig hundredfåld å ta den udfordring opp som ligger i de nordiske dialekter?Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-69364472604401093862009-04-21T01:00:00.019+02:002012-01-27T05:44:13.208+01:00Nordisk målstræv<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzApk_X_BVLqGuvLkAhCUSR2VrzTJ-zEPaZewTNcaN_S2ujmDZhnPMTnQ7i5MbBJ5t9vIzOYFAE4ZMOKQEauFzKyRiQ1B6dFRnW-WGfsWVNDriMC1tAKaTRsEGQece91Fmtiof2rdM4Sjh/s1600/imagesCAXYUCKK.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 97px; height: 108px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzApk_X_BVLqGuvLkAhCUSR2VrzTJ-zEPaZewTNcaN_S2ujmDZhnPMTnQ7i5MbBJ5t9vIzOYFAE4ZMOKQEauFzKyRiQ1B6dFRnW-WGfsWVNDriMC1tAKaTRsEGQece91Fmtiof2rdM4Sjh/s400/imagesCAXYUCKK.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538114821199533874" /></a> Den danske jurist og dramatiker Sven Clausen vil formodentlig jevnligt være å finne på denne blogg. Hans språgpolitiske bestræbelser er nesten alldeles glemte i dag. I 1937 udgav han "Imod språgforbistringen" og i 1938 "Nordisk målstræv" hvåri han fremlegger sine tanker om det nordiske språgfellesskaps fremtid som han ønskede å sikkre gennem en tilnærmelse mellem de nordiske dialekters ordforråd.<br /><br />At Clausen er gået i glemmebogen, skyldes formentlig to forhåld: En del av hans målstræv "segrede sig ihjell" ved rettskrivningsreformen i 1948 hvår dansk inførte bolle-å'et og de små begynnelsesbogstaver i substantiver m.m., en reform som, om enn den berørte de lidt mere overfladiske dele av rettskrivningen, komm til å stå klart i den folkelige bevissthed som den egentlige "nordiske rettskrivning" som hærmed var et avsluttet kapitel.<br /><br />Dessuden udartede hans opprinneligt vakkre tanke om en tilnærmelse mellem de nordiske dialekter på grund av den tyske besettelse av Danmark under Annen Verdenskrig i en allt mere antitysk rettning. Fra opprinneligt blott å betone det nordiske går hans efterfølgende "Årbøger for nordisk målstræv" også in på hvad han anser for iboende tendenser i det tyske språg som styrer tanken i autoritær rettning, og som bør undviges - alltså en slags Sapir-Whorf-hypotese før Sapir og Whorf. Disse uvidenskapelige betraktninger har ikke ligefrem bidraget til å styrke målstrævstanken efterfølgende.<br /><br />Clausen gjorde ærligt oppmerksom på, at han ikke var filolog, men var drevet til språgpolitikk av en bekymring for det nordiske språgfellesskaps fremtid. Han var heller ikke purist; det nordiske målstræv var ikke rettet imod at eliminere fremmedord, men mod så vidt muligt å modarbeide forskellene mellem de nordiske dialekter. Fra "Nordisk Målstræv" citerer jeg:<br /><br />"De små skandinaviske språg udvikkler sig bort fra hverandre således at vi må forudse det tidspunkt da vi ikke lengere kan fatte hinannen. Dærsom nu en sådan katastrofal språgudvikkling foregikk innen for samme statsområde, da ville man antagelig reagere og sige: Dette må ikke finne sted. Vi må først og fremmest bevare selve språgområdets eksistens. Det er vårt viktigste språglige spørsmål.<br /><br />Men fordi tragedien udspilles innen for 4 a 5 statsområder, så interesserer sagen ikke almenheden. Ved debatter om språglige spørsmål anføres det <em>interskandinaviske hensyn aldrig</em>. Trettes folk om et ord, hvårledes det bør udtales eller staves, eller om man overhovedet bør anvende det, <em>aldrig </em>faller det någen in å anføre hensynet til selve vårt språgområdes eksistens, alltså hensynet til å bevare overensstemmelse med språget i Norge og Sverige. Dette hensyn ligger i virkeligheden udenfor folkenes himmelbryn. (...) Dette er språgforbistringen, og den bør modarbeides."<br /><br />I dag bruges ordet <em>språgforbistring</em> ganske visst ennu, men nu om enhver språgforandring som vekker ergrelse hos någle - en brug av udtrykket uden någen forbinnelse med hvad Clausens ærende var.<br /><br />"Nordisk målstræv" bærer præg av å være lidt av et hastverksarbeide, kanske for tilfellet sammensatt av forskellige avsnitt og kryddret med anekdoter, lægmannsbetraktninger og referater av debatten i 1938. Bogen innehåller imidlertid adskillige håldbare betraktninger, blant annet om skoleundervisningens betydning:<br /><br />"Hvad der i alle fald er sikkert, er at forbistringen skrider fremad. Når man betenker båderne ved å ha et større språgområde, så tykkes det selvklart, at <em>kernen i modersmålsundervisningen i de nordiske landes skoler burde være modarbeidelse av øget språgforbistring</em>."<br /><br />"Hvår lang tid eller hvår kort vil der gå innen vi ikke lengere hær i Norden kan læse hinannens språg dærsom en slig udvikkling fortsettes? <em>Rettskrivningsreformer er et fellesnordisk anliggende</em>."<br /><br />"Man må dærfor ha det midtpunktsøgende målstræv in i skolerne. Dels var det rimeligt om hver enkelt elev fikk en ordliste hvårav det fremgikk hvilket av to parallelle ord han burde foredrage. Dels burde der øves en nordisk tekstkritikk <em>hvår endemålet bestod i å rette elevernes oppmerksomhed mod det udvidede språgområde</em>. (...) At dansk er et led i et udvidet språgområde, og at <em>hver enkelt gennem sin språgbehandling er med til å bestemme </em>om dansk skal vedbli å være led i et sligt større språgområde, det er neppe gået opp for en eneste skolediscipel."<br /><br />"Og jeg har hørt flere finnsk-finnske forfattere sige at vell burde børnene lære et språg ud over finnsk, men så burde det være engelsk, og ikke et språg der taltes av 6 millioner [1938]. Det ligger klart i dagen at vi <em>alle </em>er interesserede i å fasthålde og understrege at vårt språgområde er på 15 millioner [1938], og <em>ta konsekvensen av at vi ønsker dette fasthåldt</em>."<br /><br />Sven Clausen foreslår, så vidt jeg kommer i hug, i en av sine årbøger blant annet at man venner skoleeleverne til en mere nordisk språgkultur ved å avspille grammofonopptagelser med de mere nordiske ord for dem (!); om reguleringen av språget skriver han: "[eksemplerne] viser hvår nødvendigt det er å ha et eller annet centralorgan for de nordiske mål dærsom der skal være någet håp om å bevare den ømsesidige forståelighed. Et sådant organ skulle ingående følge udvikklingen og derpå minst én gang om året udskikke sine advarsler gennem radio og presse."<br /><br />Viljen er god nokk (og et fellesnordisk språgnevn burde ha været nedsatt for lengst), men valjet av den rette informasjonsteknologi er - i 1938 og i dag - blott et sekundært aspekt i oppretthåldelsen av språgfellesskapet. Det primære er samkvemm, samkvemm og atter samkvemm imellem Nordens folk. Felles uddannelse, felles litteratur, felles trykkte og elektroniske medier - på flest mulige måder et felles civilsamfund. En språglig tilnærmelse kan alene finnes som en del av en større kulturell tilnærmelse mellem de nordiske lande.<br /><br />Clausen slutter blant annet med å sige: "Når jeg ikke er blevet stående ved defensiven, <em>imod </em>språgforbistringen, men er gået over til offensiven, <em>for </em>helnordisk målstræv, da er det fordi defensiven i lengden er en allt for sørgelig stilling å inta. Offensiven i defensiven kunne man kalle det".<br /><br />Hans bekymring har i dag vist sig alldeles vellbegrundet - nu mest på grund av den hastige fonetiske og fonologiske språgforandring i dansk. Dærfor er der som skandinavist all mulig grund til å være pessimist. Men alligevell: "dærsom man stod tidligt opp og smed frakken, var det ikke utenkeligt at der kunne gøres et og annet".Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-933173646168741112009-03-27T01:44:00.012+01:002012-01-27T05:43:45.227+01:00Symptombehandling<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCWrp00zlJLqwf2zgOsXYi_w_yXUT5orlItYHXcgUMoq-hKxHQ1zhFJSgKK6Lc3M5R4GvFe8XuXgvbyVJVtdhrGybIfIWRd7bPai4RhV79K3ZIC3C5o9Cjuumd_MaLaPLmcefwr9-fM3l9/s1600/images.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 69px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCWrp00zlJLqwf2zgOsXYi_w_yXUT5orlItYHXcgUMoq-hKxHQ1zhFJSgKK6Lc3M5R4GvFe8XuXgvbyVJVtdhrGybIfIWRd7bPai4RhV79K3ZIC3C5o9Cjuumd_MaLaPLmcefwr9-fM3l9/s200/images.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538113483913850610" /></a> En av de mere direkte anledninger til at begynne denne blogg var frustrasjonen over at <em>Ungdommens Nordiske Råd </em>for snart et år siden udsendte en <em>engelsksproget</em> udtalelse om å åpne mulighed for å bruge dette språg på sine møder om det var nødvendigt. I de referater av udtalelsen som blev bragt i de relevante medier, stod det dog uklart hvårnår det ansås for "nødvendigt". Meningen var tilsyneladende at de nordboer som har nordisk som fremmedspråg, alltså islendinge og finner, i stigende grad har problemer med de dialekter av nordisk som ellers er obligatoriske i deres skoleundervisning.<br /><br />Det kan ikke siges tydeligt nokk at denne instilling er ødeleggende for Norden. Å åpne for et språg med en global styrke som engelsk er å åpne for en indre ladeport - av fristelse til å velje den løsning som kanske i øyeblikket synes nemmest, men som på lengere sikt blir et stort sømm i Nordens ligkiste. Om bare én ikke-nordisktalende nordbo er til stede på et møde i UNR, kan man risikere at alle deltagere blir frataget ennu en mulighed for å forhandle på deres modersmål og for å venne sig til hverandres dialekter. Et domænetap for det nordiske språg i Nordens udkanter.<br /><br />Det er dessuden en glidebane i rettning av å benytte engelsk, <em>også</em> i tilfelle av at f.eks. en dansk og en svensk har inledende vanskeligheder med å forstå hinannen. Dette forekommer ganske visst dagligt i Norden, dessverre, men å åpne mulighed for det i UNR er alldeles uhyrligt da det er et direkte skridt mod å la nordisk lide domænetap i sit kerneområde og falle fra hinannen i dialekter.<br /><br />Det er imidlertid slående at denne uhyrlighed tilsyneladende er et produkt av <em>resignasjon</em>. Når man som UNR's formann, Lisbeth Sejer Gøtzsche, konstaterer (citeret ifølge Nordisk Råd): "Uansett hvilket land man kommer fra [alltså også de lande hvår nordisk er modersmål?], er det problemer med å forstå de skandinaviske språkene" og i samme åndedrag peger på engelsk som en løsning - er man så ikke ved å resignere og gøre engelsk til den allt for nemme løsning for <em>alle</em> nordboer?<br /><br />Efter å ha konstateret at finner og islendinge kan have problemer, veljer man å handle <em>defensivt</em> og satse på ren symptombehandling. Udtalelsen om brugen av engelsk bygger jo på den præmiss som Gøtzsche formulerer: "Det nordiske samarbeide skal være åpent for alle individer i Norden og ikke være en eksklusiv klubb for de[m] der behersker skandinavisk".<br /><br />Det er <em>formellt</em> set en falsk præmiss å hevde at der finnes en modsettning mellem å beherske nordisk språg og å inkludere alle, all den stund at <em>alle</em> nordboer som har nordisk som fremmedspråg, <em>lærer nordisk i skoleundervisningen</em>. I Finnskfinnland i form av svensk, og på Island i form av dansk. For min skyld kunne islendingene erstatte dansk med svensk eller norsk; det er underordnet.<br /><br />I praksis kan der være det problem (hvårmed præmissen <em>reellt</em> kan nærme sig sannheden) at någle individer ikke har været tilstrekkeligt flittige med nordisk i skolen. Men om man politisk har en nordisk instilling og veljer å sysselsette sig med arbejdet i UNR, finnes der ingen undskyldning for ikke å inhente det forsømte og lære nordisk <em>umiddelbart</em>. Tror man virkelig at man kan klare sig i verden med bare ett fremmedspråg, engelsk? EU-kommisjonen anbefaler at alle europæere lærer minst to fremmedspråg. Størstedelen av verdens befolkning, bl.a i Asien og Afrika, betjæner sig i dagligdagen av minst to fremmedspråg.<br /><br />Om man på någen måde vil hevde å høre til i Norden, bør et av disse språg i islendinges og finners tilfelle være en dialekt av nordisk; dette gir dem adgang til et språgområde på 20 millioner mennesker med hvem de har alskens historiske og kulturelle bånd. Godt nokk vil jeg ikke gå så vidt som til å forestille mig at alminnelige islendinge ikke vil ha vanskeligheder med munntlig svensk, og alminnelige finner med munntlig dansk; men at folk som er aktive i UNR, må overvinne også disse vanskeligheder, er der intet umenneskeligt i å kræve, og det bør slett ikke stå til diskusjon.<br /><br />Da udtalelsen fra UNR tilsyneladende er kædet sammen med en brist på tolkning i arbeidet, skal man kanske glæde sig over at der efterfølgende er beviljet flere penge til tolkning; man kunne håpe at hele sagen var ment som en polemisk formuleret bønn om dette; men da UNR ikke efterfølgende har funnet anledning til å revidere eller tilbagekalle sin engelsksprågede udmelding, er dette håp nokk forfengeligt. Hærtil kommer at tolkning så sannelig bare er den nestdårligste løsning. Den fritager kanske folk med nordisk modersmål fra å forhandle på fremmedspråg, men ikke folk med nordisk som fremmedspråg fra å overvinne deres egen språglige sløvhed.<br /><br />"Vi må akceptere ... at kunnskapen i de skandinaviske språkene blandt de yngre generasjonene er stadig synkende, og at globaliseringen har mangfåldiggjort de nordiske landene" citeres Gøtzsche for av Nordisk råd. Akceptere som hvad, må man spørge. Akceptere som en observasjon som kræver øyeblikkelig handling, eller akceptere som et <em>fait accompli</em>? I betraktning av den defensive symptombehandling som UNR's udtalelse er udtrykk for, må man frykte den siste mulighed.<br /><br />Globaliseringen har efter min mening neppe relevans i denne sammenheng. Bosetter man sig i Norden, må man lære nordisk som fremmedspråg og er således ikke annerledes stillet enn islendinge og finner hele tiden har været.<br /><br />Det UNR som sidder i øyeblikket, mener alltså at man bør endre <em>språget</em> dersom språget udelukker <em>individer</em>. Samtidig citeres formannen for å sige at språget er kernen i arbeidet. Det gir jo ikke megen mening. Kan det være et feilcitat?<br /><br />Jeg mener dærimod at <em>individernes</em> <em>språglige</em> <em>evner</em> kan og bør endres så de kan inkluderes. Vil bjerget ikke komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Om man mener någet som helst med begrepet Norden, gelder det om at henge i med <em>toinen kotimainen kieli</em>.<br /><br />Det bør dog være selvklart at det å kommunikere på nordisk ikke blott stiller krav til evnen til å <em>høre</em>, men også evnen til å <em>tale</em>. Alle må ha kennskap til hverandres dialekter så de ved hvad der adskiller dem, og dærmed hvad man skal undvige av språglige "ekscesser".<br /><br />Og hvår mange nordboer har ikke opplevet at man taler langsomt og tydeligt på sin egen dialekt, men får et hurtigt, mumlende svar uden någen refleksjon over at modparten kanske ikke er lige så vannt til å høre andre dialekter som man selv er. Hær er det samtalekulturen som må endres så vi kommer hverandre i møde. Selv forsøger jeg mig gerne på svensk i Finnskfinnland.<br /><br />Gøtzsche er kommet til den konklusjon at hun ikke føler sig mindre nordisk ved å tale engelsk på møderne. Jeg er kommet til den diametralt modsatte konklusjon: Den nordiske identitet ligger i høyeste grad i språget - en konklusjon som jeg innerligt håper at UNR's neste formann og fremtidige medlemmer vil dele.<br /><br />Blott må man glæde sig over at UNR samtidig er oppmerksomt på annet enn symptombehandling, nemlig den bristende nordiskundervisning i skolerne og dærmed det bristende kennskap til andres dialekter. Mere hærom senere.Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-27323711241826862842009-03-11T20:54:00.013+01:002012-01-27T05:43:09.481+01:00På terskelen til Norden<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuGHR3B2-RZSHe6XssF34qXadIBRJ2yyromRuPDWRMiKNogVOHBQPdBHKB59yYkkOaAV-Vv4nD5RW3NPYI81fMYHDcy9tKlA-HreFESsTaVwEMAYJShjGLmFMN5xjpJyPQ83pY9BEViR37/s1600/hjemdahl_Karta.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 265px; height: 158px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuGHR3B2-RZSHe6XssF34qXadIBRJ2yyromRuPDWRMiKNogVOHBQPdBHKB59yYkkOaAV-Vv4nD5RW3NPYI81fMYHDcy9tKlA-HreFESsTaVwEMAYJShjGLmFMN5xjpJyPQ83pY9BEViR37/s400/hjemdahl_Karta.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538084835068011074" /></a> Jeg nærer en dyp og gammel kærlighed til Estland, et av de områder i Nordens omegn som der skal skrives om hær. Engang hade Norden solidt fodfeste hær i form av <em>estlandssvenskerne</em>, et svensktalende mindretall på cirka 10.000 mennesker. Selv kallte de sig <em>øbor</em> eller <em>øbofolket</em>, siden også <em>estlandssvenskar</em>. Den estiske betegnelse er <em>rannarootslased</em>, dvs. "kyst-" eller "strandsvenskere". De fortjæner å kennes av en større kreds.<br /><br />Estlandssvenskerne var bosatt i de kystnære egne og på øer ud for kysten, først og fremmest på halvøen <em>Nukkø</em> og i området omkring <em>Rikkul</em> på nordvesthjørnet av fastlandet, samt på øerne <em>Nargø</em>, <em>Stora</em> <em>Rågø</em>, <em>Lilla</em> <em>Rågø</em>, <em>Odensholm</em> og <em>Ormsø</em> samt <em>Runø</em> i Rigabugten; dessuden i enkelte egne på <em>Dagø</em>. Hærudover boede en del estlandssvenskere i Tallinn.<br /><br />Estlandssvenskerne kennes fra 1200-tallet ligesom finnlandssvenskerne. Modsatt situasjonen hær hvår en del av den svensktalende befolkning udgjorde en kulturelite i samfunnet, var den estlandssvenske befolkning altid en gruppe med ringe inflydelse hvårav de fleste sysselsatte sig med fiskeri, landbrug, skipsbyggeri og i Tallinn lodsvirksomhed.<br /><br />Ved nasjonalbevissthedens fremkomst i 1800-tallet grundlagdes flere svenske skoler og biblioteker og et seminarium til uddannelse av lærere. I 1909 grundlagdes kulturforeningen <em>Svenska</em> <em>Odlingens</em> <em>Venner</em> som fra 1918 sammen med den politiske organisasjon <em>Svenska</em> <em>Folkførbundet</em> udgav bladet <em>Kustbon</em> som hade stor betydning for udvikklingen av en felles estlandssvensk bevissthed.<br /><br />Estlands selvstendighed i 1918 betød et stort skridt fremad for vedligehåldelsen av den svenske kultur, da den estiske stat hade vidtgående mindretallsbeskyttelse. Mulighederne for støtte fra Sverige til uddannelse og kulturell virksomhed øgedes. Der grundlagdes en svensk avdeling av gymnasiet i <em>Haapsalu</em> og en svensk folkehøyskole på Nukkø.<br /><br />Estlandssvenskerne blev mere vellhavende da staten udstykkede herregårdsjordene til småbønder. Dessuden kunne man begynne en eksport av landbrugsprodukter og fisk fra svenskbygderne. En del estlandssvenskere søgte i perioder arbeide i finnske og svenske byer, og rigssvensk språg fikk sterkere inflydelse på de estlandssvenske dialekter.<br /><br />I 1930-tallet forverredes forhåldene for landets mindretall dog efter Konstantin Päts' statskupp, som betød avsluttningen på 1920-tallets ekscepsjonelle mindretallspolitikk. En del yngre estlandssvenskere udvandrede. Dette var dog intet i forhåld til sovjettmaktens ødeleggelser. Udbrudet av Annen Verdenskrig betød stort set udslettelsen av svenskheden i Estland. Ved Den Røde Hærs fremmarsj i 1944 flyktede 8.000 estlandssvenskere i både og mindre skipe over Østersøen og efterlod svenskbygderne avfolkede.<br /><br />Efter krigen gendannedes Svenska Odlingens Venner i Sverige og varetar ennu rollen som kontaktorgan og interesseorganisasjon for estlandssvenskerne i Sverige. I den sovjett-estiske marionettstat var de få tilbageværende estlandssvenskere, eldre mennesker hviss efterkommere var udvandret, udsatt for forfølgelser og deportasjoner på grund av tilknyttningen til et vesteuropæisk land. De måtte flytte fra kysterne som blev militærområder.<br /><br />Ved Estlands befrielse i 1991 viste det sig at der ennu fanntes rester av denne folkegruppe som jeg allerede som barn hade læst om hos <em>Andres</em> <em>Küng</em>. Den må desverre betraktes som uddøende da den i dag udgør omkring 250 mennesker med svensk modersmål. Dog har de tidligere flyktninge fået mulighed for å generhverve deres egendom i svenskbygderne, og mange opphålder sig i Estland om sommeren. Dærfor er Nukkø kommune siden 1997 officiellt tospråget.<br /><br />En del estlandssvenskere med bopæl i Sverige har atter fået estisk statsborgerskap, og Svenska Odlingens Venner har genopprettet en avdeling i Estland. Mange tidligere svenske byer er blevet forsynet med tosprågede byskilte hvilket dog primært skal ses som en historisk gestus fra den estiske stats side - et ønske om å genopplive fortiden. Bare ganske få estlandssvenskere er flyttet tilbage permanent.<br /><br />Der finnes dog en voksende interesse for den svenske arv blandt esterne. Mange har svenske aner, heriblandt salig Lennart Meri. En del taler i dag svensk som fremmedspråg, og i 1990 åpnedes et gymnasium med kostskole på Nukkø med svenskundervisning som speciale. Den svenske menighed i Tallinn er genoppstået i Sankt Mikaels Kyrka som også huser en svensk folkehøyskole med svenskundervisning og sommerkurser.<br /><br />Summa summarum er dog, som det er blevet udtrykkt: "någon livskraftig minoritet som har svenska som modersmål kommer knappast mer å uppstå". Svenskheden i Tallinn udgøres i dag mest av rigs- og finnlandssvenskere og har neppe permanent karakter. I resten av landet er det en "sommersvenskhed". Det er vel bedre enn ingenting, men dessverre ikke meget mere enn ingenting.<br /><br />Var det ikke for den sovjettiske besettelse ville Estland i dag ha haft svensk som et regionalt officiellt språg og kunne kanske ha oppnået en status som associeret medlemm av Nordisk Råd.<br />Men Estland er ved å gå tapt for Norden - som selv er i fare for å falle fra hinannen. <em>Sic transit gloria mundi?</em>Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-17976800910341303642009-02-28T04:19:00.011+01:002012-01-27T05:17:54.163+01:00For Nordens enhed<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigjurRiksiyGTCaNlySC7Bj-bgic3qdO-ka3RyrM3jCJKiYS9WifgoOXRKE7EQS_xl6cWQjRi7vStJar5kTA4K6F2U9Z2wahoE235BmeM_NPDdoxEM7II2siArbJNEd62o2vdxmQatbVWM/s1600/200px-Skandinavism.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 288px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigjurRiksiyGTCaNlySC7Bj-bgic3qdO-ka3RyrM3jCJKiYS9WifgoOXRKE7EQS_xl6cWQjRi7vStJar5kTA4K6F2U9Z2wahoE235BmeM_NPDdoxEM7II2siArbJNEd62o2vdxmQatbVWM/s320/200px-Skandinavism.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538091959460202258" /></a> Skandinavismen har alltid været en rørelse med ringe tilsluttning. Det synes som om den kræver en trussel udefra for å kunne få en bredere folkelig appell hvilket er synd. Det var i hvert fall tilfellet i 1930-tallet og 40-tallet da <em>Sven Clausen </em>hade någet held med sit <em>nordiske målstræv </em>som fortjæner en nærmere behandling på et tidspunkt.<br /><br />Omkring hundrede år tidligere, i 1840-tallet, hade <em>studenterskandinavismen </em>dog god vind i seglene, i hvert fall blandt ungdommen. Den eldre generasjon minnedes i Danmark ennu tapet av Norge til Sverige i 1814; men de unge mødtes jevnligt til nordiske studentermøder i hverandres hovedstæder, og deres ildhug og nasjonale - nordisk-nasjonale - høystemmthed grep også borgerskapet. Det var ikke en helt ufarlig sag for i 1840-tallet var formuleringen av en nasjonal bevissthed tett sammenkopplet med tanken om <em>demokrati </em>- en ennu uhørt tanke.<br /><br />Tidsånden gikk i rettning mod folkestyre; spørsmålet var blott hvårdan man avgrensede begrepet "folk". Var inbyggerne i de tre gamle kongeriger tre eller ett folk? Store dele av studenterungdommen foretrakk den siste mulighed og håpede oppriktigt på en genopprettelse av Kalmarunionen.<br /><br />Til de nordiske studentermøder skrev någle av tidens beste hoveder sange som er nesten ukennte i dag. Enkelte blev i 2001 insunget av mannskoret <em>Cantantes Animi</em> som jeg hade den store glæde å være formann for. En av studenterskandinavismens fremmeste skikkelser, <em>Carl Ploug, </em>var alltid mann for fedrelandsk demokratisk patos, og hans sang "Til avsked" fortjæner et større publikum.<br /><br />Den er gennemsyret av <em>Herders </em>tanker om Verdens nasjoner som en del av en himmelsk plan, en tanke som kanske ennu har en viss udbredelse og som jeg har mødt blandt enkelte færinger. Andre dele av sangen rummer observasjoner som med en tidssvarende formulering stadig kan bruges, om enn Nordens politiske integrasjon i dag overhales av Europas; thi Nordens kulturelle integrasjon er enn ikke begynnt.<br /><br />Carl Ploug skrev sangen til avsluttningen av studentermødet i 1845. Melodien er av H.E. Krøyer:<br /><br />TIL AVSKED<br />Et ord ennu. Vårt samlivs daglys svinner, (studentermødet)<br />om korte timer er dets fryd forbi;<br />da syssler tanken med de rige minner,<br />og hjertet nynner sagnets melodi,<br />momentets perlekrans i støvet ruller,<br />og livets allvår tynger på vår skulder!<br /><br />Kom I da, brødre, hid kunn for å skue<br />i broget glans nordhavets dronningstol; (Køpenhavn)<br />kunn for å kryste nydelsernes drue<br />og vågne trette opp med neste sol?<br />Nei, der var inhåld i vår ungdomsgammen;<br />en mektig tanke drev og bannt oss sammen.<br /><br />Og det var den at livets Herre hented<br />av samme kilde våre årers blod, (folkeligt slektskap)<br />det samme språg på våre læper prented (det nordiske)<br />og drog vår higen av den samme rod,<br />gav oss i odel efter våre fedre<br />det samme hjemm å verge for og hædre. (det nordiske fedreland)<br /><br />Og det var den at, som av store minner<br />vi fikk i varetekt den samme skatt (felles historie)<br />som oss én tro, ett åndens præg forbinner, (felles religion og kultur)<br />er oss det samme mål i tiden satt: (en historisk forpliktelse)<br />å kempe fremst i folkenes bravalle (for demokratiet)<br />frigøre Verden atter eller falle.<br /><br />Og denne tanke ei med glæden slukkes,<br />den dør ei bort med våre stemmers klang:<br />med eder over havets strømm den vugges,<br />hos oss den spirer på den grønne vang;<br />den giver mod å trodse dage mørke,<br />den giver sinnet kraft og armen styrke.<br /><br />Den lærer oss at stammens skillte grene (de tre riger)<br />som sygned hen i mørke makters bånd,<br />må til et enigt hele sig forene,<br />da er vår skæpne i vår egen hånd. (folkestyret)<br />så far da vell! Vårt felles løsen være:<br /><em>For Nordens enhed, Nordens segr og ære!</em><br /><br />Og hvad er det så for observasjoner som også i dag kan bruges? At allt det som binner Norden sammen, også i vår tid kan være grundlaget for en felles offentlighed. Ennu finnes ingen felles medier, hverken trykkte eller elektroniske. Dagbladene opptager bare artikler på én målform, selv i Norge.<br /><br />Ennu finnes ingen felles videregående uddannelsessystemer. Ennu finnes ikke en felles litteratur. For hundrede år siden var vi tett på, men i dag oversettes nesten alle bøger imellem de fire skriftnormer frem for å udgis i originalversjonen i hele Norden, kanske med en ordliste i margenen.<br /><br />Allt dette er spill av tid og penge og fører blott til at vi aldrig venner oss til synet av hinannens dialekter. Skal Norden fortsette ad denne veg?Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-42294265740817234802009-02-21T19:19:00.013+01:002012-01-27T05:16:33.623+01:00Modersmål i Bengalen og i Netto<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg39OopkG72wqowNKEFftScv6L5xafSWZhp548oVNrGk6w1Ext-lMhNonxFSG2tPT3_iMEUf345TUQ6kFgaEYkOhLCKXibP-_56fiLM87CFw8SPDtloCo73He3C7GnoQNovkCDM_-76T5oG/s1600/300px-Flag_of_Bangladesh_svg.png"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 120px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg39OopkG72wqowNKEFftScv6L5xafSWZhp548oVNrGk6w1Ext-lMhNonxFSG2tPT3_iMEUf345TUQ6kFgaEYkOhLCKXibP-_56fiLM87CFw8SPDtloCo73He3C7GnoQNovkCDM_-76T5oG/s200/300px-Flag_of_Bangladesh_svg.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538091325148084466" /></a> Det er i dag UNESCOs internasjonale modersmålsdag. Tradisjonen kommer fra Bangladesj hvår kampen for det bengalske språgs ligeberettigelse på denne dato krævede dødsoffre. Dagen bruges dærfor til å markere retten til modersmål og til å feire språglig mangfåldighed i verden.<br /><br />Modsettningsforhåldet mellem enhed og mangfåldighed er et tilbagevendende emne i filosofiens historie. Språglig mangfåldighed er en av de ting som gør verden værd å leve i. Samtidig kan den bli et tveægget sværd når uinteressante forskelle mellem dialekter blir til uoverstigelige hindringer om der går statsgrenser eller nasjonale grenser gennem språgområdet, og om vi venner oss av med å omgås dem på den annen side. Under disse forhåld kræver det en vedvarende bevisst insats å bevare et språgfellesskap. Den er dessverre ikke til stede i Norden.<br /><br />Når man som skandinavist tenker på sitt modersmål som nordisk, er det med bekymring at man ser det falle fra hinannen. Nesten all språgforandring i Norden fører dialekterne bort fra hverandre. Vi færdes ikke i samme offentlige rumm, og vi har ikke øren for hverandres målformer. Oftere og oftere taler nordboer et fremmedspråg sammen. I Danmarks Radio gennemføres intervju med selv nordmenn med klar og tydelig bokmålslignende dialekt ved at en dansk speaker avbryder for å fortelle oss på dansk hvad der blir sagt. Hvårnår skal vi så høre norsk?<br /><br />Bengalen komm i fare for å gå ad samme veg da Pakistan i 1948 inførte det vestpakistanske hindustani (av politiske grunde kallet urdu) som officiellt språg i hele landet. Om bengali i Østpakistan var blevet reduceret til hjemmespråg, kunne det ha begynnt en selvstendig språgforandring bort fra Vestbengalen i Indien. Oppgøret med hindustani var dærfor ikke blott begynnelsen til et selvstendigt Bangladesj, men også til bevarelsen av bengalsk felles språg og felles offentlighed på tværs av grensen. Lenge leve Bengalens enhed.<br /><br />I Norden har vi ikke politiske modsettningsforhåld som kræver dødsoffre, men de oppdeler språgområdet, ganske ligesom det serbokroatiske og det hindustanske (hindi og urdu), for de bevirker at vi nordboer ikke er oppmerksomme på å oppretthålde en felles offentlighed som kan dempe språgoppsplittningen; sådan behøver det ikke å være. Tyskland og Østrig så vell som Holland og Flandern lar ikke deres felles språg være et problem i forhåld til deres ulige nasjonale identiteter, men oppretthålder en balance mellem enhed og mangfoldighed. Kan vi lære av dem?<br /><br />Mangfåldigheden er vakker, og all språglig og menneskelig mangfåldighed skyldes jo i sidste ende politiske og historisk-geografiske forhåld. Alligevell ville det være synd om mangfåldighedens pris for oss var Norden selv. Det er vanskeligt å gøre denne skandinavisme til en ideologi for så skulle den gelde overallt og til alle tider, og så skulle vi ønske å ha bare ett språg på Jorden; det ville være en forskrekkelig verden. Alligevell byder min nordiske identitet mig å arbeide for at den nordiske mangfåldighed ikke blir for stor.<br /><br />I disse tider er der trøst å hente i supermarkedet - av alle steder. Når man bor i en grenseby som Køpenhavn er det en fornøyelse å oppleve hvårdan de fleste medarbeidere i Netto i disse år er svenske; hvårfor ved jeg ikke. Men kommunikasjonen forløper upåklageligt. Der hilses på svensk og svares på dansk, spørgsmål stilles på dansk og besvares på svensk. De forskellige tallord bruges side om side. For nylig blev jeg hilst med et "tjænare" hvilket er ganske eksotisk å oppleve i et supermarked. Lenge leve køen i Netto og dens lille bidrag til Nordens enhed!Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4440485527094919622.post-28446057890597620682009-01-05T23:15:00.030+01:002012-01-27T06:02:29.621+01:00Præambel om rettskrivningen<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuBnT-aO3PDsiFi9h91vXVRxCeSJpbJ3e950V_fhHAQ_isH8v-vpRWQ8aYkCKNGVBv0PjeRTB_YlRE37s_hFEyYINpUFOAs93KZnqcCmusAZZPYTMjoJdpeFykFOeccspa7nRzUkAir6M1/s1600/imagesCA31GQP0.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 70px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuBnT-aO3PDsiFi9h91vXVRxCeSJpbJ3e950V_fhHAQ_isH8v-vpRWQ8aYkCKNGVBv0PjeRTB_YlRE37s_hFEyYINpUFOAs93KZnqcCmusAZZPYTMjoJdpeFykFOeccspa7nRzUkAir6M1/s200/imagesCA31GQP0.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538111633552119042" /></a> <em>DET NORDISKE SPRÅG</em> finnes i dag i fire officielle skriftnormer: Nynorsk, svensk, dansk og bokmål. Der finnes tre typer av forskelle mellem disse normer:<br /><ol><li>Forskelle som skyldes en forskell i udtalen</li><li>Forskelle som språghistorisk skyldes en forskell i udtalen, men hvår en annen stavemåde som ikke ligger fjernere fra udtalen, i dag lige så vell kan inføres dærsom den bringer de forskellige rettskrivninger sammen.</li><li>Forskelle som allene skyldes forskellige rettskrivningstradisjoner.<br /></li></ol><p>Målet med rettskrivningen i denne blogg er å fjerne forskellene av annen og tredje type imellem de nordiske skriftnormer så bare første type, forskelle i udtalen, skiller dem, ganske som det i dag er tilfellet mellem bokmål og nynorsk. Da man betrakter disse to målformer som samme språg, vil man med de nedenstående endringer i princippet kunne betrakte alle fire nordiske skriftnormer som varianter av <em>samme språg</em>.</p><p>Endringerne er et skritt på vegen mod den visjon at hele Norden kan komme til at virke som et enkelt språgområde med øget kulturellt samarbeide, med felles litteratur og medier, og hvår alle nordboer språgligt færdes i samme offentlige rumm.</p><p>Om man nu frykter for udslettelsen av dansk, norsk og svensk som språg, kan jeg berolige med at allt dette er en utopi. Norden går ikke i denne rettning - tværtimod. Det nordiske språgfellesskap er truet som aldrig før, og denne blogg er blott en spæd røst som skal mane til eftertanke for at vi kan besinne oss på hvad der er i fare for å gå tapt. </p><p>Inspirasjonen til rettskrivningsreformer for det nordiske språgs skriftnormer kommer fra Allan Karkers bog <em>Nordisk retskrivning - den ideale fordring</em> (1977) hviss forslag hær er gjort mere vidtgående. Rettskrivningsendringerne som bruges i denne blogg når der skrives på dansk, og når der citeres norske og svenske tekster, følger nedenfor. To fagudtrykk: Ved <em>morfemkonstans</em> forstås at et morfem (en orddel) så vidt muligt staves ens under bøyning. En <em>diftong</em> er to vokaler i trekk i én stavelse.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5Nq-iUV2N4UX-R6PLAlYEPJrhDrFKXuu7R9dH2_DbByZzz-dn9WgnXtZVoJT9YdzZo1wKSGdEWfrwPBM5VI8OiRexr6Av1eIRxv-hq4BrU_OpwO7d4t1bGihhfL0N38SGoR31sJWgAtB8/s1600/139px-Flag_of_Denmark_svg.png"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 139px; height: 105px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5Nq-iUV2N4UX-R6PLAlYEPJrhDrFKXuu7R9dH2_DbByZzz-dn9WgnXtZVoJT9YdzZo1wKSGdEWfrwPBM5VI8OiRexr6Av1eIRxv-hq4BrU_OpwO7d4t1bGihhfL0N38SGoR31sJWgAtB8/s200/139px-Flag_of_Denmark_svg.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538131221342711666" /></a><br /><br /><br /><br /><br /><br /></p><p>DANSK<br /><br />D1. Karker: Præposisjonen <em>af</em> endres til <em>av</em>. Det fjerner den siste uregelmessighed fra dengang /w/ betegnedes med <em>f </em>eller <em>ff</em>. Dessuden er udtalen i sammensettninger altid /aw/. Endringen gir overensstemmelse med norsk og svensk og gør stavningen <em>lettere </em>(en uregelmessighed er fjernet).<br /><p>D2. Karker: <em>gt</em> i ordstammer endres til <em>kt</em> (<em>magt, rigtig > makt, riktig</em>). Det retter opp på en uregelmessighed da /g/ i andre konsonantgrupper skrives med <em>k. </em>Stavemåden med <em>g </em>behåldes i bøyninger av stammer med <em>g </em>av hensyn til morfemkonstansen (<em>sagt</em>, <em>søgt</em>). Endringen gir overensstemmelse med svensk og norsk. Stavningens sværhedsgrad er <em>uendret</em> eller <em>en smule lettere</em> (stadig to mulige stavemåder, men med en mere logisk fordeling).</p><p>D3. Karker: Fordelingen av <em>nd</em> og <em>nn</em> endres efter etymologiske principper (<em>finde, kende</em> > <em>finne</em>, <em>kenne</em>). Stavemåderne er blandet sammen fordi begge lyde i olddansk fallt sammen i [nj], skrevet <em>nd</em>, hvårimod <em>nn </em>komm til å betegne /n/ efter kort vokal. Udtalen [nj] er bevaret hos eldre jyder, men andre skelner ikke, og fordelingen kan dærfor bringes i overensstemmelse med norsk og svensk, medens stavningens sværhedsgrad forblir <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling).</p><p>Endringen innebærer også at adverbiet <em>ind</em> endres til <em>in</em> idet konsonaten her skrives enkelt ifølge undtagelsen til punkt 5 nedenfor. Denne endring gør stavningen <em>lettere</em> da forskellen mellem <em>ind- </em>og fremmedordenes <em>in- </em>opphæves.</p><p>D4. Karker: Fordelingen av <em>ld</em> og <em>ll</em> endres efter etymologiske principper (<em>falde, snilde</em> > <em>falle</em>, <em>snille</em>). Stavemåderne er blandet sammen fordi begge lyde i olddansk fallt sammen i [lj], skrevet<em> ld</em>, hvårimod <em>ll</em> komm til å betegne /l/ efter kort vokal. Udtalen [lj] er bevaret hos eldre jyder, men andre skelner ikke, og fordelingen kan dærfor bringes i overensstemmelse med norsk og svensk, medens stavningens sværhedsgrad forblir <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling).</p><p>D5. Konsonant skrives dobbelt efter kort, trykksterk vokal, også finalt hvilket ikke er tilfellet i dag (<em>stok, hat, hop, ven, os</em> > <em>stokk</em>, <em>hatt, hopp, venn, oss</em>). Karker foreslår hær de norske regler for dobbeltskrivning, medens jeg heller mere til de svenske regler - også foran avlednings- og bøyningsendelser - da dette gir den største morfemkonstans (se også svensk, punkt 5). </p><p>Dobbeltskrivningen gelder dog ikke <em>j </em>og <em>v</em> som står for halvvokaler /j, w/, og ei heller <em>g</em> når det står for /w/ (<em>dog</em>, <em>og</em>), medens <em>gg </em>her vil stå for /g/. Bogstavet <em>d </em>frembyder<em> </em>dessuden et særligt problem da dansk har mange eksempler på vokalforkortelse før finalt <em>d </em>når stavelsen ikke har <em>stød </em>(<em>fad</em>, <em>bad</em>); når <em>d</em> ikke er finalt, er vokalen derimod lang (<em>fadet</em>, <em>badet</em>). Karker foreslår å undta <em>d </em>og <em>r </em>fra dobbeltskrivningen finalt.</p><p>Forskellen mellem lang og kort vokal er imidlertid i någen grad i oppløsning i dansk foran <em>d </em>og <em>r - </em>hvilket er et problem for språgfellesskapet. Under disse forhåld gir det den enkleste stavning med størst mulig morfemkonstans, at man helt undviger vekslen mellem <em>d </em>og <em>dd, </em>og en sådan regel vil faktisk<em> </em>samtidig gi en større nordisk lighed. Enkeltskrivning geninføres i bøyninger som <em>bud</em> - <em>buddet</em> > <em>budet;</em> finalt <em>dd </em>bruges<em> </em>bare ved kort vokal med stød (sjeldent; mest imperativer: <em>sidd, rydd</em>)<em> </em>samt i andre ord hvår vokalens udtale tilsiger det (<em>flådd</em>, <em>odd</em>), og <em>d </em>hhv<em>. dd </em>fasthåldes i bøyning. <em>r </em>bør følge hovedreglen og fordobbles efter kort vokal så der oppnås morfemkonstans; undtagelser er hyppige småord: <em>er, var.</em></p><p>Småordene <em>han, ham, hun, man, den, dem, hvem, men, hen, igen, at, et, til, om, hos, frem, in </em>(se punkt 3), <em>som </em>samt<em> gen-, sam-, -som, -dom, -dan</em> og modalverberne <em>kan, skal </em>og<em> vil </em>bør dog skrives med enkelt konsonant hvilket også vil gelde <em>bør, tør </em>samt <em>gør. </em>Disse ord har en høy frekvens og må ha en enkel stavemåde om enn det for någle ord vil medføre vekslen med dobbeltskrivning under bøyning. Den høye frekvens minsker i sig selv staveproblemer i denne forbinnelse.</p><p>Tredobbelt skrivning av konsonanter bør nokk fortsatt undviges (<em>enn + nu = ennu</em>) om enn det kan gi et problem med skelnen mellem <em>bunne</em> (flertall av subst. <em>bunn</em>, /'bonə/) og <em>bunne</em> (flertall av ptc. <em>bunnen</em>, /'bon:ə/.</p><p>Endringen til dobbeltskrivning vil gi overensstemmelse med svensk og norsk og gøre stavningen <em>lettere</em> da den for mange skolebørn svære vekslen mellem enkelt- og dobbeltskrevet konsonant avskaffes.</p><p>D6. Finalt <em>g</em> efter langt <em>æ</em> er et særligt problem da der i dag i en del ord veksles med ikke-finalt <em>gg</em> som om vokalen var kort (<em>hæg </em>(bot.), <em>læg</em>, <em>skæg</em>, <em>væg</em>, <em>æg </em>(comm.), <em>æg </em>(neutr.)). Den er imidlertid forlenget, og <em>gg</em> står hær blott for udtalen /g/ i modsettning til /j/ - som er vanlig efter lang vokal. På grund av /g/-udtalen kan dette ikke endres. Jeg foreslår å stave med <em>æ+gg</em>, også finalt. Det skal så inlæres separat at <em>æ</em> antyder lang vokal (se punkt 7), og at <em>gg</em> hær<em> </em>angir /g/-udtalen, ikke vokallengden, hvilket under alle omstendigheder er uregelmessigt - til gengeld oppnås morfemkonstans så stavningens sværhedsgrad vil være <em>stort set uendret</em>.</p><p>D7. Karker: Fordelingen av <em>æ</em> og <em>e</em> stående for kort /æ/ endres efter etymologiske principper i overensstemmelse med norsk (<em>næste, mænd</em> > <em>neste</em>, <em>men</em><em>n</em>) hvår dansk og svensk i dag har en arbitrær fordeling. Hærmed vil <em>e </em>være den alminneligste stavemåde, medens <em>æ</em> blott finnes i former hvår det er avledt av <em>å </em>(<em>væske</em>, <em>færre</em>)<em>.</em> Dette vil gi langt større lighed med norsk og (reformeret) svensk, og stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret </em>(stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling) eller kanske en smule <em>lavere</em> (langt færre eksempler på <em>æ</em>).</p><p>D8. I enkelte tilfelle av at <em>e</em> står for /æ:/, endres til <em>æ</em> i overensstemmelse med svensk (<em>her</em>, <em>der</em> <em>tjene</em> > <em>hær,</em> <em>dær</em>, <em>tjæne</em>). Endringen vil gi større overensstemmelse med dette, men mindre lighed med bokmål. Det er vanskeligt å avbalancere hensynene i disse tilfelle, men jeg vurderer at lighed med svensk må tilstræbes da dansk og bokmål allerede ligner hverandre rigeligt. Dessuden er det allerede en tilvannt sag at dansk ofte har <em>æ </em>hvår bokmål har <em>e.</em> Stavningen blir <em>lettere</em> da en uregelmessighed fjernes. Stavemåden <em>der</em> (rel. pronomen og foreløpigt subjekt) kan fasthåldes (større lighed med norsk/svensk <em>det</em>) da hær er kort vokal.</p><p>D9. <em>ds</em> endres til <em>ss</em> (før konsonant <em>s</em>) når dette gir overensstemmelse med norsk og svensk. En del danske ord har <em>ds </em>hvår norsk har <em>ss </em>og svensk har <em>ts.</em> Visse ord har derimod <em>ss </em>i begge disse skriftnormer, og dansk kan hær endre til <em>ss </em>(<em>klods, kryds, bedst, sidst > kloss, kryss, best, sist</em>).<em> </em>Karker oppgir tanken da reformen forekommer for tilfeldig. En omfordeling av <em>ll </em>og <em>ld</em> henhåldsvis <em>nn </em>og <em>nd</em> er imidlertid lige så tilfeldig for den allminnelige språgbruger så det gør neppe någen forskell om man omfordeler <em>ds</em> og <em>ss </em>(<em>s </em>før konsonant) Stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret </em>(stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling). </p><p>D10. Infinitivmerket <em>at</em> endres til <em>å</em> i overensstemmelse med norsk. Denne udtale er alminnelig i både dansk og svensk så endringen vil være en tilnærmelse både mellem de tre skriftnormer og til udtalen (hvilket kan føre til at færre feilaktigt skriver <em>og</em>); endringen gør stavningen <em>lettere. </em>Karker avstår fra endringen, men åpner mulighed for at den kan være valjfri - det er også en mulighed, og hær foretrekkes den.</p><p>D11. Karker: Verbalformerne <em>bede, beder, blive, bliver, give, giver, have, lade, lader, tage, tager</em> suppleres med <em>be, ber, bli, blir, gi, gir, ha, la, lar, ta, tar</em>. <em>havde</em> endres til <em>hade</em>. Inførelsen av disse kortformer er en tilnærmelse både til norsk og svensk og til udtalen så endringen gør stavningen <em>lettere</em>.</p><p>D12. Fremmedord staves lydrett når det gir overensstemmelse mellem språgene. I hovedsagen erstattes <em>x</em>, <em>z, u </em>/y/ og <em>-tion</em>, <em>-sion</em>, <em>-ssion </em>med <em>ks</em>, <em>s</em>, <em>y</em> og <em>-sjon (excentrisk, zone, kostume, station, version, diskussion > ekscentrisk, sone, kostyme, stasjon, versjon, diskusjon</em>). Fremmedords integrasjon i språget kan være et staveproblem, særligt da denne ofte veksler fra skriftnorm til skriftnorm. Ifølge Karker må det vurderes i enkelttilfelle hvad der gir den største nordiske lighed. De ovenstående endringer bør ikke være i konflikt med dette.</p><p>Å gøre fremmedordenes stavning lydrett kan være et problem i forhåld til inlæring av fremmedspråg hvår stavningen er etymologisk, da man ikke vil kenne stavemåderne fra sitt eget språg. Som et <em>kompromis</em> mellem disse to hensyn fasthåldes hær <em>c</em> /s/ (<em>cc</em> endres til <em>kc</em>). Disse endringer vil gi større lighed med norsk og (reformeret) svensk og gøre stavningen <em>klart lettere</em>. Om der kan foretages flere felles assimilasjoner av fremmedord, må undersøges nærmere.</p><p>D13. <em>ej, aj</em> endres til <em>ei, ai;</em> <em>øj, oj, uj</em> til <em>øy, oy, uy</em>. (<em>nej</em>, <em>maj</em>, <em>høj</em>, <em>trojka</em>, <em>huje</em> > <em>nei</em>, <em>mai</em>, <em>høy</em>, <em>troyka</em>, <em>huye</em>) Det er med någen betenkelighed at jeg foreslår dette, men det er den eneste måde å komme omkring <em>diftongproblemet</em> på som også Karker behandler. Norsk har hær stavemåden med <em>i (y) </em>og kan ikke endre til dansk-svensk <em>j</em> idet stavningen av de "vestnordiske" diftonger i så fall vil synes fremmedgjort fra fellesskapet i skriftbilledet (<em>stein</em>, <em>løyse</em>, ikke <em>stejn</em>, <em>løjse,</em> da <em>ei </em>og <em>øy </em>er mere genkennelige som varianter av <em>e </em>og <em>ø</em>). </p><p>Løsningen synes å være at dansk og svensk i stedet endrer <em>ej </em>til <em>ei</em> hvilket for danskens vedkommende vil være en tilbagevenden til en eldre stavemåde. Norsk kunne hær komme de andre skriftnormer i møde ved å endre <em>øy</em> til <em>øi</em>, også hær en eldre stavemåde (<em>øy</em> er en etymologiserende undtagelse da man har både <em>oi </em>og <em>ui</em>), så man vil ha bare to stavemåder for /j/, men dette vil i tilfelle av "vestnordisk" diftong stadig gi norsk en uhensiktsmessig forskellighed fra <em>ø</em>;<em> øy</em> er mere genkenneligt. Derfor må dansk/svensk <em>øj også </em>endres til <em>øy.</em></p><p>Av hensyn til visse tilfelle av svensk diftong med <em>o</em> over for norsk/dansk med <em>ø</em> (f.eks. <em>stoja</em> vs. <em>støye</em>) bør denne diftong for lighedens skyld staves <em>oy </em>overallt;<em> </em>hærmed har man også et mere gennemskueligt principp for fordelingen av <em>i </em>og <em>y</em> (hhv. efter rundet/urundet vokal), særligt om også <em>uj </em>endres til <em>uy</em>. I øvrigt er <em>oy- </em>og <em>uy-</em>diftongerne ganske sjeldne i Norden.</p><p>Dessverre vil disse endringer allt i allt medføre tre forskellige stavemåder for /j/: før vokal <em>j, </em>efter urundet vokal <em>i, </em>efter rundet vokal <em>y </em>(og i dansk også <em>g </em>efter fortungevokal).<em> </em>Staveprincipperne vil på dette punkt være <em>mere komplicerede</em>, men ikke nødvendigvis <em>sværere </em>idet fordelingen av stavemåder er klart gennemskuelig (diftongerne kan eventuellt inlæres som helheder - hvilket er opplagt på grund av /aj/- og /åj/-udtalen av <em>ei </em>og <em>øy</em>). Til gengeld <em>elimineres en viktig principiell forskell mellem stavetradisjonerne</em> i Norden, så der ikke finnes andre forskelle enn dem som udtalen tilsiger (type 1).</p><p>I øvrigt bør <em>vejr </em>endres til <em>vær. </em>Sammenhengen med verbet <em>veire </em>må så oppgis, men er i forvegen uklar for de fleste; dette gir <em>lettere</em> stavning og større språgfellesskap.</p><p>D14. <em>b</em> efter lang vokal endres til <em>p</em> efter etymologiske principper (<em>håbe</em>, <em>løbe</em> > <em>håpe</em>, <em>løpe</em>). I den danske lydforandring medfører <em>klusilsvekkelsen </em>at /p/, /t/ og /k/ efter lang vokal blir til <em>b, d </em>og <em>g. </em>Dog står de to sistnevnte skrivemåder i dag for spiranter/hemmelyd eller approksimanter, mens <em>b </em>ennnu står for /b/, en klusil/lukkelyd. Imidlertid har dansk ikke lengere forskell mellem /p t k/ og /b d g/ inne i ordet: <em>p </em>(og <em>t </em>og <em>k</em>)<em> står </em>faktisk for<em> </em>/b/ (hhv. /d/ og /g/), både i konsonantgrupper (<em>hjælpe</em>, <em>trampe</em>, <em>slapt</em> - jevnfør Karkers endring av <em>gt </em>til <em>kt</em>) og ved dobbeltskrivning (<em>hoppe, slippe</em>) samt (sjeldent) ved enkeltskrivning (<em>type</em>, <em>trope</em>). </p><p>Alltså kan /b/ hær lige så godt skrives <em>p</em> hvilket allerede finnes i fremmedord. til gengeld må <em>b</em> fasthåldes i andre fremmedord (<em>møbel</em>, <em>stræbe</em>) samt i <em>peber</em> der har /w/. Endringen er en viktig tilnærmelse til norsk og svensk da en tredjedel av klusilsvekkelsen grafisk elimineres, og stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling).</p><p>D15. Fordelingen av <em>eg</em> og <em>ei</em> (tidligere <em>ej</em>) henhåldsvis <em>øg</em> og <em>øy</em> (tidligere <em>øj</em>) endres efter etymologiske principper (<em>vej</em>, <em>eje</em>, <em>løj</em>, <em>føje</em> > <em>veg</em>, <em>ege</em>, <em>løg</em>, <em>føge</em>). Det er med den største betenkelighed at jeg foreslår denne endring, samt de to følgende, som grafisk skal eliminere den danske <em>spirantsvekkelse</em> hvårved (blandt annet) olddansk <em>gh</em> blir til <em>v</em> eller <em>j</em> efter vokal medens norsk og svensk udvikkler /g/. De fleste nulevende danskere udtaler det <em>g</em> som oppstår av klusilsvekkelsen (ovenfor), mage til det <em>j/v</em> som oppstår av spirantsvekkelsen: /j/eller /w/. Dette sammenfall er et tilbageskritt for den nordiske språgforståelse, men åpner mulighed for å vende tilbage til stavemåden <em>g.</em></p><p>Betenkeligheden skyldes at endringen vil fjerne dansk fra bokmål som har samme forandring efter <em>e </em>og <em>ø </em>(formodentlig et dansk superstrat). Igen: når en reform vil gi større lighed med svensk (og i dette tilfelle også med nynorsk) hvår lighed virkelig behøves, må dette foretrekkes idet ligheden med bokmål allerede er rigelig stor - og vil bestå i udtalen hvårfor danskskrivende neppe vil ha problemer med bokmåls stavemåder. Dessuden må man antage at bokmålskrivende kenner de ikke-spirantsvekkede stavemåder fra deres nynorskundervisning.</p><p>Dansk hade intil 1955 mulighed for stavemåderne <em>dejg, fejg, sejg </em>hvår man dessverre avskaffede <em>g</em>'et i stedet for <em>j</em>'et hvilket ovenstående reform vil gøre annerledes. Dessuden oppnås grafisk overensstemmelse mellem <em>veg</em> og <em>vegne. </em>Ligheden med adjektivet <em>veg </em>og præteritumformen<em> veg</em> (med /e:/) som skyldes klusilsvekkelsen (svensk, begge: <em>vek</em>), kan eventuellt undviges ved hær at skrive med <em>é</em>; dærimod må formen <em>høy </em>(svensk: <em>høg</em>) trods allt veljes til forskell fra <em>høg </em>(svensk: <em>høk</em>), men den er ikke allt for forskellig fra svensk <em>høyd </em>og <em>høya</em>. Muligvis skal stavningen <em>øye</em> (subst.) også veljes frem for <em>øge</em> for å skelne verbet <em>øye </em>"gennemse" fra <em>øge </em>(svensk: <em>øka</em>).</p><p>Endringen vil tilnærme dansk til svensk og nynorsk, og stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret</em>: Skrift til lyd-forhåldet vil stadig være tvetydigt (<em>eg </em>og <em>øg</em> kan både være /e:j/, /ø:j/ og /aj/, /åj/), og lyd til skrift-forhåldet ligeså (/aj/ og /åj/ kan både være <em>eg, øg </em>og <em>ei, øy</em>), blott med en annen fordeling.</p><p>I ord som <em>lejr, sejr</em> kan ved endringen inskydes et <em>e</em>: <em>leger, seger, </em>hvilket er en tilnærmelse til både svensk og til udtalen, en stavemessig <em>lettelse</em>.</p><p>D16. Fordelingen av <em>og</em> og <em>ov</em> henhåldsvis<em> ag</em> og <em>av</em> endres efter etymologiske principper (<em>skov, lov, savne, bavn</em> > <em>skog, log, sagne, bagn </em>(i formerne med <em>a </em>er etymologien rettelig <em>ak</em>))<em>.</em> Formen <em>bov</em> (svensk: <em>bog</em>) må dog fasthåldes til forskell fra <em>bog </em>(svensk: <em>bok</em>). Forskellen mellem <em>log </em>og <em>lov </em>må inlæres - til gengeld undviges problemer med <em>lege </em>og <em>leje </em>samt<em> løj - løgn, eje - egen </em>som alle får <em>g, </em>jevnfør ovenfor.<em> </em>Formerne <em>lav, tav</em> må fasthåldes til forskell fra <em>lag</em>, <em>tag </em>og<em> </em>på grund av det klarere forhåld til udtalen da <em>ag </em>kan være tvetydigt i udlyd (<em>a </em>kan være både langt og kort når <em>g = </em>/w/). Former med forlenget <em>a</em>, /a:w/ (<em>have</em>, <em>lav</em>, <em>lave</em>, <em>mave</em>, <em>sav</em>), kan ikke endres da <em>a </em>hær er blevet fortungevokal). Endringen er en tilnærmelse til svensk og begge slags norsk, og stavningens sværhedsgrad er <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling).</p><p>D17. Fordelingen av <em>ig</em> og <em>i</em> henhåldsvis <em>ug</em> og <em>u</em> endres efter etymologiske principper (<em>sti</em>, <em>tie</em>, <em>hu</em>, <em>bue</em> > <em>stig</em>, <em>tige</em>, <em>hug</em>, <em>buge</em>). Det kan synes radikalt å inføre stumme bogstaver. Imidlertid finnes disse allerede i stavningen, blott med en annen fordeling. Det er dessuden av språghistoriske grunde det normale at dansk vil ha en stumm konsonant mellem to vokaler. Undtagelser til dette skyldes bortfall av olddansk <em>dh </em>og <em>v </em>ved spirantsvekkelsen <em>(skue, drue</em>)<em>,</em> og disse <em>undtagelser</em> vil hærmed bli <em>færre</em>. Endringen er en tilnærmelse til svensk og nynorsk medens forhåldet til bokmål vil være som beskrevet i punkt 15. Stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret</em> (stadig mulighed for stumm konsonant eller fravær av samme, blott med en annen fordeling). Verbet <em>du</em> (svensk: <em>duga</em>) kan ikke endres da infinitiver må ende på vokal. Kanske bør <em>muglig </em>med to stumme <em>g</em>'er undviges, også da ligheden med nynorsk <em>mogleg </em>neppe oppveger forskellen fra bokmål <em>mulig,</em> svensk <em>møylig.</em></p><p>D18. Fordelingen av <em>rg </em>og <em>rv </em>endres efter etymologiske principper (<em>torv, kurv, farve</em> > <em>torg</em>, <em>kurg, farge</em>) hvilket vil være en tilnærmelse til svensk og norsk medens stavningens sværhedsgrad er <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling).</p><p>D19. Hvår <em>og</em> står for /å:w/, endres til <em>åg </em>om dette gir overensstemmelse med norsk og svensk (<em>sprog</em>, <em>tog</em> > <em>språg</em>, <em>tåg</em>). Denne udtale finnes, muligvis på grund av dissimilasjon, i en del ord hvår en stavemåde med <em>å </em>også vil være en tilnærmelse til udtalen. Av hensyn til den nordiske lighed må <em>o </em>dog oppretthåldes i andre slige ord (<em>bog</em>, <em>klog</em>) hvårfor begge stavemåder stadig vil finnes, blott med en annen fordeling, så sværhedsgraden vil være <em>uendret. </em>I kombinasjon av punkt 16 og 19 må <em>vove </em>(svensk: <em>våga</em>) endres til <em>våge </em>hvårved et staveproblem, forskellen fra det enslydende <em>våge </em>(svensk: <em>vaka</em>), elimineres.</p><p>I ordene <em>noget </em>og <em>nogen, nogle </em>må en endring til <em>någet</em> for morfemkonstansens skyld ligeledes medføre endring til <em>någen </em>og <em>någle </em>om enn en udtale med /å:/ i dag er sjelden i disse to former. Til gengeld for disse undtagelser vil <em>noget</em>, altid med /å:/, ikke lengere være en undtagelse. </p><p>D20. Hvår <em>or</em> står for /å:r/, endres til <em>år</em> om dette gir overensstemmelse med norsk og svensk (<em>vor</em>, <em>hvor, alvor</em> > <em>vår</em>, <em>hvår, allvår</em>). Endringen vil også være en tilnærmelse til udtalen, og da den uregelmessige stavemåde med <em>o</em> stort set vil være elimineret (undtagen i forstavelsen <em>fore-</em> hviss lighed med <em>for-</em> må oppretthåldes), vil stavningen bli <em>lettere</em>. </p><p>D21. Fordelingen av<em> o</em> og <em>å</em> før <em>ll/ld </em>endres efter etymologiske principper (<em>holde</em>, <em>vold, Lolland</em> > <em>hålde</em>, <em>våld, Lålland</em>). Det er en dansk konvensjon å skrive /å/ som <em>å </em>før <em>nn/nd</em>, men ikke før <em>ll/ld</em> hvår der bruges <em>o</em>. Endringen gir lighed med norsk og svensk; da begge stavemåder for /å/ fortsatt vil finnes, blott med en annen fordeling, vil stavningens sværhedsgrad være <em>uendret</em>.</p><p>D22. Fordelingen av <em>lj</em> og <em>lg</em> endres efter etymologiske principper og i overensstemmelse med svensk (<em>sælge</em>, <em>vælge</em> > <em>velje</em>, <em>selje</em>). På grund av den felles udtale /lj/ er fordelingen av disse stavemåder ofte uetymologisk. En tilnærmelse til svensk vil dog betyde en fjernelse fra bokmål hvår fordelingen er som i dansk, hvårfor det atter er med betenkelighed at jeg foreslår dette. Ifølge argumentasjonen ovenfor om lighed med svensk versus bokmål bør dog svensk efterlignes da bokmålskrivende vil kenne <em>lj</em>-formerne fra nynorsk. Da der stadig vil være to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling, vil stavningens sværhedsgrad være <em>uendret</em>.</p><p>I samme omgang kan de uetymologiske <em>g</em>'er i <em>solgte</em>, <em>valgte</em> osv. (og <em>spurgte</em>, <em>spørgsmål</em>) avskaffes: <em>sålte, valte</em> (<em>spurte</em>, <em>spørsmål</em>) hvilket gir lighed med norsk og svensk og med udtalen, en stavemessig <em>lettelse</em>.</p><p>D23. Mulighed for <em>aa</em> i stednavne avskaffes (<em>Ålborg</em>, <em>Åpenrå</em>). Bort med bagstræberiet, takk. Stednavne bør følge den alminnelige rettskrivning, særligt når den er fellesnordisk. Dessuden avskaffes et helt unødvendigt rettskrivningsproblem hvilket gør stavningen <em>lettere.</em> Personnavne kan vi ikke røre ved.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0uvI_1dOeDMc2b-JpGW3gwjW6lSBPbAYX39cc_DbqTBL9gtSlwCW9ITciT1byD73xbCh-hUH_YhsD3MolBONrm4_BfoLQZubTjcesvkl4i4pOuslhtXGmkymKgeJPIVxzPqwgwsDtmAmb/s1600/145px-Flag_of_Norway_svg.png"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 145px; height: 105px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0uvI_1dOeDMc2b-JpGW3gwjW6lSBPbAYX39cc_DbqTBL9gtSlwCW9ITciT1byD73xbCh-hUH_YhsD3MolBONrm4_BfoLQZubTjcesvkl4i4pOuslhtXGmkymKgeJPIVxzPqwgwsDtmAmb/s200/145px-Flag_of_Norway_svg.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538131225040112674" /></a><br /><br /><br /><br /><br /><br /></p><p>NORSK (begge slags)<br /><br />N1. <em>hv</em> som er avskaffet i enkelte ord i bokmål, geninføres hær i overensstemmelse med dansk så fordelingen blir etymologisk <em>(valp, veps, verv, virvel > hvalp, hveps, hverv, hvirvel</em>)<em>. </em>Ligheden med dansk og (reformeret) svensk vil bli større, og stavningens sværhedsgrad er <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling). At <em>h</em>'erne i sin tid blev avskaffet trods <em>hv-</em>formernes større lighed med nynorsk <em>kvalp/kvelp, kvefs, kvarv, kvervel</em> skyldes åpenbart at <em>v-</em>formerne også er gangbare i nynorsk hvår der ikke kan skrives <em>hv. </em>De må dærfor evt. behålles hær.</p><p>N2. <em>gj</em> og <em>kj</em> før fortungevokal endres til <em>g</em> og <em>k </em>(<em>kjenne > kenne, kjøpe > køpe skjære</em> > <em>skære)</em>. Stavemåden med <em>j </em>er en rest fra eldre dansk stavetradisjon og avspegler for så vidt udtalen, men er ganske inkonsekvent da den bare bruges før <em>æ, e </em>og <em>ø, </em>ikke <em>i, y, ei, øy. </em>Den<em> </em>palataliserede udtale er dessuden nesten enerådende så <em>j</em>'erne kan lige så godt undværes som i svensk; i enkelte ord som <em>kø, genser </em>vil stavningen ganske visst ikke kunne vise den ikke-palataliserede udtale, men det er så få, at det neppe vil oppvege den stavemessige <em>lettelse</em> ved å oppgi inkonsekvensen. Dessuden vil endringen være en tilnærmelse til svensk og dansk. </p><p>Endringen vil ikke gelde før trykksvagt <em>e, </em>der ikke er en fortungevokal: <em>ikkje, følgje, kyrkje </em>endres ikke. </p><p>N3. Enkeltkonsonant skrives dobbelt efter kort, trykksterk vokal i overensstemmelse med svensk (se også svensk: 5) som også skriver dobbelt før både avlednings- og bøyningsendelser, idet man hærved får den største grad av morfemkonstans (<em>bygning</em> > <em>byggning</em>, <em>felte</em> > <em>fellte</em>). Da dansk stavning hær skal laves helt om, bør man i samme omgang inføre samme principp i hele Norden; også finalt <em>m</em> efter kort, trykksterk vokal endres til <em>mm </em>(<em>fem > femm; </em>finnes allerede i imperativer, <em>svømm</em>). Fjernelsen av inkonsekvenserne vil gøre stavningen <em>lettere. </em></p><p>Småordene <em>han, ham, hun, man, den, dem, hvem, men, hen, igen, at, et, til, om, hos, frem/fram, som </em>samt<em> gen-, sam-, -som, -dom, -dan </em>og modalverberne <em>kan, skal, vil </em>fasthåldes, medens adverbiet <em>inn</em> endres til <em>in</em> i overensstemmelse med svensk og (reformeret) dansk. Disse ord har en høy frekvens og må ha en enkel stavemåde om enn det for någle ord vil medføre vekslen med dobbeltskrivning under bøyning. Den høye frekvens minsker i sig selv staveproblemer i denne forbinnelse. Endringen av <em>inn </em>til <em>in </em>gør stavningen <em>lettere</em> da forskellen mellem <em>inn</em>- og fremmedordenes <em>in</em>- opphæves.</p><p>N4. I tilfelle av at <em>e</em> står for /æ:/, endres til <em>æ</em> i overensstemmelse med svensk (<em>her</em> > <em>hær</em>, <em>der</em> > <em>dær</em>), en stavemessig <em>lettelse</em>, som også gir større lighed med (reformeret) dansk i någle høyfrekvente ord. </p><p>N5. I fremmedord geninføres <em>c </em>/s/. Dette må gennemføres i forlengelse av mine overvegelser (under dansk: 12) om assimileret kontra etymologisk stavning av disse ord. Dersom det skitserede kompromis skal være fellesnordisk, må norsk hær bringe offre. Endringen <em>vil</em> gøre stavningen sværere og skal derfor kanske være valjfri, men nordmennene vil få færre problemer med stavning av eksempelvis fransk og engelsk.</p><p>N6.<em> oi, ui</em> endres til <em>oy, uy </em>(<em>koi</em> > <em>koy</em>, <em>huie</em> > <em>huye</em>)<em>. </em>Av hensyn til de "vestnordiske" diftonger må dansk og svensk komme norsk i møde ved at endre<em> øj/öj</em> til <em>øy</em>. Samtidig bør <em>oj </em>endres til <em>oy </em>(se dansk: 13), og med <em>ui > uy </em>fås det lettest gennemskuelige principp for fordelingen av <em>i </em>og <em>y</em> i diftong (efter urundet hhv. rundet vokal). I øvrigt er <em>oy</em>- og <em>uy</em>-diftongerne ganske sjeldne i Norden.<br /><br />N7. De ganske få tilfelle av at <em>nd</em> er endret til <em>nn</em> i strid med etymologien, føres tilbage: <em>tenne</em>, <em>unnvike</em> > <em>tende</em>, <em>undvike</em>. Stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret</em>, da der stadig finnes to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling, og stavningen vil være tettere på dansk og svensk.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9sqtp7vr-sMsOLoXf1HnqpUkhiudo9XmOGb9JPJnPICi8I4ml91MdX0MvdNjKTXMONZ6OzM0cyYNDlmNwEvF1hX3pKXNyV0LDWdBUVNbfiZK1e18dnmuC9wbZwJ7tj6UfEOPDp1SUwRWM/s1600/168px-Flag_of_Sweden_svg.png"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 168px; height: 105px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9sqtp7vr-sMsOLoXf1HnqpUkhiudo9XmOGb9JPJnPICi8I4ml91MdX0MvdNjKTXMONZ6OzM0cyYNDlmNwEvF1hX3pKXNyV0LDWdBUVNbfiZK1e18dnmuC9wbZwJ7tj6UfEOPDp1SUwRWM/s200/168px-Flag_of_Sweden_svg.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5538131317887920098" /></a><br /><br /><br /><br /><br /><br /></p><p>SVENSK<br /><br />S1. Karker: <em>hv</em> geninføres <em>(vad, var, vila > hvad, hvar, hvila</em>)<em>.</em> Det kan undre at Karker foreslår dette da denne reform utvetydigt gør rettstavningen sværere idet den infører en ukennt stavemåde. <em>hv </em>avskaffedes i 1906 sammen med <em>f </em>og <em>fv</em> som tegn for /v/. De to siste endringer var gode fra et nordisk synspunkt, hvårimod avskaffelsen av <em>hv </em>dessverre<em> </em>førte til et någet annerledes skriftbillede i svensk. Jeg er enig i at en geninførelse er nødvendig fordi <em>hv </em>ikke kan avskaffes i bokmål av hensyn til ligheden med nynorskens <em>kv </em>(i dansk kunne man eventuellt avskaffe det om enn eldre nordjyder ennu har /hw/).</p><p>Problemet ved endringen er dog begrenset da det blott omfatter omkring 25 ord hvårav 5 er prominente spørgeord. Forskellige muligheder for stavning av samme lyd er sjeldent et problem i begynnelsen av ordet, muligvis fordi denne posisjon står sterkere i språgbrugernes bevissthed.</p><p>Endringen vil gøre stavningen moderat <em>sværere </em>(men gi færre problemer med engelsk <em>wh</em>). For så vidt kunne man til gengeld avskaffe <em>hj </em>overallt, da det står for /j/ hos alle nordboer med undtagelse av /hj/ hos eldre nordjyder. Imidlertid medvirker det grafiske <em>h </em>til å sammenbinne nordiske ordformer som <em>hjørne </em>versus <em>hørn</em>, <em>hjelte</em> versus <em>helt</em> og <em>hjemm </em>versus <em>hemm/heim </em>med /j/ overfor /h/ i udtalen. I betraktning av at ordbegynnelsen sjeldent gir staveproblemer, bør <em>hj </em>oppretthåldes.</p><p>S2.<em> </em>Karker: <em>x</em> endres til <em>ks (yx</em>, <em>blixt, växa > yks, blikst, veksa</em>)<em>.</em> Bogstavet <em>x </em>er i sig selv et rettskrivningsproblem da /ks/ også kan skrives <em>ks </em>(<em>riksdag</em>), og da bogstavet ikke kan deles selv om det står for to fonemer. Endringen vil gøre stavningen <em>lettere</em> og gi større lighed med dansk og norsk - samt med <em>finnsk</em> hvilket gør det en smule lettere for både finner og finnlandssvenskere å lære <em>andra inhemska språket.</em></p><p>S3. Karker: <em>ck</em> endres til <em>kk </em>(<em>stock</em>, <em>tacka</em> > <em>stokk</em>, <em>takka</em>).<em> </em>Bogstavet <em>c </em>står normalt for /s/ hvårfor <em>ck </em>for /kk/, en stavemåde der er inført fra tysk med bogtrykkerkunsten, udgør et mindre staveproblem. En tilbagevenden til <em>kk</em> vil gøre stavningen <em>lettere</em> og gi større lighed med dansk og norsk - og finnsk, til glæde for alle finnlendere.</p><p>S4. Karker: konjunksjonen <em>och </em>endres til <em>ok </em>(med enkeltskrivning da det er et hyppigt småord)<em>. </em>Stavemåden er i dag en uregelmessig arkaisme på linje med dansk <em>af</em>, ennda med en bogstavforbinnelse som bare forekommer i dette ord. Endringen gir større overensstemmelse med norsk og dansk og gør stavningen <em>lettere</em> (en uregelmessighed er fjernet). I adverbiet <em>också</em> ingår konjunksjonen <em>ock</em> som ifølge punkt 3 endres til <em>okk</em>. Dog kan stavningen lige så vell baseres på det etymologisk beslektede <em>ok </em>som medfører en hensiktsmessig kortere stavemåde for dette hyppige ord, <em>okså, </em>hvilket også er en tilnærmelse til norsk og dansk. </p><p>S5. Finalt <em>m</em> og <em>n</em> efter kort, trykksterk vokal endres til <em>mm</em> og <em>nn</em>. Dette finnes på svensk bare i enkelte ord i dag. Karker foreslår finalt <em>nn </em>på linje med norsk og reformeret dansk, og jeg følger endringen til dørs ved også å foreslå <em>mm </em>i hele Norden. Hærmed finnes ingen undtagelser til dobbeltskrivningsprincippet, og den størst mulige morfemkonstans sikres; begge dele gør stavningen <em>lettere.</em> Småordene <em>han, hon, man, den, dem, dom, hvem, men, igen, om, fram, som </em>samt<em> sam-, -sam, -dan</em> og modalverbet <em>kan </em>fasthåldes på grund av ordenes store hyppighed.</p><p>S6. Karker: Småordene <em>att, ett, till</em> og modalverberne <em>skall, vill </em>endres til <em>at, et, til, skal, vil. </em>Disse hyppigt forekommende ord vil dærmed, sammen med dem under punkt 5, undtagelsesvis have enkeltskrivning i samme udstrekkning i hele Norden. Det er mest praktisk med en enkel stavning for høyfrekvente ord; frekvensen minsker i sig selv staveproblemer i denne forbinnelse.</p><p>S7. Karker: <em>tt</em> (efter vokal) og<em> t</em> (efter konsonant) endres til <em>dt</em> i overensstemmelse med etymologien efter samme regler som i norsk (og i dansk, hær mindre hyppigt) dels i adjektiver (<em>gott, runt > godt, rundt</em>) og dels i verber (<em>stritt</em>, <em>sänt</em> > <em>stridt</em>, <em>sendt</em>). Endringen er for så vidt en geninførelse av en nu ukennt stavemåde, <em>dt</em>; til gengeld oppnås morfemkonstans i bøyningen (jevnfør <em>god, rund, strida, sända </em>med <em>d</em>),<em> </em>ganske som <em>g(g) </em>og <em>b(b) </em>bibehåldes foran endelser med <em>t </em>trods udtalen /kt/ og /pt/. Stavningens sværhedsgrad vil dærfor formentlig være <em>uendret</em>, og overensstemmelsen med dansk og norsk større<em>. </em>I trykksvag stavelse, i participier som <em>kastat</em> (intetkønn, felleskønn <em>kastad</em>), bør dog ikke skrives <em>dt</em> da språgbrugerne neppe oppfatter /t/ som to endelser; dessuden ville det gi forskell fra dansk og norsk.</p><p>S8.<em> ä</em> endres til <em>æ (lära</em>, <em>här</em> > <em>læra, hær</em>)<em>.</em> Karker avstår fra å geninføre gammelsvensk <em>æ </em>og <em>ø</em>, som blev erstattet med tysk <em>ä </em>og <em>ö </em>med bogtrykkerkunsten <em>(ae </em>finnes ennu i navne som <em>Ulvaeus</em>)<em>,</em> idet han vil ta hensyn til finnsk<em> </em>som til finners og finnlandssvenskeres fordel også har <em>ä</em> og <em>ö</em>, og argumenterer for at hyppigheden av <em>ä </em>ifølge punkt 10 vil være langt mindre. Jeg mener dog at det er en <em>conditio sine qua non</em> å geninføre <em>æ </em>og <em>ø</em> i svensk idet synet av <em>ä </em>og <em>ö</em> i høy grad får i hvert fall allminnelige danskere til å løpe skrigende bort. De udgør en grafisk barriære på linje med gammeldansk <em>aa</em> og må avskaffes. Stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret</em>,<em> </em>og ligheden med dansk og norsk langt større. I samme omgang kan den alfabetiske rekkefølge av <em>æ</em>, <em>ø</em> og <em>å</em> harmoniseres med dansk og norsk.</p><p>S9. <em>ö</em> endres til <em>ø</em> (<em>löpa, röd > løpa, rød</em>). Karker avstår fra denne endring ud fra samme argument om ligheden med finnsk. Om enn alle finnlendere har fordel av denne, kan ingen nekte at svensk og finnsk er to i alle henseender meget ulige og, så vidt vi ved i øyeblikket, ubeslektede språg. Ligheden med de danske og norske dialekter av vårt felles modersmål <em>må </em>vege tungere. Finnlenderne får til gengeld glæde av felles <em>ks </em>og <em>kk</em>, og forskellen fra <em>æ</em> og <em>ø</em> til <em>ä </em>og <em>ö</em> (som i finnsk må fasthåldes av hensyn til estisk) må føge sig til den rekke av vanskeligheder som nu engang er forbunnet med <em>andra inhemska språket</em>. Svenskens lighed med dansk og norsk vil være høyere, og stavningens sværhedsgrad <em>uendret</em>. Et finnsk tastatur må så kunne skifte mellem <em>Ää, Öö </em>og <em>Ææ, Øø, </em>f.eks. med Ctrl+å.</p><p>S10. Karker: Fordelingen av <em>æ</em> (tidligere <em>ä</em>) og <em>e </em>stående for kort /æ/ endres efter etymologiske principper i overensstemmelse med norsk (nästa, män > nesta, menn) hvår svensk og dansk i dag har en arbitrær fordeling. Hærmed vil <em>e</em> være den alminneligste stavemåde, medens <em>æ</em> blott finnes i former hvår det er avledt av <em>å</em> (vætska, færre). Dette vil gi langt større lighed med norsk og (reformeret) dansk, og stavningens sværhedsgrad vil være <em>uendret</em> (stadig to mulige stavemåder, blott med en annen fordeling) eller kanske en smule lavere (langt færre eksempler på <em>æ</em> (<em>ä</em>).</p><p>S11. Infinitivmerket <em>at</em> endres til <em>å</em> i overensstemmelse med norsk. Denne udtale er alminnelig i både svensk og dansk så endringen vil være en tilnærmelse både mellem de tre skriftnormer og til udtalen; endringen gør stavningen <em>lettere</em>. Karker avstår fra endringen, men åpner mulighed for at den kan være valjfri - det er også en mulighed, og hær foretrekkes den.</p><p>S12. Fremmedord staves lydrett når det gir overensstemmelse mellem språgene. I hovedsagen erstattes<em> z </em>og <em>-tion, -sion, -ssion</em> med <em>s </em>og <em>-sjon </em>(<em>zon, station, version, diskussion > son, stasjon. versjon, diskusjon</em>; om <em>x > ks</em>, se punkt 2). Fremmedords integrasjon i språget kan være et staveproblem, særligt da denne ofte veksler fra skriftnorm til skriftnorm. Ifølge Karker må det vurderes i enkelttilfelle hvad der gir den største nordiske lighed. De ovenstående endringer bør ikke være i konflikt med dette.</p><p>Å gøre fremmedordenes stavning lydrett kan være et problem i forhåld til inlæring av fremmedspråg hvår stavningen er etymologisk, da man ikke vil kenne stavemåderne fra sitt eget språg. Som et <em>kompromis</em> mellem disse to hensyn fasthåldes hær <em>c </em>/s/ (<em>cc</em> endres til <em>kc</em>). Disse endringer vil gi større lighed med norsk og (reformeret) dansk og gøre stavningen <em>klart</em> <em>lettere</em>. Om der kan foretages flere felles assimilasjoner av fremmedord, må undersøges nærmere.</p><p>S13. <em>ej, aj</em> endres til <em>ei, ai;</em> <em>öj, oj, uj endres </em>til <em>øy, oy, uy</em>. (<em>nej</em>, <em>maj</em>, <em>höja</em>, <em>trojka</em>, <em>huja</em> > <em>nei</em>, <em>mai</em>, <em>høya</em>, <em>troyka</em>, <em>huya</em>). Det er som nevnt med betenkelighed at jeg foreslår dette som historisk er fremmed for svensk, men det er den eneste måde å løse det <em>diftongproblem</em> på som også Karker behandler. Norsk har hær stavemåden med <em>i </em>(<em>y</em>) og kan ikke endre til svensk-dansk<em> j</em> idet stavningen av de "vestnordiske" diftonger i så fall vil synes fremmedgjort fra fellesskapet i skriftbilledet (<em>stein</em>, <em>løyse</em>, ikke <em>stejn</em>, <em>løjse</em>, da <em>ei</em> og <em>øy</em> er mere genkennelige som varianter av <em>e</em> og <em>ø</em>).</p><p>I teorien kunne <em>ei, øy </em>fasthåldes som skrivemåde for "vestnordisk" diftong (<em>bein, høyre</em>) og <em>ej, øj </em>for sekundær diftong (<em>røja</em>, <em>nejd</em>) da førstnevnte primært forekommer i (ny)norsk og sidstnevnte i dansk/svensk, og altid i forskellige ord (bortset fra <em>nei, ei</em>). Problemet er dels at <em>bokmål</em> har en mengde sekundære diftonger fra dansk som av hensyn til det enhedslige lyd-skrift-forhåld i norsk må skrives "vestnordisk", dels at alle nordiske målformer rummer mange høy- og nedertyske og hollandske ord med samme diftonger i samme ord.</p><p>Løsningen må være at svensk og dansk i stedet endrer <em>ej</em> til <em>ei</em>. Norsk kunne hær komme de andre skriftnormer i møde ved å endre <em>øy</em> til <em>øi</em>, også hær en eldre stavemåde, så man vil ha bare to stavemåder for /j/, men dette vil i tilfelle av "vestnordisk" diftong stadig gi norsk en uhensiktsmessig forskellighed fra <em>ø</em>; <em>øy</em> er mere genkenneligt. Derfor må dansk/svensk <em>øj</em> også endres til <em>øy</em>. </p><p>Av hensyn til visse tilfelle av svensk diftong med <em>o</em> over for norsk/dansk med <em>ø</em> (f.eks. <em>stoja</em> vs. <em>støye</em>) bør denne diftong for lighedens skyld staves <em>oy</em>; hærmed har man også et mere gennemskueligt principp for fordelingen av <em>i</em> og <em>y</em> (hhv. efter rundet/urundet vokal), særligt om også <em>uj </em>endres til <em>uy</em>. I øvrigt er <em>oy-</em> og <em>uy-</em>diftongerne ganske sjeldne i Norden.</p><p>Dog vil disse endringer allt i allt medføre tre forskellige stavemåder for /j/: før vokal<em> j</em>, efter urundet vokal<em> i,</em> efter rundet vokal <em>y</em>, Staveprincipperne vil på dette punkt være <em>mere komplicerede</em>, men ikke nødvendigvis <em>sværere</em> idet fordelingen av stavemåder er klart gennemskuelig (diftongerne kan eventuellt inlæres som helheder). Til gengeld <em>elimineres en viktig principiell forskell mellem stavetradisjonerne</em> i Norden, så der ikke finnes andre forskelle enn dem som udtalen tilsiger (type 1).</p><p>Så vidt skriveprincipperne. Nu kan der skrives <em>ORD I NORD.</em></p><p><em></em></p>Troels-Peterhttp://www.blogger.com/profile/16352302240715963641noreply@blogger.com0