Nordiske ord

ORD I NORD fyller nu et år og feirer dagen ved at leve opp til sit navn med en lille ordliste. Om denne blogg en dag skulle bli kennt i en bredere skandinavistisk allmenhed, anser jeg det for viktigt at den ikke blott gir udtrykk for nordiske synspunkter, men også tjæner praktiske endemål. Siste januar inledte jeg med rettskrivningen. Denne gang gelder det ordforrådet.

Mellem alle nært- og fjerntbeslektede språg og dialekter finnes forskelle på alle nivoer av språgenes struktur. De oppstår med tiden når historiens gang adskiller befolkningsgrupper, eller de forsvinner når f.eks. dialekter uddør og språget ensrettes i et større område. I det jugoslaviske område hvår krigenes parter ikke føler trang til samtale, udnytter man desperat de minimale forskelle i det serbokroatiske språg til å skape adskilte språgnormer så man kan påstå at man ikke kan tale sammen.

Sven Clausen gjorde gennem sit nordiske målstræv meget for å gøre oppmerksom på hvårdan man kan avhjelpe forskellene mellem de nordiske dialekter ved ganske enkelt i skrift og tale å velje de ord som er felles, fremfor dem som er særskilte for de enkelte dialekter. Han forestillede sig nordisk tekstkritikk som en skoledisciplin hvår eleverne fikk kunnskaper om hvilket ordvalj som hade den største kapacitet i nordisk samkvemm.

Jeg mener at dette er en god og riktig tanke. Sven Clausen drev den dog ganske vidt ved å granske adskillige gamle samlinger av ordspråg og hærudfra forsøge å genoppvekke lengst uddøde fellesnordiske ord i dansk. Å gå så langt medfører naturligvis en risiko for latterliggørelse eftersom disse ord virker alldeles fremmede for en gennemsnittlig språgbruger. Jeg vil hær ta ideen opp idet jeg dog begrenser mig til ord som kanske er en smule sjeldne, men dog er bredt kennte og akcepterede som danske ord av de fleste mennesker.

Det beror selvsagt alligevell på et skønn hvilke ord som oppfyller disse kriterier. Någle vil kanske være ukennte av någle, men jeg vil mene at alle "alternativ-ordene" nedenfor står i danske ordbøger. Dette er altså tenkt som en hjelp til dem - inklusive mig selv - som gerne vil skrive et mere nordisk dansk og behøver et oppslagsverk over de allminneligste ord og udtrykk som adskiller.

Denne bloggpost vil bli revideret mange gange, thi der finnes flere uavklarede spørsmål i dette. På det teoretiske plan må det siges at alle lister over synonymer bygger på den antagelse at sådanne faktisk finnes; men enhver som setter sig nærmere in i sagerne, vil se at ingen synonymer i virkeligheden har præcis samme betydning. Dærfor er alle alternativ-ord ment som forslag. Ofte dekker betydningen nesten hele oppslagsordets betydning. Dærsom den blott dekker en del av den, skriver jeg "evt." så man kan være ekstra oppmerksom på at vurdere om det alternetive ordvalj er relevant.

Der finnes også tilfelle hvår oppslagsordet er fellesnordisk, men hvår det også er værd å gøre oppmerksom på et alternativ-ord som er lige så fellesnordisk, og som kanske anvendes oftere i det øvrige nordiske språgområde. I så fall gentages oppslagsordet blandt alternativerne.

Under alle omstendigheder er dette ikke et forsøg på å udrense oppslagsordene helt fra språget. De fleste ord vil ha en niche hvår deres betydning er just den rette. Men om dette kan være en hjelp til å endre deres hyppighed så de mere nordiske ord får en høyere frekvens, og de mere særskillte får en lavere, er det et lille skridt i den riktige rettning. Sven Clausen skrev konsekvent "affekteret og tilgjort" i håp om at det vanlige ord affekteret måtte slæpe det svenske tilgjort in i språget. Mange opfattede hans målstræv som "affekteret" - men tilgjort er i dag et allminneligt ord i dansk.

Det må også bemerkes at om enn en etymologisk gennemgang av ordene viser at det er inflydelse udefra, særskilt fra nedertysk språg gennem middelalderen, som udgør den største faktor i adskillelsen av de nordiske dialekter, er nordisk målstræv ikke en puristisk (språgrensende) rørelse. Målet er å opnå størst mulig nordisk enhed, ikke å undvige fremmedord.

På det praktiske plan er problemet naturligvis at det nordiske språgområde består av fire "kontraherende parter" (eller kanske rettere dis-traherende) i form av de fire officielle skriftnormer som språget har. Her løper vi in i det forhåld at dansk og bokmål har praktisk taget samme ordforråd, medens svensk adskiller sig - og i øvrigt har mange felles ord med nynorsk. Disse to "blokke" tales av nesten lige mange mennesker, og man må, ligesom med rettskrivningen, udvise varsomhed eftersom en tilnærmelse mellem dansk og svensk kan betyde at avstanden fra dansk til bokmål blir større.

Dette er ennu en grund til intil videre å begrense sig til de ord som er levende i språget. Jeg formoder at de fleste er felles for dansk og bokmål sådan at "udskiftningerne" nedenfor repræsenterer en tilnærmelse til svensk som ikke sker på bokmålets bekostning. I virkeligheden kræver dette en grundig vurdering av hvilke ord der har den største nordiske kapacitet, hvilke der kan forstås av folk flest, og hvilken dialekt der med størst fordel kan komme de andre i møde i de enkelte fall - det er klart at også svensk på mange områder kan komme norsk og dansk i møde med hensyn til ordvalj.

Dette må dog ske i samarbeide med infødte norsk- og svensktalende. Det vil selvklart være best om dette blott er begynnelsen på udarbeidelsen av fyllestgørende alternativ-ordlister for alle fire skriftnormer. Men til dette behøver jeg hjelp. Her følger i første omgang en liste over danske ord som med fordel kan udskiftes med andre danske ord som også er gangbare i Sverige.

affekteret...................tilgjort
affære........................sag
aften...........................aften, kvell
aftensmad.................middag(smad)
ahorn......................lønn (bot.)
allminnelig.................vanlig
altan...........................balkong
anbefale.....................rekommandere, anbefale
anke...........................kære, evt. klage
anstå sig.....................høve sig
arrig.........................ilsk
avfeldig........................brøstfeldig
avhøre, -ing..............evt. forhøre, forhør
avkrog........................vrå
avlure........................avlytte
avrette........................dressere
avse..........................undvære
avstammning..................byrd

bakkenbart....................kinnskægg
banne........................evt. sverge
bange.........................redd
barbere.......................rage
bebreide....................klandre
befare........................trafikkere
begeistring...................ildhug
begrunde...................motivere
behendig......................hendig
beklage.......................evt. ynke
beskeftige..................sysselsette
beskeftigelse.................syssel
bestyrelse..................styrelse
besvime.......................svime
betingelse....................villkår
betinget.......................på villkår
betrekk......................vår
bevirke.......................avstedkomme, medføre, vålde
bevisst........................medvidende
bevæge, -lse..............røre, -lse
blød.............................evt. myg, linn, vég
bolig............................bosted
brann.........................brann, evt. ildsvåde
brekke........................evt. bryde
brenne (sb.)..................ved
bruge..........................bruge, anvende
by (større).................stad
byggegrund....................tomt

dekke opp.....................duge opp
doven, -skap..................lad, -hed
dreie...........................svinge, vride, vige
dreie sig om...............handle om, røre sig om
drille........................erte
dynge.........................evt. hop
dyrke..........................odle, dyrke
dærhen........................did

efterhånden...............(så) småningom (svedisme, vanlig)
efterrettning..............underrettning
efterår........................høst
ektefelle......................mage
englender.....................engelskmann
enkelthed....................detalje
ens...............................ligedan, lig, lige
ensrette......................ligerette
erhverv.......................næring, ørke
erindre, -ing.................påminne, minne
evne.............................evt. formåen

feiltagelse...................misstag
finne............................hitte, finne
flid..........................id
flykte........................fly, flykte
flå...........................evt. skinne
foranstaltning................tiltag
fordi............................evt. eftersom
forbavse, -t.................undre, forundret
forekomme (ngn.)..............forefalle (ngn.)
foreløpig (adv.)..........intil videre
foresatt.......................overordnet
forgæves......................lønnløs
forhindre.....................hindre
forkert........................gal, feilaktig, vrang
forlange......................kræve
forlovet......................festemann, -mø
formann.......................ordførende
formentlig..................antagelig
forminske......................minske
formål.........................endemål
forrettning.................butikk
forskellig....................ulig, ulige
fortolke......................tolke
fortrinn......................fordel
fortryde.....................angre
forvålde......................vålde
forøge........................øge
forår..........................vår
fremdeles......................fortfarende
fullstendig (adv.)......evt. alldeles
fyre............................evt. avskedige
fødevare....................levnedsmiddel
føge sig......................evt. lempe sig
føle.............................evt. kenne

gebyr.........................avgift
genert........................blyg
gette.........................evt. gissne
gevaldig......................svær
gide..........................orke, gide
gresse........................bede
grimm........................stygg, ful
grine.........................le
gro...........................evt. vokse
gulvplanke....................tilje
gumme.........................tandkød
gå glipp av.................misse (anglicisme, anvendelig)

hale..........................stjert
handling....................handling, gerning
harmonika.....................dragspill
helbred......................helse
helde.........................evt. lude
heldigvis....................evt. lykkeligvis
henhåldsvis...............respektive
hospital......................sygehus
hue...........................lue, hue
hurtig.....................kvikk, fort, snar, snabb (svedisme, uvanlig)
huske.........................minnes, komme i hug
hviss..........................om, ifall, dærsom
hærhen........................hid

inbildsk......................høyfærdig
inlysende...................selvklar
inrømme....................medgi, erkenne
inbygger....................invåner
insigelse.....................evt. invending
især............................særskillt, synnerligt

kamin.........................peis
kaste opp.....................spy
kastrere......................gille
kempe........................jette
kikke.........................evt. titte
knirke........................knarre
knus...........................kramm
kone...........................frue, kone
kunn..........................blott, bare, allene
kunstig......................kunstgjort
kårde.........................verge

langsom.......................langsom, sakte
lave............................evt. gøre
lege............................evt. hyre
leger.........................hyregest
legetøg.......................legesager
lempelig.....................skånsom
lidelse.......................evt. sygdom, plage
lidenskap.....................pasjon
lid(e)t.......................lid(e)t, føge
lige (adj.)..................rett, jevn
lige (adv.)..................just, direkte, nyss, straks
lige meget.................det samme, ligegyldigt
ligeud.........................rett frem
lige ved......................nær ved
lukke..........................evt. stenge
lukke opp..................åpne, evt. bryde
læne.........................evt. lude

mangel, -full...............lyde, brist, -feldig
mangle......................fattes, sagnes, skorte på
merkelig...................merkværdig
modig.........................modig, djerv
mursten....................teglsten
møye..........................møde (eldre form)
møde opp, frem.................infinne sig
måde.........................vis, evt. sett
måske.......................kanske

nabo..........................granne
nemm.......................lett
nettopp.....................just, præcis
nid...........................nag
nyssgerrig................nyfigen
nøgaktig......................ingående, præcis
nødig.........................ugerne
nøysom........................fordringsløs

omdreining....................evt. hverv
omdømme.......................ry, rykte
omtrent....................omkring, ungefær
oppbevare................forvare
oppdrage..................oppfostre
oppfordre....................oppmane
oppføre sig...................te sig
oppgave....................evt. oppdrag
oppsyn........................tilsyn
opptåg.......................procesjon

passe (på)....................skøtte (akte på)
password..................løsen
-pine (f.eks. hoved-)........-verk
pjekke.......................skulke
plege..........................skøtte, evt. bruge, ha for vane
printer........................skriver
pæn............................snøgg (dialekt, bør nyde fremme)
pusterum......................ånderum
pågående...................påtrengende

rask..........................kvikk, evt. frisk (sunn)
rekke (sb.)...................rad
reparere......................evt. bøde (på)
repræsentant..................ombud
rett (adv.)...................temmelig, ganske
rettfærdig....................rettvis
rive (vb.)....................kratte
rollemodell...................forbillede
røkte.........................skøtte

saktens......................lett
sammenligne...................jevnføre
sannelig......................vitterlig, visselig
sannsynlig.................evt. trolig
sellskap (fest)...............gestebud, -lag, kalas
selvfølgelig.................selvklart, selvsagt, naturligvis, givetvis
sende..............................sende, skikke
sikken, -et, -e............hvilken, -et, -e
skikkelig.....................godmodig
skikkelse.....................form, figur, fremtoning
sladder.......................evt. skvaller
ske (vb.).......................hende, ske
skeløyet......................vindøyet
skennes.......................trettes
skjule.........................dølje
(på) skrå.....................på sned
skulder.......................skulder, aksel
skønhed.......................fagring
skønt.........................om enn
slapp.........................evt. vég
slappe av..................kopple av
slemm.........................stygg
slett.........................ille
sluge..........................svelje
smukk.......................vakker, fager
snige..........................evt. smyge
snig-..........................evt. lønn-
sno...........................sno, tvinne
snor..........................evt. snøre
snitte........................karve
snyde........................lure
snæver........................trang
spalte........................kløve
spise..........................evt. æde (alltid anvendeligt om dyr)
splittelse....................evt. søndring
spotte........................håne
spøg, -e(-full)..............skemt, -e(/-som)
stadig(vekk).............fortfarende, ennu
steil.........................bratt
stemme.....................røst
stoff............................evt. klæde
stole på......................lide på
stue..........................rumm, kammer
støvregn......................duggregn
springe.......................hoppe
sulten.........................hungrig
sunnhed.......................helse, sunnhed
svimmel.......................ør
synes..............gerne passiv konstr., "det synes mig"; evt. tykkes
sædvanlig..................vanlig
særlig.........................særskillt, evt. synnerlig
sådan (attr. adj.)......evt. slig

talje............................midje
tapper........................djerv
tavs............................tyst
tende opp.....................ilde
ting.............................sag, ting
tilfeldigvis..................hendelsesvis
tilfelle.........................evt. fall, hendelse, slump(treff)
(i) tilgift...................oveni køpet
titt..............................ofte
trampe........................evt. stampe
trang..........................behov, tarv
trenge til....................behøve
trekk, -e.....................drag, -e
(i) trekk....................i rad
trekke været..................drage ånde
tur (reise)...................færd
tydeligt (adv.)...............evt. grant
tæv...........................stryg
tøg..............................klæder, tøg
tømme (sb.)...................tøgle

udlært........................fullært
udstyre.......................udruste
uhyre (adv.)...............uhørt
ukrudt........................ugress
undertiden..................iblandt, stundom
undgå...........................undvige
uvillkårlig....................evt. ufrivillig

vaske..............................tvette
vedta..................evt. beslutte, bestemme, fatte besluttning om
(i) vegen.....................til hinder
vekk.............................bort, borte, vekk
vidunderlig...................underbar
villkårlig.......................tilfeldig
virksomhed.................evt. foretagende
vred..........................arg
værelse........................rumm, kammer
væsen.........................evt. skapning

yde...............................evt. bidrage, præstere
ynde.............................evt. charme
yndig............................evt. intagende

øde (vb.), bortøde.............sløse, bortsløse