I Stokkholm

Jeg tilbragte for någle måneder siden et par dage i Stokkholm som hver gang slår mig som ganske annerledes enn Køpenhavn. Set fra et punkt udenfor Norden er de to stæder sikkert temmelig ens - nordiske millionstæder - men hærhjemme ligger de i bevisstheden som to poler i hver sin ende av et nordisk spektrum. Dette skyldes naturligvis også deres roller som poler i Nordens historie. Fra hver stad styredes et rige som i århundreder kempede om å være sterkest i Norden.

Det som på mange måder er vårt held i denne sammenheng, er at Norden også innehålder områder som ikke entydigt hører til den ene eller den annen pol. Norges mellemtilstand med tilhørsforhåld snart det ene sted og snart det annet har givet landet en viktig rolle som "mediator" i Norden nu hvår landets selvstendighed er genoprettet. Det gelder språgligt, men også politisk. Allerede i den norsk-svenske unionstid var det lettere for studenterskandinavismen å slå igennem i Danmark når man ikke blott ville nærme sig den gamle "arvefjende", men også det Norge som i befolkningen var omgærdet med langt mere sympati.

Også i senere skandinavistiske rørelser som Sven Clausens nordiske målstræv betød tilstedeværelsen av Norges "tredje pol" en større folkelig gennemslagskraft idet det var lettere å se nytten i en tilnærmelse til Norden fremfor allene Sverige som ennu den dag i dag vekker skepsis i Danmark. Dessverre lykkedes det ikke skandinavismen å slå igennem som politisk rørelse, hverken i 1800- eller 1900-tallet.

Men hvårdan med Køpenhavns gamle "modpol", Stokkholm? I dag konkurrerer de to stæder mest om inbyggertallet, et temmelig håpløst foretagende idet det jo blott er et spørsmål om hvår man avgrenser staden. Nettopp geografien er vel det mest ulige ved de to stæder. Køpenhavn er som den eneste storstad i Norden ikke bygget på klippegrund. Det gir en helt annen dimensjon til en stad som Stokkholm at man har udsikt til Sødermalms klippeskrent (det er vell Bellmans "berg ok branter") syd for Mælaren og Saltsjøn - en formasjon som bidrager væsentligt til stadens monumentalitet.

Men grundfjellsformasjoner som den under Sødermalm har også betydet at det har krævet godt sømannskap å nærme sig staden fra havet. Ganske visst har Stokkholm - og før den Birka - haft alle de fordele som det gir å ligge med adgang for skipstrafikken, men samtidig har den lange færd gennem skærgårdens stadig snævrere labyrint betydet at det har været ganske lett å lukke for adgangen til staden i forsvarsøyemed. Hærtil kommer at Stokkholm før 1809 lå midt i sitt rige.

Dette gjaldt også Køpenhavn før 1658 - men alligevel døljede denne stad sig allerede dengang bag de store festningsverker som i renæssancen oppførtes for å skerme mod fjender fra både sø og land. Stokkholm virker helt annerledes selvbevisst. Da middelalderens vålde omkring Gamla Stan blev fjernet, avløste man dem ikke med renæssancebefestninger, men lod staden ligge fri og åpen i landskapet omkring mælarens munning - så trygg følte man sig hær.

Tryggheden har interessant nokk også givet sig udslag i en større åpenhed for centraleuropæisk arkitektur. Således gelder Stokkholms slott for en av de betydeligste barokkbyggninger udenfor Italien. Og eksemplerne på en meget tyskpræget og nysselig nygotikk er langt mere tallrige hær blandt villaer og lysthuse, på f.eks. Djurgården, enn de er i Danmark. Tyskland har ikke historisk været en umiddelbar trussel som man arkitektonisk har ønsket å ta avstand fra.

På mange måder virker Stokkholm i dag langt mere som en centraleuropæisk stad enn Køpenhavn, som om et stykke fra midten av kontinentet er blevet rykket langt mod nord. Men den arkitektoniske modsettning opphører når man når lidt lengere opp mod vår egen tid. For efter historicismens nygotikk kommer - i Centraleuropa - jugendstilen som også kennes som art nouveau. Denne stil er imidlertid sjelden i Norden.

Kanske er det det tyske keiserriges ekspansjon i disse år som udvirker at det nu er begge nordiske lande som ikke tar imod de centraleuropæiske tendenser med åpne arme. I hvert fall når den rene jugendstil sjeldent frem til våre breddegrader. I stedet danner historicismens tese og jugendstilens antitese her en nordisk syntese som vi kaller skønnvirke. Den er fellesnordisk og kan derfor ikke undgå å ha min interesse. Ganske visst finnes der mange avskrekkende eksemler på denne stilart, men hvilken stilart har ikke det?

Der finnes også ypperlige skønnvirke-byggninger. En av dem er Stokkholms stadshus som jeg har glædet mig til å se. Det er med lidt forhindringer at jeg forhører mig om neste rundvisning, thi "det finns okså rundvisningar på engelska om du føredrar det". "Nei takk, hellere på svensk". "Førstår du svenska godt? Den engelska omvisningen børjar på samma tid". "Ja, men svensk er fint". "Javisst. Jag måste fråga om det før det finns många danskar som føredrar engelska." "Ja, tyverr". "Akk ja, tyverr".

Sådant kommer man jo ud for, men jeg er altid glædeligt overrasket over stokkholmernes vilje til å kommunikere med danskere på nordisk (de eneste som bruger engelsk, er de som ikke har svensk modersmål, og det har jeg forståelse for). Stadshuset var nu vakkert, og Norden er stadig eksponent for en stil som vekker beundring i verden. I verdens øyne er vi i dag en enhed på trods av de historiske og geografiske modsettninger, og interessant er det at den tidligere modsettning som nu er avløst av en felles orientering, kan avlæses i arkitekturhistorien.

Det som jeg mener med en felles orientering, er de felles interesser og de felles kulturfænomener som kennetegner Nordens to millionbyer i dag. Ingen tvivl om at vi i udlandets øyne udgør en helhed, men gelder det også Nordens indre virkelighed i dag? Hvilke uudnyttede muligheder finnes der for nordisk kulturel integrasjon?

Århus svikter Norden

Der har i de senere år været en tendens til at flere og flere danske køpstæder med å i deres navn går fra å stave med nordisk bolle-å tilbage til det gammeldanske dobbelt-a. Faktisk var den siste tilbageværende stad med bolle-å intil nu Århus som jeg alltid, kanske lidt naivt, har oppfattet som en stad med mod og progressivitet. Nu viser det sig at et flertall i byrådet støtter borgmester Nicolai Wammen (soc.dem.) i å stave Aarhus. Jeg tar på det kraftigste avstand fra dette.

Det er en demokratisk besluttning og skal respekteres som sådan eftersom Stednavneudvaljet dessverre gir mulighed for denne stavemåde, ikke blott i personnavne, men også i stednavne hvilket for lenge siden burde ha været avskaffet ved log. Men i modsettning til hvad mange tror, har danske kommuner ingen myndighed til å beslutte hvårdan andre skal stave deres navn. Det har allene Stednavneudvaljet som entydigt fastslår at bolle-å alltid er korrekt.

Om enn Århus Kommune vil skrive Aarhus på sitt brevpapir og sin hjemmeside, er det alltså alltid tilladt for alle andre å skrive Århus - og Ålborg og Åbenrå (jeg staver her Åpenrå). Der finnes alltså ennu rig mulighed for å udøve "civil ulydighed", en mulighed jeg håper mange vil gripe fremover.

Alligevell vil det være en grå dag for Norden når endringen inføres. Javisst, det er jo blott ett enkelt bogstav, og vi andre har som sagt ingen plikt til å følge kommunens luner. Men igen er denne lille endring udtrykk for den underliggende tendens at Norden er glemmt. Har lokalpolitikernes flertall skenket dette en tanke?

Hvem er det man vil tekkes med denne endring? Lokalpolitikerne snakker om "den globale udvikkling", som alltid som om den var en uavvendelig naturkraft som vi som mennesker ikke har inflydelse på. Globalisering er et villkår, javisst, men hvårdan den skal forløpe, ligger ikke udenfor menneskets evner. Vi har trods allt skapt den selv. Skal en globaliseret verden ha større mangfåld eller større ensrettning? Århus har tilsyneladende truffet sitt valj.

Nei, udenlandske medier kan ikke skrive Århus - om enn informasjonsteknologien burde ha avhjulpet deres problem for lengst. Men kan de ikke det, så skriver de "Arhus". Ganske enkelt. Og jeg kan ikke med min beste vilje se at det skulle gøre någen forskell for oss - eller for dem - om de skriver Arhus eller Aarhus. Ville man i udlandet være i tvivl om byens identitet ifall den iblandt var med og iblandt uden bolle over a'et? Ville man i Norden? Jeg tør godt svare nei.

Alltså må det være et ønske om å få en ens stavemåde i nordiske og udenlandske medier som er årsagen til bagstrævet i Århus. Det er jo en luksus som enn ikke Køpenhavn, Romm - eller for den sags skyld Athen har. Ganske visst er de hovedstæder og som sådanne mere kennte; men selv stæder som Sankt Petersborg oppfatter det vell snarere som en styrke enn som en svaghed å ha ulige navne på ulige språg. Det gir staden format. Sankt Petersborg er jo også en betydende provinsstad.

"Århus har en lang og flott historie, og navnet Aarhus vil pege bagud i vores historie og in i fremtiden", hedder det fra Socialistisk Folkepartis politiske ordfører, Thomas Medom. Det siger sig selv at dette udsagn bare har gyldighed i det øyeblikk det blir fremsatt. Når kommunens stavemåde er Århus, vil en eldre stavemåde "pege bagud" (men ikke lengere bagud enn Aarhuus, Arus eller Árós) samt selvklart pege fremad mod intensjonen om å geninføre den. Men i det øyeblikk endringen til Aarhus er inført, peger stavemåden ingen steder hen. Så lad oss glemme dette.

Rektor Lauritz Holm-Nielsen fra Aarhus Universitet (som ellers er formann for det nordiske universitetssamarbeide) støtter endringen idet han nevner de problemer som udenlandske samarbeidspartnere kan ha med å vide at "Arhus" og "Aarhus" er samme lokalitet. Imidlertid er løsningen på dette langt enklere: om blott Aarhus Universitet endrer stavemåde til Århus Universitet, vil det udenfor Norden være kennt som "Arhus ..." ligesom staden, så ingen forveksling er mulig. Helt enkelt.

Hvad politikerne tilsyneladende ikke har været oppmerksomme på, er at Århus er den eneste stad i Verden som er internasjonalt kennt under et navn med bolle-å (jeg beklager, Åbo). Hvårfor ikke gripe denne fantastiske mulighed når man vil markedsføre Århus i verden? Den norske skipsverftskoncern Kværner og den svensk-kanadiske butikkskæde Nygård fører sig i alle lande frem under disse navne - med disse stavemåder. Det gir identitet i det globale rumm. Hvem kan forestille sig Citroën uden "prikkerne"? Viste Århus ikke sitt mod da man nylig besluttede å geninføre sporvognene? Hvårfor har staden så ikke mod til å stå ved sitt rette navn ifølge geldende rettskrivning?

Med hensyn til økonomien i projektet mener SF's ordfører at ekstraudgifterne i forbinnelse med nye skilte (det er tilsyneladende ikke nokk med nytt brevpapir og ny hjemmeside om enn å og aa språgligt set er fullstendigt ækvivalente) vil tjæne sig selv in i form av øget omtale i udlandet og øgede turistintekter. Det er visst det, man kaller en ekstraordinær påstand som kræver ekstraordinære kilder! Må vi se fortilfellene, takk?

Jeg har ovenfor talt om globalisering som mangfåld kontra globalisering som ensrettning. Århus ønsker en global ensrettning fremfor nordisk enhed når det gelder stadens stavemåde. Læseren kan spørge: er min skandinavisme ikke også udtrykk for ensrettning? I någen grad, men snarere for en eksisterende enhed, vil jeg svare; og å forfølge enhed for å undvige yderligere splittelse i Norden er en meningsfull tanke eftersom vårt felles språg vil kunne behålde sin store kapacitet og kunne virke for kulturellt fellesskap som grundlag for et kulturellt sterkt Norden. Det gir mening å ta udgangspunkt i språgfellesskapet.

Å ville skape en kunstig enhed ved å ensrette en stads stavemåde i hele verden på bekostning av Nordens eksisterende fellesskap sagner derimod mening. Thi verdens språg blir ikke inbyrdes mere forståelige av den grund. Og Århus blir ikke mere kennt på grund av en annen stavemåde, men mister blott sitt særpræg på verdensscenen.

Jeg oppfordrer århusianerne til civil ulydighed for bolle-å'ets, Århus' og Nordens skyld.

Fellesnordisk tv - ja takk

En rekke norske opposisjonspartier har foreslået å opprette en felles nordisk kultur-tv-kanal. Høyre, Venstre, Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti reagerede på et ønske fra en gruppe borgere som i Aftenposten ønskede sig mere tv fra flere europæiske lande frem for engelskspråget tv, ved udfra "enighed gør sterk"-devisen å foreslå en fellesnordisk kanal for kultur-tv. Nordisk Råds kultur- og uddannelsekomité gentog i løpet av samme debatt sit ønske om større nordisk tilgengelighed for de enkelte landes almene tv-kanaler. Dette er under alle omstendigheder en god idé, men nedenfor skal det handle om tankerne om felles-tv.

Forslaget var egentlig en reaksjon på andre debattørers kritikk av for meget engelskspråget tv på den norske sendeflade. Man må ennu en gang konstatere at tankerne om større nordisk enhed, ligesom Sven Clausens tanker om nordisk målstræv først vannt bred tilsluttning i Danmark ved den tyske besettelse, først og fremmest ser ud til å dukke opp under et ydre press. Det er synd. Tanken om større nordisk enhed burde være nærliggende alltid og oppstå av lyst, ikke av nød.

NRK's kringkastningssjef, Hans-Tore Bjerkaas, svarer i Aftenposten at et omfattende samarbeide i form av Nordvisjon allerede finnes, og at der udveksles omkring en times nordisk tv per nordisk land per dag. Når det ikke er ennu mere, skyldes det at tv-kanalerne erhverver rettighederne til å sende programmer for et bestemt territorium. Ifall NRK skulle erhverve rettigheder for hele Norden, ville det koste de norske licensbetalere dyrt.

Hærtil må man svare at en fellesnordisk kanal jo nettopp ikke skulle drives som en nasjonal kanal, men nettopp være eget i fellesskap. Med midler fra alle fire nordisktalende lande ville den nettopp kunne erhverve rettigheder for hele Norden. Prisen ville bli fordelt på alle lande, ligesom alle landes befolkninger ville få glæde av produktet.

Det lyder flott med en times nordisk tv per land per dag, men problemet er jo, hvilket man kan forvisse sig om ved å kaste et blikk på et tilfeldigt programm for en almen nordisk tv-stasjon, at disse udsendelser finnes på de "skæve" tidspunkter, tidligt på eftermiddagen eller sent om natten. De blir fortrengt til disse tidspunkter fordi tv-stasjonerne prøver å imødegå alles interesser og få plads til så meget som muligt på sendefladen. Men ville nordiske programmer ikke få flere seere ved å ha deres egen kanal hvår de kan ligge i den beste sendetid?

Kringkastningssjefen nevner også at flere nordiske kanaler allerede sendes til hele Norden via satellitt- eller kabel-tv, ennda delvis tekstet på grannelandenes dialekter. Problemet med denne tekstning er at seerne ikke venner øyet eller øret til de andre dialekter av vårt felles språg. Jeg mener at tekstning er en god ide for å støtte språgforståelsen, men selvklart skal de nordiske programmer - også på en felles kanal - tekstes på originaldialekten.

På færøsk tv tekstes dansk språg ikke. Dette forventes man å forstå, og vell med god grund, om enn det er et fremmedspråg hær. Men ei heller norsk språg tekstes. Dette forventes man også å forstå. Skulle vi andre da ikke kunne klare å se nordisk tv på originaldialekten - med tekster? Vi er ikke av natur mindre språgligt fleksible enn færinger, blott sagner vi lidt tilvenning. Når de kan, kan vi også.

Kringkastningssjefen konstaterer dog at grannelandenes satellittkanaler har små markedsandele i forhåld til de almene landsdekkende kanaler, og at en felles kulturkanal kunne få samme problem: at den ville blive en small nichekanal for de få interesserede. Jeg mener at denne frykt er vellbegrundet, og hær er vi vell også ved problemets kerne(r): Dels vil kultur-tv altid stå i fare for å være smallt tv, dels fungerer Norden ikke som et felles offentligt rumm. For de fleste mennesker føles det mindre vedkommende hvad der hender i de tre andre lande.

Tv er i dag en av de viktigste nøgler til andre lande, og denne resurse bør bruges optimalt ved at en fellesnordisk tv-kanal nettopp ikke blott blev en kulturkanal, men gjorde sig meget mere relevant ved også å være en fellesnordisk nyhedskanal med nytt fra samfund og politikk i hele Norden, også gerne lokale store og små nyheder som kunne øge kennskapet til hele Norden i hele Norden. Tv bør være et middel i bestræbelsen for det felles offentlige rumm i Norden.

Kringkastningssjefen slutter med å konstatere at tv i dag ikke bruges på samme måde som tidligere, og jo yngre folk er, jo flere medier og kombinasjoner av medier vil de bruge. Dette er riktigt set, og det kræver sin egen strategi som jeg må vende tilbage til på et annet tidspunkt.
Den norske opposisjons forslag blev ikke meget omtalt i danske medier, men de danske politikere legger sig i kølvannet av Hans-Tore Bjerkaas og udlegger situasjonen som jeg har refereret og kommenteret ovenfor. "Tiden er ikke moden", udtaler DR's generaldirektør, Kenneth Plummer. Hær må man svare med et spørsmål: Hvad kan modne tiden?

I Aftenposten kommenterer Ingrid Brekke forslaget og mener til gengeld at tanken om en felles kanal ligger i tiden og henviser til det fransk-tyske Arte og til 3sat som dekker det tyske språgområde i 7-8 lande. "Norge er et lite land" hedder det, og der henvises til de ofte imponerende programmer i det någet større Sverige. Alligevel synes Brekke å være enig med professor Tore Slaattaa som hun citerer for å spørge hvad der er i vegen for å hekte sig på kulturkanaler udenfor det nordiske språgområde. En felles kanal alltså, men ikke nødvendigvis en nordisk.

Hær kommer vi frem til ennu et kerneproblem: Det spørges, nesten retorisk, hvårfor vi skal stanse ved Norden. Er det ikke tysk, fransk og spansk tv vi fattes? Viden om hele Verden til "vårt lille nordlige land? ... En orientering utover fremfor en økt vektlegging på egen identitet som nordmenn eller Norden-boere. Styrking av den europeiske identiteten ville slik sett hjelpe, men hvorfor stanse dær?"

Ja, hvårfor stanse dær? Hvårfor stanse ved Norden når man kan stanse ved Europa? Hvårfor stanse ved Europa når man kan stanse ved hele Verden og blott ha en identitet som verdensborger? Spørsmålet er absolutt legitimt å stille, og målet er legitimt å forfølge. Et svar ligger faktisk i Brekkes formulering om "vårt lille nordlige land", hvis eksistens der ikke stilles spørsmål ved i denne sammenheng. Det forudsettes å eksistere - om enn det er lige så legitimt å spørge "hvad skal vi egentlig med Norge? (Danmark? Sverige? ...)" som det er å spørge hvad vi skal med Norden!

Uanset hvår meget verdensborgere vi er, møder man sjeldent någen som er uenige i, at det er en rigdom for Jorden med flere språgområder og de dærtil knyttede kulturer (jeg tar selv visse forbehåld - efter min mening er et enigt Norden en styrke i dagens Verden). Ett språgområde muliggør felles medier, undervisning og kulturtilbud - og det ville være uligt mennesket ikke å gi disse felles villkår en betydning (har ting ikke allerede en betydning, gir vi dem en - en vanlig antropologisk iakttagelse). En betydning som dærmed gir en identitet.

Der finnes også andre identitetsskapende faktorer, f.eks. felles historie, som gir en felles identitet - og det er vell grunden til de fire nordisktalende landes identiteter. Men ifall man mener at en felles historie er tilstrekkeligt til å gi en identitet som dansk, svensk, norsk eller finsk - og det er et allminneligt og legitimt synspunkt - så er det minst lige så legitimt å mene at det felles nordiske språg gir en felles identitet som det er værd å styrke og forfølge.

Det er altid muligt å foreta reductio ad absurdum når det handler om identitet, ved å spørge hvårfor til logikken eller berettigelsen, men identitet fungerer ikke sådan. Det er i dagens Verden vårt villkår å ha fire stater og ønske vellfungerende nasjonalt tv i disse. Og det er vårt villkår å ha ett språgområde og forhåpentlig støtte tanken om felles tv i dette, som jeg gør hær. Ikke blott med kultur, men med et komplett programmtilbud fra hele Norden. Og gerne tekstet, men på originaldialekterne så vi kan lære dem å kenne.

Nordiske ord

ORD I NORD fyller nu et år og feirer dagen ved at leve opp til sit navn med en lille ordliste. Om denne blogg en dag skulle bli kennt i en bredere skandinavistisk allmenhed, anser jeg det for viktigt at den ikke blott gir udtrykk for nordiske synspunkter, men også tjæner praktiske endemål. Siste januar inledte jeg med rettskrivningen. Denne gang gelder det ordforrådet.

Mellem alle nært- og fjerntbeslektede språg og dialekter finnes forskelle på alle nivoer av språgenes struktur. De oppstår med tiden når historiens gang adskiller befolkningsgrupper, eller de forsvinner når f.eks. dialekter uddør og språget ensrettes i et større område. I det jugoslaviske område hvår krigenes parter ikke føler trang til samtale, udnytter man desperat de minimale forskelle i det serbokroatiske språg til å skape adskilte språgnormer så man kan påstå at man ikke kan tale sammen.

Sven Clausen gjorde gennem sit nordiske målstræv meget for å gøre oppmerksom på hvårdan man kan avhjelpe forskellene mellem de nordiske dialekter ved ganske enkelt i skrift og tale å velje de ord som er felles, fremfor dem som er særskilte for de enkelte dialekter. Han forestillede sig nordisk tekstkritikk som en skoledisciplin hvår eleverne fikk kunnskaper om hvilket ordvalj som hade den største kapacitet i nordisk samkvemm.

Jeg mener at dette er en god og riktig tanke. Sven Clausen drev den dog ganske vidt ved å granske adskillige gamle samlinger av ordspråg og hærudfra forsøge å genoppvekke lengst uddøde fellesnordiske ord i dansk. Å gå så langt medfører naturligvis en risiko for latterliggørelse eftersom disse ord virker alldeles fremmede for en gennemsnittlig språgbruger. Jeg vil hær ta ideen opp idet jeg dog begrenser mig til ord som kanske er en smule sjeldne, men dog er bredt kennte og akcepterede som danske ord av de fleste mennesker.

Det beror selvsagt alligevell på et skønn hvilke ord som oppfyller disse kriterier. Någle vil kanske være ukennte av någle, men jeg vil mene at alle "alternativ-ordene" nedenfor står i danske ordbøger. Dette er altså tenkt som en hjelp til dem - inklusive mig selv - som gerne vil skrive et mere nordisk dansk og behøver et oppslagsverk over de allminneligste ord og udtrykk som adskiller.

Denne bloggpost vil bli revideret mange gange, thi der finnes flere uavklarede spørsmål i dette. På det teoretiske plan må det siges at alle lister over synonymer bygger på den antagelse at sådanne faktisk finnes; men enhver som setter sig nærmere in i sagerne, vil se at ingen synonymer i virkeligheden har præcis samme betydning. Dærfor er alle alternativ-ord ment som forslag. Ofte dekker betydningen nesten hele oppslagsordets betydning. Dærsom den blott dekker en del av den, skriver jeg "evt." så man kan være ekstra oppmerksom på at vurdere om det alternetive ordvalj er relevant.

Der finnes også tilfelle hvår oppslagsordet er fellesnordisk, men hvår det også er værd å gøre oppmerksom på et alternativ-ord som er lige så fellesnordisk, og som kanske anvendes oftere i det øvrige nordiske språgområde. I så fall gentages oppslagsordet blandt alternativerne.

Under alle omstendigheder er dette ikke et forsøg på å udrense oppslagsordene helt fra språget. De fleste ord vil ha en niche hvår deres betydning er just den rette. Men om dette kan være en hjelp til å endre deres hyppighed så de mere nordiske ord får en høyere frekvens, og de mere særskillte får en lavere, er det et lille skridt i den riktige rettning. Sven Clausen skrev konsekvent "affekteret og tilgjort" i håp om at det vanlige ord affekteret måtte slæpe det svenske tilgjort in i språget. Mange opfattede hans målstræv som "affekteret" - men tilgjort er i dag et allminneligt ord i dansk.

Det må også bemerkes at om enn en etymologisk gennemgang av ordene viser at det er inflydelse udefra, særskilt fra nedertysk språg gennem middelalderen, som udgør den største faktor i adskillelsen av de nordiske dialekter, er nordisk målstræv ikke en puristisk (språgrensende) rørelse. Målet er å opnå størst mulig nordisk enhed, ikke å undvige fremmedord.

På det praktiske plan er problemet naturligvis at det nordiske språgområde består av fire "kontraherende parter" (eller kanske rettere dis-traherende) i form av de fire officielle skriftnormer som språget har. Her løper vi in i det forhåld at dansk og bokmål har praktisk taget samme ordforråd, medens svensk adskiller sig - og i øvrigt har mange felles ord med nynorsk. Disse to "blokke" tales av nesten lige mange mennesker, og man må, ligesom med rettskrivningen, udvise varsomhed eftersom en tilnærmelse mellem dansk og svensk kan betyde at avstanden fra dansk til bokmål blir større.

Dette er ennu en grund til intil videre å begrense sig til de ord som er levende i språget. Jeg formoder at de fleste er felles for dansk og bokmål sådan at "udskiftningerne" nedenfor repræsenterer en tilnærmelse til svensk som ikke sker på bokmålets bekostning. I virkeligheden kræver dette en grundig vurdering av hvilke ord der har den største nordiske kapacitet, hvilke der kan forstås av folk flest, og hvilken dialekt der med størst fordel kan komme de andre i møde i de enkelte fall - det er klart at også svensk på mange områder kan komme norsk og dansk i møde med hensyn til ordvalj.

Dette må dog ske i samarbeide med infødte norsk- og svensktalende. Det vil selvklart være best om dette blott er begynnelsen på udarbeidelsen av fyllestgørende alternativ-ordlister for alle fire skriftnormer. Men til dette behøver jeg hjelp. Her følger i første omgang en liste over danske ord som med fordel kan udskiftes med andre danske ord som også er gangbare i Sverige.

affekteret...................tilgjort
affære........................sag
aften...........................aften, kvell
aftensmad.................middag(smad)
ahorn......................lønn (bot.)
allminnelig.................vanlig
altan...........................balkong
anbefale.....................rekommandere, anbefale
anke...........................kære, evt. klage
anstå sig.....................høve sig
arrig.........................ilsk
avfeldig........................brøstfeldig
avhøre, -ing..............evt. forhøre, forhør
avkrog........................vrå
avlure........................avlytte
avrette........................dressere
avse..........................undvære
avstammning..................byrd

bakkenbart....................kinnskægg
banne........................evt. sverge
bange.........................redd
barbere.......................rage
bebreide....................klandre
befare........................trafikkere
begeistring...................ildhug
begrunde...................motivere
behendig......................hendig
beklage.......................evt. ynke
beskeftige..................sysselsette
beskeftigelse.................syssel
bestyrelse..................styrelse
besvime.......................svime
betingelse....................villkår
betinget.......................på villkår
betrekk......................vår
bevirke.......................avstedkomme, medføre, vålde
bevisst........................medvidende
bevæge, -lse..............røre, -lse
blød.............................evt. myg, linn, vég
bolig............................bosted
brann.........................brann, evt. ildsvåde
brekke........................evt. bryde
brenne (sb.)..................ved
bruge..........................bruge, anvende
by (større).................stad
byggegrund....................tomt

dekke opp.....................duge opp
doven, -skap..................lad, -hed
dreie...........................svinge, vride, vige
dreie sig om...............handle om, røre sig om
drille........................erte
dynge.........................evt. hop
dyrke..........................odle, dyrke
dærhen........................did

efterhånden...............(så) småningom (svedisme, vanlig)
efterrettning..............underrettning
efterår........................høst
ektefelle......................mage
englender.....................engelskmann
enkelthed....................detalje
ens...............................ligedan, lig, lige
ensrette......................ligerette
erhverv.......................næring, ørke
erindre, -ing.................påminne, minne
evne.............................evt. formåen

feiltagelse...................misstag
finne............................hitte, finne
flid..........................id
flykte........................fly, flykte
flå...........................evt. skinne
foranstaltning................tiltag
fordi............................evt. eftersom
forbavse, -t.................undre, forundret
forekomme (ngn.)..............forefalle (ngn.)
foreløpig (adv.)..........intil videre
foresatt.......................overordnet
forgæves......................lønnløs
forhindre.....................hindre
forkert........................gal, feilaktig, vrang
forlange......................kræve
forlovet......................festemann, -mø
formann.......................ordførende
formentlig..................antagelig
forminske......................minske
formål.........................endemål
forrettning.................butikk
forskellig....................ulig, ulige
fortolke......................tolke
fortrinn......................fordel
fortryde.....................angre
forvålde......................vålde
forøge........................øge
forår..........................vår
fremdeles......................fortfarende
fullstendig (adv.)......evt. alldeles
fyre............................evt. avskedige
fødevare....................levnedsmiddel
føge sig......................evt. lempe sig
føle.............................evt. kenne

gebyr.........................avgift
genert........................blyg
gette.........................evt. gissne
gevaldig......................svær
gide..........................orke, gide
gresse........................bede
grimm........................stygg, ful
grine.........................le
gro...........................evt. vokse
gulvplanke....................tilje
gumme.........................tandkød
gå glipp av.................misse (anglicisme, anvendelig)

hale..........................stjert
handling....................handling, gerning
harmonika.....................dragspill
helbred......................helse
helde.........................evt. lude
heldigvis....................evt. lykkeligvis
henhåldsvis...............respektive
hospital......................sygehus
hue...........................lue, hue
hurtig.....................kvikk, fort, snar, snabb (svedisme, uvanlig)
huske.........................minnes, komme i hug
hviss..........................om, ifall, dærsom
hærhen........................hid

inbildsk......................høyfærdig
inlysende...................selvklar
inrømme....................medgi, erkenne
inbygger....................invåner
insigelse.....................evt. invending
især............................særskillt, synnerligt

kamin.........................peis
kaste opp.....................spy
kastrere......................gille
kempe........................jette
kikke.........................evt. titte
knirke........................knarre
knus...........................kramm
kone...........................frue, kone
kunn..........................blott, bare, allene
kunstig......................kunstgjort
kårde.........................verge

langsom.......................langsom, sakte
lave............................evt. gøre
lege............................evt. hyre
leger.........................hyregest
legetøg.......................legesager
lempelig.....................skånsom
lidelse.......................evt. sygdom, plage
lidenskap.....................pasjon
lid(e)t.......................lid(e)t, føge
lige (adj.)..................rett, jevn
lige (adv.)..................just, direkte, nyss, straks
lige meget.................det samme, ligegyldigt
ligeud.........................rett frem
lige ved......................nær ved
lukke..........................evt. stenge
lukke opp..................åpne, evt. bryde
læne.........................evt. lude

mangel, -full...............lyde, brist, -feldig
mangle......................fattes, sagnes, skorte på
merkelig...................merkværdig
modig.........................modig, djerv
mursten....................teglsten
møye..........................møde (eldre form)
møde opp, frem.................infinne sig
måde.........................vis, evt. sett
måske.......................kanske

nabo..........................granne
nemm.......................lett
nettopp.....................just, præcis
nid...........................nag
nyssgerrig................nyfigen
nøgaktig......................ingående, præcis
nødig.........................ugerne
nøysom........................fordringsløs

omdreining....................evt. hverv
omdømme.......................ry, rykte
omtrent....................omkring, ungefær
oppbevare................forvare
oppdrage..................oppfostre
oppfordre....................oppmane
oppføre sig...................te sig
oppgave....................evt. oppdrag
oppsyn........................tilsyn
opptåg.......................procesjon

passe (på)....................skøtte (akte på)
password..................løsen
-pine (f.eks. hoved-)........-verk
pjekke.......................skulke
plege..........................skøtte, evt. bruge, ha for vane
printer........................skriver
pæn............................snøgg (dialekt, bør nyde fremme)
pusterum......................ånderum
pågående...................påtrengende

rask..........................kvikk, evt. frisk (sunn)
rekke (sb.)...................rad
reparere......................evt. bøde (på)
repræsentant..................ombud
rett (adv.)...................temmelig, ganske
rettfærdig....................rettvis
rive (vb.)....................kratte
rollemodell...................forbillede
røkte.........................skøtte

saktens......................lett
sammenligne...................jevnføre
sannelig......................vitterlig, visselig
sannsynlig.................evt. trolig
sellskap (fest)...............gestebud, -lag, kalas
selvfølgelig.................selvklart, selvsagt, naturligvis, givetvis
sende..............................sende, skikke
sikken, -et, -e............hvilken, -et, -e
skikkelig.....................godmodig
skikkelse.....................form, figur, fremtoning
sladder.......................evt. skvaller
ske (vb.).......................hende, ske
skeløyet......................vindøyet
skennes.......................trettes
skjule.........................dølje
(på) skrå.....................på sned
skulder.......................skulder, aksel
skønhed.......................fagring
skønt.........................om enn
slapp.........................evt. vég
slappe av..................kopple av
slemm.........................stygg
slett.........................ille
sluge..........................svelje
smukk.......................vakker, fager
snige..........................evt. smyge
snig-..........................evt. lønn-
sno...........................sno, tvinne
snor..........................evt. snøre
snitte........................karve
snyde........................lure
snæver........................trang
spalte........................kløve
spise..........................evt. æde (alltid anvendeligt om dyr)
splittelse....................evt. søndring
spotte........................håne
spøg, -e(-full)..............skemt, -e(/-som)
stadig(vekk).............fortfarende, ennu
steil.........................bratt
stemme.....................røst
stoff............................evt. klæde
stole på......................lide på
stue..........................rumm, kammer
støvregn......................duggregn
springe.......................hoppe
sulten.........................hungrig
sunnhed.......................helse, sunnhed
svimmel.......................ør
synes..............gerne passiv konstr., "det synes mig"; evt. tykkes
sædvanlig..................vanlig
særlig.........................særskillt, evt. synnerlig
sådan (attr. adj.)......evt. slig

talje............................midje
tapper........................djerv
tavs............................tyst
tende opp.....................ilde
ting.............................sag, ting
tilfeldigvis..................hendelsesvis
tilfelle.........................evt. fall, hendelse, slump(treff)
(i) tilgift...................oveni køpet
titt..............................ofte
trampe........................evt. stampe
trang..........................behov, tarv
trenge til....................behøve
trekk, -e.....................drag, -e
(i) trekk....................i rad
trekke været..................drage ånde
tur (reise)...................færd
tydeligt (adv.)...............evt. grant
tæv...........................stryg
tøg..............................klæder, tøg
tømme (sb.)...................tøgle

udlært........................fullært
udstyre.......................udruste
uhyre (adv.)...............uhørt
ukrudt........................ugress
undertiden..................iblandt, stundom
undgå...........................undvige
uvillkårlig....................evt. ufrivillig

vaske..............................tvette
vedta..................evt. beslutte, bestemme, fatte besluttning om
(i) vegen.....................til hinder
vekk.............................bort, borte, vekk
vidunderlig...................underbar
villkårlig.......................tilfeldig
virksomhed.................evt. foretagende
vred..........................arg
værelse........................rumm, kammer
væsen.........................evt. skapning

yde...............................evt. bidrage, præstere
ynde.............................evt. charme
yndig............................evt. intagende

øde (vb.), bortøde.............sløse, bortsløse

Finnlandssvensk tankeeksperiment

Når man forsøger å avgrense begrepet "Norden", havner man uvægerligt i områder hvår grensen er uskarp. Det er åpenlyst at Finnskfinnland, Færøerne og Island hører med av historiske grunde, medens den språglige avstand er så stor at det praktiske nordiske samarbeide og det daglige samkvemm alene muliggøres av den kennsgerning at et nordisk språg hær inlæres som fremmedspråg og i det minste kan bruges praktisk av dem som har sans for den nordiske sammenheng.

I tilfellet Finnskfinnland ville det være tvivlsomt om svensk språg, toinen kotimainen kieli, overhovedet ville være obligatorisk ifall det ikke nettopp var kotimainen - inhemmsk. Som jeg ser det, er den primære årsag til at Finnland er et nordisk land, finnlandssvenskernes eksistens. Og særligt tidligere, da svensk var mere toneangivende enn nu i det finnske samfunn, var det vanskeligt å anfekte landet som en del av Norden.

Svenskhedens fremtid i Finnland er iblandt blevet malet i mørke toner, men i dag heldigvis sjeldent. Situasjonen er stabil, og om enn man undertiden ser fremført at procenten av finnlandssvenskere en gang var tre gange så høy som dagens 5,5 procent, er det viktigt å merke sig at det absolutte antall blott udviser et svagt fall - som i dag er stanset. Det procentuelle fall skyldes først og fremmest at fødselsraten blandt finnerne, særligt de siste hundrede år, har været langt høyere.

Jeg ved ikke præcis hvad årsagerne er til finlandssvenskernes lavere fødselsrate, men det spiller sikkert in at en viss del av dem tidligere tilhørte overklassen som fikk færre børn enn land- og industriarbeidere. Det kan heller ikke udelukkes at udvandring er en - mindre - del av årsagen. Assimilasjon til flertallet har dærimod altid været av ganske lille omfang om enn prominente eksempler som K.J. Ståhlberg kennes.

Men lad oss forestille oss at finner og finlandssvenskere gennem tiden hade fået lige mange børn. Jeg inbyder læseren til et tankeeksperiment, hvår man kontrafaktisk forestiller sig at finnlandssvenskerne også i dag skulle udgøre de 14,6 procent av befolkningen som de udgjorde i 1815. Der finnes eldre oppgørelser med en lidt høyere procentsats, men tall fra før den russiske erobring i 1809 er neppe helt rettvisende eftersom der nokk har funnedes en viss frem- og tilbagevandring av svenske embedsmenn i den svenske tid.

regnestykket er ikke helt enkelt eftersom det ikke er nokk å gange procenten opp. Antallet av finner skal i udregningen håldes på dagens nivo, medens antallet av finlandssvenskere skal forhøyes til et tall som gir samme procent som for 200 år siden, 14,6. Resultatet er at dærsom man setter anallet av finner til 5.060.150, ville der skulle 864.500 finlandssvenskere til for å udgøre 14,6 procent av en samlet befolkning på 5.924.650 mennesker. Det er 2,981 gange så mange svensktalende som i virkeligheden.

864.500 mennesker er nesten en million... Det nærmer sig samme procentsats som fransktalende kanadiere og og sveitsere. Man skal kanske ikke regne med at det ville endre det internasjonale billede av Finnland - de færreste oppfatter Kanada som fransk; i Sveits hjelper all den internasjonale aktivitet i Genève på sagen. Men lad oss se på det innenrigspolitiske. For hvert område kan man nu gange antallet av finnlandssvenskere med de 2,981 som en høyere fødselsrate gennem århundrederne ville ha givet.

Jeg tillader mig å regne Åland som en enhed, men gør dog også en udregning for Mariehamn. Dærudover regnes kommunerne som enheder, hær i geografisk rekkefølge, og med min rettskrivning. For hvert område gis (i avrundede tall) den samlede befolkning, den svenske befolkning, den svenske procent og sluttelig kommunens språglige status (hvår ett bogstav står for ensprågethed, to for tosprågethed, stort bogstav for flertallet og lille for mindretallet) De virkelige tall står med sort, de kontrafaktiske med rødt.

Karleby.......................35.900, hærav......6.400 = 18% (Fs)
Karleby.......................48.500, hærav....18.900 = 39% (Fs)
Kronoby........................6.800, hærav......5.700 = 85% (Sf)
Kronoby......................18.100, hærav.....17.100 = 94% (S)
Larsmo.........................4.600, hærav.......4.200 = 93% (S)
Larsmo........................13.000, hærav....12.800 = 98% (S)
Pedersøre...................10.400, hærav......9.400 = 91% (Sf)
Pedersøre...................29.100, hærav....28.100 = 97% (S)
Jakobstad...................19.400, hærav....10.700 = 55% (Sf)
Jakobstad...................40.700, hærav...32.000 = 79% (Sf)
Nykarleby....................7.400, hærav......6.700 = 90% (Sf)
Nykarleby.................20.600, hærav....19.900 = 97% (S)
Oravais........................2.200, hærav.......1.800 = 81% (Sf)
Oravais........................5.700, hærav.......5.300 = 93% (S)
Vørå-Maksmo............4.500, hærav.......3.900 = 86% (Sf)
Vørå-Maksmo..........12.200, hærav.....11.600 = 95% (S)
Korsholm...................17.900, hærav.....12.800 = 72% (Sf)
Korsholm...................43.300, hærav....38.200 = 88% (Sf)
Vasa...........................57.000, hærav.....14.300 = 25% (Fs)
Vasa...........................85.300, hærav.....42.500 = 50% (Fs)
Malaks.........................5.600, hærav.......5.000 = 89% (Sf)
Malaks.......................15.400, hærav.....14.800 = 96% (S)
Korsnæs......................2.300, hærav........2.100 = 91% (S)*
Korsnæs......................6.300, hærav........6.100 = 97% (S)
Nerpes........................9.500, hærav........8.600 = 91% (S)*
Nerpes......................26.600, hærav......25.700 = 97% (S)
Kaskø..........................1.600, hærav...........500 = 30% (Fs)
Kaskø..........................2.500, hærav........1.400 = 57% (Sf)
Kristinestad...............7.400, hærav........4.200 = 57% (Sf)
Kristinestad.............15.800, hærav......12.600 = 80% (Sf)

Åland........................27.100, hærav......24.900 = 92% (S)**
Åland........................76.500, hærav......74.300 = 97% (S)
(hærav M:hamn)....11.000, hærav........9.800 = 90% (S)**
(hærav M:hamn)....30.500, hærav.....29.400 = 96% (S)

Åbo.........................175.300, hærav........9.100 = 5 % (Fs)
Åbo.........................193.300, hærav.....27.200 = 14% (Fs)
Vestra Åboland.......15.400, hærav.......9.200 = 60% (Sf)
Vestra Åboland.......33.600, hærav.....27.500 = 82% (Sf)
Kemitoøn...................7.400, hærav........5.500 = 75% (Sf)
Kemitoøn.................18.300, hærav.....16.400 = 90% (Sf)
Hangø.........................9.700, hærav.......4.300 = 44% (Fs)
Hangø.......................18.200, hærav.....12.800 = 70% (Sf)
Raseborg..................28.700, hærav.....19.300 = 67% (Sf)
Raseborg..................66.800, hærav.....57.400 = 86% (Sf)
Ingå...........................15.400, hærav.......3.100 = 58% (Sf)
Ingå...........................11.600, hærav.......9.300 = 80% (Sf)
Loyo..........................36.900, hærav.......1.600 = 4 % (Fs)***
Loyo..........................40.000, hærav......4.600 = 12% (Fs)
Sjundeå.......................5.800, hærav......2.000 = 35% (Fs)
Sjundeå.......................9.900, hærav.......6.100 = 62% (Sf)
Kyrkslett..................35.400, hærav.......7.000 = 20% (Fs)
Kyrkslett..................49.300, hærav.....20.800 = 42% (Fs)

Esbo........................229.000, hærav.....20.400 = 9 % (Fs)
Esbo........................269.400, hærav.....60.800 = 23% (Fs)
Grankulla...................8.600, hærav........3.200 = 38% (Fs)
Grankulla.................15.000, hærav........9.700 = 65% (Sf)
Helsingfors............570.800, hærav.......35.400 = 6 % (Fs)
Helsingfors............641.000, hærav....105.500 = 17% (Fs)
Vanda.....................187.300, hærav.........5.800 = 3 % (Fs)
Vanda.....................198.800, hærav.......17.300 = 9 % (Fs)
Storh:fors i allt......995.700, hærav.......64.800 = 7 %
Storh:fors i allt...1.124.100, hærav.....193.300 = 17%

Sibbo........................18.000, hærav.........7.000 = 39% (Fs)
Sibbo........................31.800, hærav.......20.700 = 65% (Sf)
Borgå.......................48.100, hærav........15.900 = 33% (Fs)
Borgå.......................79.500, hærav........47.300 = 60% (Sf)
Mørskom..................2.000, hærav..............200 = 11% (Fs)
Mørskom..................2.500, hærav..............700 = 27% (Fs)
Pernå........................3.900, hærav...........2.400 = 60% (Sf)
Pernå........................8.600, hærav...........7.000 = 82% (Sf)
Liljendal....................1.400, hærav............1.100 = 77% (Sf)
Liljendal...................3.600, hærav............3.300 = 92% (Sf)
Lapptresk................2.900, hærav............1.000 = 34% (Fs)
Lapptresk................4.900, hærav............3.000 = 60% (Sf)
Lovisa.......................7.400, hærav............2.900 = 39% (Fs)
Lovisa.....................13.100, hærav............8.600 = 66% (Sf)
Strømmfors.............2.900, hærav...............600 = 20% (Fs)
Strømmfors.............4.100, hærav.............1.700 = 42% (Fs)
Pyttis........................5.100, hærav................600 = 11% (Fs)
Pyttis........................6.300, hærav.............1.700 = 27% (Fs)

Lad mig avslutte denne fantasi med en ekstra bonus som følger av reglen om tosprågethed når mindretallet udgør 3.000 personer:

Tammerfors.......204.400, hærav.............1.000 = 0,5% (F)
Tammerfors.......206.500, hærav.............3.100 = 1,5% (Fs)

Som det ses, er det et helt annet Finnland som åpenbarer sig i dette tankeeksperiment. Det svenske språg ville selvklart stå sterkere i samfunnet dærsom der ville finnes lige så mange svensktalende i f.eks. Østerbotten - eller i Åland og det vestlige Nyland til sammen - eller i Storhelsingfors og Østra Nyland til sammen - som i dag finnes i hele Svenskfinland. Dessuden ville befolkningstettheden i store dele av landet være høyere, og Åland ville være et ganske tettbefolket ørige, jevnførligt med f.eks. den danske ø Lålland.

Østerbottens landdistrikter ville være nesten enspråget svenske, og både i Nyland udenfor Storhelsingfors og i Østra Nyland ville svensk være flertallets språg. I Helsingfors ville der bo lige så mange svensktalende som hele Uleåborgs eller Norrkøpings befolkning, og Storhelsingfors (med svensk flertall i Grankulla) ville rumme et svensktalende samfunn på størrelse med Tammerfors, Malmø, Bergen eller Århus. Finnlands femm folkerigeste kommuner, Helsingfors, Esbo, Tammerfors, Vanda og Åbo, ville alle være tosprågede.

Der finnes selvfølgelig mange sager som dette tankeeksperiment ikke har taget høyde for. Blandt annet ville de mennesker som migrerer fra land til stad, f.eks. i forbinnelse med industrialiseringen, omfatte flere finnlandssvenskere. Det er således ganske rimeligt å forestille sig at også Bjørneborg under disse forhåld ennu kunne være en tospråget stad.

Dessuden ville antallet av blandede ekteskaper mellem finner og finnlandssvenskere givetvis være høyere så antallet av mennesker med svensk som modersmål eller ett av to modersmål ville være over en million. En så stor befolkningsandel kunne nokk tjæne som en ekstra motivasjon blandt flertallet til å lære det andra inhemmska språket.

Nuvell, det er fri fantasi. Men det meste av den procentuelle nedgang fra cirka 15 til cirka 6 procent skete innen for blott hundrede år; og det er ikke for sent å inhente det forsømmte. Siste nyt er at fødselsraten blandt finlanndssvenskere nu er svagt stigende. Jeg ønsker dem fremgang og fruktbarhed de neste hundrede år.

* Disse kommuner er ensprågede fordi andelen av folk med et tredje språg forårsager at den finske del er under 8 % som skal nås for tosprågethed
** Procentdelen for Åland er egentlig ikke relevant, da landskapet er svenskspråget ved log.
*** Kommunen har valt å behålde tosprågetheden om enn det ikke er logpliktigt når mindretallet når under de 6 % som normalt gir ensprågethed.

Gale udvikklinger

Ennu en gang skal der inføres nye pengeseddler i Danmark. Efter min mening er de grafisk et fremskridt i forhåld til de tidligere fra 1997; der finnes ikke meget som kommer opp på siden av serien fra 1972.

I denne omgang er temaerne for illustrasjonerne dels oldtidsfund, dels broer, og 50-kroneseddlen fremviser således Sallingsundbroen på den ene side og på den annen et lerkarr fra stenalderen, funnet ved landsbyen Skarp Salling i Himmerland. Men seddlen innehålder også en overraskelse som få danskere er oppmerksomme på. Den er påtrykkt værdien "halvtreds kroner" i stedet for det efterhånden tradisjonelle "femti kroner".

Det gjaldt tidligere, også i min skoletid, for børnelærdom at man i pengesager, f.eks. på chekk, altid skulle betjæne sig av nordiske tallord - som er korrekt dansk - for at sikkre sig mod missforståelser, både i Danmark og i Norden. Dærfor var det helt naturligt at Nasjonalbanken på sine 50-krone-seddler skrev "femti".

Jeg er selvklart en varm tilhenger av nordiske tallord, men faktisk ikke modstander av de særdanske. Generellt er det jo ikke någet problem å tale dialekt dærsom man kan gøre sig forståelig på standardspråget også; generellt er det ikke et problem med danske tallord når man blott har kennskap til de fellesnordiske former og ved hvårnår situasjonen kræver at man bruger disse. Det er som regel munntligt, alltså når der er andre nordboer til stede, idet man jo i skrift normalt bruger talltegn.

Værdiangivelsen på en pengeseddel med bogstaver er en undtagelse til dette, og en ganske viktig en. Mange nordmenn og svenskere reiser hvert år til Danmark, og det burde være en selvfølge at betjæne disse mennesker med en forståelig pengeseddel, særligt når det aldrig har våldt danskerne problemer å se ordet "femti" på seddlerne.

Man kan invende at min modstand mod denne endring rører sig om en ganske lille detalje - og når der nu står både "halvtreds" med bogstaver og "50" med tall, finnes der vell intet å missforstå? Hærtil kan man så invende: hvårfor ikke også "femti", så der finnes ennu mindre mulighed for missforståelse?

Men det jeg protesterer imod, er tankegangen bagved, eller bristen på samme: Endringen er ennu et eksempel på den grundleggende ulykke at begrepet "Norden", som Sven Clausen udtrykkte det, er "udenfor folkenes himmelbryn" - udenfor horisonten, udenfor samfundets hovedkultur, henvist til specialister og særligt interesserede. At det vil være et kulturellt tap dersom språgfellesskapet forsvannt, er alle i princippet enige om, men hvårdan omsette denne enighed i praksis, så det nordiske ikke til stadighed lider små domænetap i vår uoppmerksomhed?

Jeg har prøvet å få en kommentar fra Nasjonalbankens informasjonsavdeling for å høre om begreperne "Norden" og "språgfellesskapet" overhovedet har ingået i overvegelserne bag den nye 50-krone-seddel, men forgæves. Jeg er henvist til å gette på at et svar kunne være at "man har funnet tiden moden til å foreta endringer...". Men at tiden går, er hverken et argument for eller imod endring.

Dette er ikke den eneste sørgelige udvikkling for tiden. De svenske og de danske jernbaner har inført et nytt magasin for passagererne i Hovedstadsområdet og Skåne ved navn "nxtst" (så vidt jeg forstår, udtales det på engelsk som "next station") med artikkler om løst og fast av interesse for de reisende. Ideen bag et felles blad for svenske og danske passagerer er jo god nokk.

Men bladet er, bortset fra reklamerne, fullstendigt tospråget. Alle artikkler står parallellt på svensk og dansk, og dærmed oppretthåldes den situasjon at språgene tales og læses i hvert sitt offentlige rumm. I stedet for ett felles blad har man fået to blade i ett. Om man vil, kan man helt undvige å stifte bekenntskap med nabodialekten. Dette er ikke vegen å gå.

I stedet burde man følge den modell jeg forestiller mig for den nordiske litteratur generellt: Dærsom en artikkel skal læses av folk uden ingående kennskap til nabodialekten, kan man trykke den med en ordliste i margenen av siden hvår de ukennte ord forklares. I stedet for å genta hele artikler kan bladet spare på oversetterne og ansette flere skrivende medarbeidere som kan producere et mere interessant magasin.

Som læser vil man udvide sitt nordiske ordforråd og hurtigt venne sig til å læse nabodialekten. Man vil lære å begå sig språgligt i det store språgområde. Denne fremgangsmåde er allerede allminnelig i snævrere fagblade. Hvår meget ville vi ikke vinne ved å bruge den i blade som læses av en bredere offentlighed - eller i aviser?

Jeg ville ønske at der også var positivt nytt å berette fra nordfronten, men det synes ikke å være tilfellet i øyeblikket.

Gibraltars like i vår Nord

Den blikkar øver hav ok fjærd
med øgon i granit.
Den lyfter høgt sitt Gustafssværd
ok menar stolt "komm hit!"
Det sværdet senks ei før å slå,
det blikstrar blott ok krossar så!

Sådan skriver Runeberg om Sveaborg, "Gibraltars like i vår Nord" i "Fenrik Ståls Segner", verdens mest martialske diktsamling - når man bortser fra inledningsdiktet "Vårt land". Og sannt er det, at Sveaborg er et imponerende syn når man nærmer sig over havet sydfra, og de lynende sværd - kanonerne - peger mod en.

Imidlertid er Sveaborg jo anlagt på ganske lave øer. Der finnes et annet sted i Norden, som i langt høyere grad minner mig om Gibraltar, nemmlig - Kullen. Blant danskere har denne grundfjellsknude ry av udfluktsmål med hoteller og udskenkning, men at den drager folk både fra Danmark og Sydsverige, skyldes jo naturen, eller rettere geologien. Der finnes en grund til at en kliché blir en kliché. Selve Kullen er dog ikke den høyeste del; det er det bagvedliggende Kullaberg på 188 meter.

Utvivlsomt rummer Norge mange slige steder også, men det imponerende ved Kullen er nettopp at den er omgivet av ganske lavt og fladt land. Det meste av Syd- og Vestskåne minner om Sjelland eller Lålland, og landet bag Kullen hæver sig blott få meter over havets overflade, ganske som landet bag Gibraltar. Pludselig står så denne klippeknude og troner med en stedvis loddrett nordside, som bare kan ses fyldestgørende fra havet. En gigantisk tand som uventet stikker opp fra Jordens indre mellem lave marker.

Grunden til dens eksistens er det geologiske fænomen Tornquist-sonen (oppkallt efter dens første beskriver) som strekker sig fra Kattegatt til Østersøen gennem Skåne, og som også har ladet Bornholm reise sig fra havet. En rekke gamle sprekker i jordskorpen som opprinnelig skyldes at her gikk en grense mellem to kontinenter, har i de siste par hundrede millioner år fået nytt liv gennem Afrikas press på Europa sydfra. Med tiårs mellemrumm forekommer ennog jordskelv med epicenter i sonen.

Det har fostret en rekke horste av grundfjell som skyder opp mellem sprekkerne: Kullen, Søderåsen, Hallandsåsen med Hovs Hallar ved kysten, Linderødsåsen, Nævlingeåsen, Romeleåsen - og Bornholm hviss nordspids, Hammeren, er et ekko av Kullen - dog uden Kullaberg. Alle er de brattest på nordsiden, og om enn de siden deres dannelse er slidt ned av istiderne, er åsenes eksistens et av grundlagene for disse landsdeles natur- og kulturhistorie.

Skånes og Bornholms grundfjell er alltså et særligt fænomen, ikke en del av Det Fennoskandiske Grundfjellsskjold, som ellers ligger under hele Norge, Sverige og Finnland. Bare i Nordøstskåne finnes Gøngeherred - Skånes Småland med grundfjell under marker og skoge. Alligevell gir disse grundfjellshorste av prækambrisk granitt en særlig nordisk karakter til Skåne og Bornholm, en type landskap som ellers er fraværende i Danmark.

Og en type landskap som danskere tilsyneladende har en iboende lengsel efter. Synet av de første klipper på vegen nordpå vekker alltid glædesudbrud blant oss. Sammen med landsdelenes flora og menneskenes dialekter vekker de en følelse av någet udefinerbart nordisk som man føler at man har lodd og del i, men som man ville ønske var mere tydeligt, synligere, sterkere.

Det er kanske ennu en kliché, men det etablerede internasjonale billede av Norden med skoge og klipper står så sterkt i bevisstheden at vi - i hvert fall skandinavisterne blant oss - elsker det som vårt eget, men samtidig føler at vi faller lidt udenfor her til lands.

Historiens ironi er dog at det som i dag feires som det mest nordiske landskap og som bringer intekter fra allverdens turister, har været en forbannelse for alle tidligere generasjoner. Den ufruktbare, tynne jord over grundfjellet har givet datidens bønder hårde arbeidsvillkår som ofte neppe kunne understøtte menneskenes eksistens. At grundfjellet er så fremtrædende i Norden, skyldes istiderne som har skrapet de fruktbare jordlag som engang fanntes i det som senere skulle bli til Norden, bort og har efterladt rå klippe som ennu idag blott er dekket av et tynnt jordlag.

Bare i Danmark efterlod avlegringer fra isbræerne en jord som var fruktbar og med ringe besvær kunne odles og legge grund til den rigdom som igennem en stor del av Nordens historie kunne gi Danmark rollen som regional stormakt. Først da Skåne blev svensk, endrede maktbalancen sig fordi rigdommen fra den fruktbare jord kunne gå til den nye, svenske stormakt. Og Norge, Finnland, Island og Færøerne måtte nøyes med den historiske plads som den ufruktbare jord kunne gi.

Man kan åpenbart ikke få begge dele: både et land fyllt med vakkre nordiske grundfjellslandskaper og et land med en lang, stolt rigshistorie. Det ene udelukker det annet. Vi må favne tanken om at Danmark nettopp med sine minst "nordiske" landskaper i stedet fikk muligheden for å spille en viktig rolle i Nordens fortid. Dette ligger også "til grund" for Norden som vi kenner den i dag, og er lige så meget en del av den.